Forkælelse på et højere plan

Sæt ungerne af hos bedsteforældrene, træk stikket, og kør en tur over broen, hvor I sammen kan nyde et ophold med tid til kærlighed, forkælelse og tosomhed i de skønneste omgivelser.

Af Bonnie Jensen

“Annonce”

Efter bare en lille times kørsel fra Øresundsbroen, finder I det skønneste badehotel, man kan forestille sig. Ystad Saltsjöbad ligger lige i strandkanten og imponerer med den store udendørs swimmingpool, der er placeret imellem hotellets bygninger. Her kan man ligge i læ for vind og vejr, og nyde sol og sommer, i de lækre dobbelte solsenge omkranset af florlette fine hvide gardiner. Når man ligger her i solen, med god loungemusik og søde tjenere, der vimser omkring og forkæler alle gæsterne, føler man vitterligt, at man er taget på ferie langt væk hjemmefra.

Stemningen emmer af sol, sommer og ferie, og når nu vi taler om solsenge, så finder I dem både ved poolen, bag hotellet med udsigt til stranden og oppe i deres lækre Pool Club. Her kan man ligge bag de store vinduer og nyde den smukke udsigt udover Østersøen.

En dag eller to her får jer med garanti helt ned i gear. Omgivelserne, indretningen og stemningen indbyder til total afslapning og ren nydelse. Selv de smukke værelser er gennemtænkt ned til mindste detalje. De er hyggeligt og lyst indrettet i svensk sommerhus-stil med smukt interiør i fine farver.

Faktisk har Ystad Saltsjöbad netop vundet prisen for ˮSwedens Leading Resortˮ ved World Travel Awards 2024, og det fortæller jo lidt om, hvad andre end jeg synes om stedet.

Ophold med forkælelse på et højere plan

Pool Club Lover

Hvis I booker et Pool Club Lover ophold, har I fri adgang til Lido Club og Spa. I behøver ikke pakke det pæne tøj til middagen. Den indtager I – liggende, hvis I har lyst – i den bløde morgenkåbe, i de store brede dobbeltsenge øverst oppe på hotellet i Pool Club. Her er den skønneste havudsigt, og stemningen forstærkes med en stor hyggelig pejs i midten af rummet.

The Creek Experience

I dette ophold forkæles I med to timers lækre sparitualer- og behandlinger inde i “The Creek”, der er indrettet med blade og grene ned langs væggene, med vandfald, fuglefløjt i højttalerne, og dæmpet, hyggelig belysning. I dette ophold får I tre-retters middag, morgenmad og fri adgang til Lido Club og Spa.

Italiensk eller klassisk

Man kan booke flere forskellige ophold på Ystad Saltsjöbad, både med og uden middag. F.eks. et Italien Stay eller en Klassisk getaway med lækker tre-retters menu, morgenmad og fri adgang til spa. Det kan godt betale sig at holde øje på deres website www.ysb.se, hvor de indimellem laver særligt gode priser på deres ophold…

Spaoplevelser og ren forkælelse

Spa-afdelingen her er virkelig et kapitel for sig. Her bydes I på saunaer med havudsigt, dampbade, isbad, diverse inden- og udendørspools og jacuzzi. Her er forskellige behandlingsrum, hvor I kan booke tider til forkælelse, mens de mange pejse med levende ild skaber en magisk stemning.

Til Pool Club hører et helt vidunderligt rum på første sal, der er indrettet med brede, komfortable senge, hvor man kan slappe af, læse sin medbragte bog og nyde en forfriskning fra baren – for ikke at glemme den mageløse udsigt over havet, mens ilden knitrer i pejsen, og der strømmer rolig musik ud af højttalerne.

Uden mad og drikke duer helten ikke

Hvis sulten melder sig, serverer Lido Lounge, som ligger i forbindelse med spa-afdelingen, friske og velsmagende retter, såsom asiatiske små retter og Poké Bowls både til frokost og til aften. Derudover findes to restauranter: Gildas, hvor de serverer udsøgte italienske retter,
og Port, der serverer europæiske lækre retter, begge meget smagfuldt indrettet. Stedet byder også på en virkelig hyggelig bar, Nero, hvor de dygtige bartendere mikser jeres yndlings-drinks.

Villa Strandvägen

Hvis I endnu ikke har prøvet at overnatte i Ystad Saltsjöbads helt egen store romantiske villa, så har I det bedste til gode. Træd indenfor i den eksklusive Villa Strandvägen, hvor stemningen er hjemlig, og den personlige, intime oplevelse er i højsædet. Her får man følelsen af at bo i sit helt eget luksussommerhus på et af de lækre syv værelser.

Nyd morgenkaffen på terrassen i den frodige have, læs en bog i biblioteket eller ved bålpladsen, eller hvad med en dukkert i havet på stranden lige udenfor døren? På et ophold lige her vil I hurtigt mærke, hvad ægte svensk luksus betyder. Hvis I får lyst til at forlade den idylliske fred og ro, kan I iføre jer badekåbe og tøfler og gå de 100 meter over til Ystad Saltsjöbads spaområde, hvor I må benytte alle faciliteterne på det store spahotel.

På Villa Strandvägen kan I reservere bord i restauranten, der netop er blevet kåret som en af Sveriges 100 bedste restauranter af Falstaff Guiden. Læs mere her på deres hjemmeside: www.ysb.se/