Er synet klar til et nyt skoleår?

Vores syn udvikler sig hele livet, og i løbet af skolealderen kan der ske ændringer med børnenes syn. Louis Nielsens nye spil “Kig op!” hjælper familien til ny viden om synet.

Af Julie Bengtson

“Annonce”

Klokken har ringet ind, og blyanterne i penalhuset er spidset og klar til brug. Men er barnets syn mon også klar til skolestart? Ofte har op til flere børn i en skoleklasse uopdagede synsproblemer, som giver problemer i hverdagen. Det kan dog være svært at opdage, at børn ikke ser så godt.

– For skolebørn foregår en del tid i klassen, hvor de skal se på en skærm tæt på, på en tavle på længere afstand og læse eller skrive i bøger på kort afstand. Det kan være en udfordring for børn, der enten er nær- eller langsynede, siger Pernille Lindhardt Steiness, som er optisk fagspecialist hos Louis Nielsen.

Hver femte har trætte øjne

Ifølge en undersøgelse, som Voxmeter har lavet for Louis Nielsen i 2023, fortæller knap hver femte forælder til børn i skolealderen (19 procent), at deres barn klager over trætte øjne i skolen.

– Trætte øjne skyldes ikke nødvendigvis synsproblemer, men dårligt syn kan være en årsag. Optikeren eller øjenlægen kan konstatere, om synsproblemer er årsagen, siger Pernille Lindhardt Steiness.

Nær- eller langsynet?

Synsproblemer bliver typisk opdaget, når barnet begynder i skole eller i årene efter. Blandt børn findes der grundlæggende to former for behov for briller eller kontaktlinser: langsynethed og nærsynethed.

Langsynethed er, når du godt kan se på afstand, men tingene bliver slørede helt tæt på. Hvis det er en lav grad af langsynethed, oplever barnet måske slet ikke problemerne som synsproblemer, men som blandt andet træthed og koncentrationsbesvær.

Derfor er langsynethed sværere at opdage.

– Børn med langtsynethed er dygtige til at kompensere og kan ofte stille skarpt alligevel. Men synsproblemerne rammer i stedet som for eksempel generel træthed, trætte øjne, koncentrationsbesvær, hovedpine eller skelen, siger Pernille Lindhardt Steiness.

Hvis et barn er nærsynet, har det svært ved at se ting på afstand. Det kan for eksempel være svært at se tavlen fra de bagerste rækker i klassen, forklarer hun. – Børn med nærsynethed kan ofte selv mærke, at det er svært at se på afstand, siger Pernille Lindhardt Steiness.

Kan bremse nærsynethed

Når nærsynethed starter allerede i barndommen, øger det risikoen for kraftig nærsynethed og øjensygdomme senere i livet. Derfor er det vigtigt at forebygge og opspore nærsynethed blandt børn.

– Heldigvis kan vi tilbyde en ny slags kontaktlinser og brilleglas, der kan hjælpe på problemet. De kan i mange tilfælde bremse udviklingen af nærsynethed blandt de børn, som tidligt oplever at have tendens til at udvikle stor nærsynethed, fortæller Pernille Lindhardt Steiness.

Dagslys er godt for øjnene

Børn af forældre, som er nærsynede, har højere risiko for selv at blive nærsynet. Der er dog ting, familien selv kan gøre for at forebygge dette. Blandt andet viser forskning, at ophold udendørs i dagslys kan have en forebyggende effekt på nærsynethed.

– Udendørs aktiviteter – gerne et par timer om dagen – er rigtig godt. Dels træner det øjnene i at skifte fokus mellem langt og nært hold, og dels virker dagslyset i sig selv forebyggende på udviklingen af nærsynethed, siger Pernille Lindhardt Steiness.

Nyt spil sætter fokus på synet

For at give familier og skoleklasser inspiration til lege og aktiviteter i det fri, har Louis Nielsen skabt spillet Kig Op!. Det kan hentes gratis i Louis Nielsens butikker i hele landet. Kig op! er et samtalespil, som på en underholdende måde giver fakta om synet og gode idéer til udendørs aktiviteter for hele familien. Aktiviteterne kræver hverken særlige redskaber eller forberedelse – blot man er klar til at være udendørs.

Pas godt på barnets syn

  • Leg så meget udendørs som muligt. Gerne et par timer om dagen. Dagslyset i det fri har en positiv effekt på øjets udvikling.
  • Pauser fra skærm og bøger med 20-20-20-reglen: For hver 20 minutter foran skærm eller bog, skal man kigge på noget, der er mindst 6 meter væk (20 fod) i 20 sekunder.
  • Vær særligt opmærksom på nærsynethed hos børn, hvis forældre er nærsynede. Det kan være arveligt.
  • Oplever barnet kløende øjne, hovedpine, koncentrationsbesvær, træthed og skelen, kan der være tale om et synsproblem.
  • Børn op til 14 år får gratis synstest med sundhedstjek hos Louis Nielsen. Louis Nielsen anbefaler en synstest med sundhedstjek hvert andet år, fordi synet kan udvikle sig livet igennem.
  • Er barnet under 10 år, skal barnet ses af en øjenlæge, før optikeren må udlevere briller og kontaktlinser.

Kilde: Optisk fagspecialist hos Louis Nielsen Pernille Lindhardt Steiness