Så er det langt fra alene, for forskning viser, at 15-20 % af alle børn er født særligt sensitive.
Af Henriette Rosenthal
Den amerikanske psykolog Elaine N. Aron, har forsket i det sensitive personlighedstræk siden 1991. Det er hende, som har introduceret betegnelsen HSP (Highly Sensitive Person). Personer med dette personlighedstræk er født med et mere fintfølende nervesystem og er særligt følsomme overfor for eksempel lys, lyde, dufte, indre fornemmelser og stemninger omkring dem. Derfor har særligt sensitive børn et større behov for plads til ro, fordybelse og nærvær.
Særligt sensitive har brug for pauser
Børn der er særligt sensitive kan virke som om de er generte, men det er ifølge Elaine N. Aron, er det ikke nødvendigvis sådan det hænger sammen. De har blot brug for lidt bedre til tid at anskue en situation, før de ”går ind” i den. I en tid, hvor det virker som om, det ”rigtige” er at være udadvendt og social, kan særligt sensitive børn komme til at føle sig forkerte og hører måske endda ofte: „Lad nu være med at så følsom”.
Da det ikke er noget barnet vælger, bør man forsøge at skabe en dagligdag for barnet, hvor det ikke bombarderes med for mange indtryk på en gang. Særligt sensitive børn har brug for pauser til at fordøje indtryk, og har brug for alenetid for at genoplade og få ny energi, og de kan som regel mærke, når de har fået nok. Så vil barnet ofte forsøge at trække sig lidt væk fra fællesskabet, hvis rammerne er til det.
Den taktile sans
Den taktile sans er vigtig for kropsbevidstheden. Sansecellerne er placeret under huden i slimhinder samt indvolde. Receptorer registrerer tryk, kulde, varme, smerte og struktur. Børn, som har vanskeligheder på det taktile område, kan have udfordringer med tøj, der strammer eller tøj af bestemt materiale, at blive vasket, badet, rede hår og klippe negle, ligesom det kan være udfordrende
at lege med sand og mad med fingrene.
Kilde: Rigshospitalet
Råd til en bedre hverdag
Vi hos Børn & Fritid føler os meget heldige, for vi har verdens bedste og meget dedikerede Instagramvenner. Så hvad var mere naturligt, end at spørge om deres erfaringer med sensitive børn og bede om deres råd til, hvordan man kan lette hverdagen for de dejlige unger. Et råd som går igen hos flere er, at faste rutiner er en god hjælp i hverdagen.
Maria:
– Min yngste søn er sensitiv. Vi laver mange sansemotoriske lege og er kreative med forskellige ting. Vi har ofte fokus på det taktile, hvilket vil sige følesansen, og vi leger for eksempel med hjemmelavet ler. Vi bager også regnbuesnurrer, hvor begge mine børn er med i køkkenet og rører ved dejen og dufter til ingredienserne. Når min søn får sine nedsmeltninger, som oftest er ved skift i aktiviteter, eller når han skal i bad og tage tøj på, giver vi plads og ro. Han kan sommetider skifte tøj mange gange fordi tøjet driller, og så er der ikke andet for, end at vente til han har fundet noget, der dur.
Gitte:
– Struktur må være råd nummer et. Alt skal helst være “som det plejer” især omkring eftermiddag/aften/putning, der hvor ressourcerne er mindst. Når barnet bliver ældre så accepter og støt barnet i, at det hurtigere bliver træt og overstimuleret.
Nanna:
– Jeg har en datter på ni år, der er meget sensitiv. Vi kører med rimelig fast struktur, viser hende stor forståelse af hendes behov, og særligt om aftenen, er det svært for hende. Hun har sjældent problemer med sit tøj, som mange andre har, men hun kan reagere voldsomt på for mange indtryk. Særligt skoledagen og ”ulvetimen” kan være svær.
Heidi:
– Vi sørger for at købe strømper uden motiver og kun glatvævede.
Andre strømper kan vælte hele dagen hos os.
Christine
– Faste rutiner og piktogrammer virker, når de store nok til at forstå dem. Hav tålmodighed og ro i sindet.
Katia
– Jeg har to sensitive børn på tre og fire år, som begge er meget følsomme overfor skift og udsving i rutiner. Vi bruger piktogrammer til dem begge og har faste rutiner. Det er bland andet et varmt bad, massage og tyngdedyner om aftenen, så de rigtig kan mærke kroppen og slappe af. Derudover har de pauser midt på dagen hvor de ser Ipad og lukker helt af – nogle gange med høretelefoner på.
Pernille:
– Fast struktur og dagsplaner. Vi forbereder alt, hvad vi skal og vi lægger hver dag tøjet op i samme rækkefølge på gulvet. Vi tager hensyn, når vi køber tøj, så det er bløde bukser, bløde bluser og så klipper vi mærkerne af tøjet. Kradser tøjet, bytter vi det. Vi bager boller, så vi øver sanserne og bruger en børste til at børste kroppen med. Vi giver kort massage og bruger kugledyne.
