Ny teknologi gør gode bleer endnu bedre.
Af Henriette Rosenthal
Bevægelsesfrihed. Mon ikke det ville være førsteprioritet, hvis man kunne spørge et mindre barn om, hvad den vigtigste egenskab ved en ble er? For at give barnet bevægelsesfrihed, skal bleen have en række egenskaber. Den skal have den rigtige pasform, så den sidder godt. Den skal sørge for at lede fugten væk fra den sarte hud, der er pakket ind i en ble i de fleste af døgnets timer, og så skal bleen holde faconen, så indholdet ikke får bleen til at ”klumpe sammen”. Også er der prisen. Man kommer ikke udenom at købe en masse bleer, når man har et lille barn, og derfor må prisen gerne være rimelig. Det er den på REMA 1000s danskproducerede bleer.
Det rigtige valg
Idet vi i dag er blevet mere opmærksomme på begreber som bæredygtighed og certificeringer, som hverdagsprodukter er mærket med, er det helt naturligt, også at kigge nærmere på bleerne i en børnefamilie. De bleer, som denne artikel handler om, kan forældre roligt nærstudere, for de har alle de certificeringer, der gør dem til det helt rigtige valg.
Holder tæt
Bleerne fra REMA 1000 har et anatomisk design og den absorberende kerne sikrer, at bleen sidder bedre til og reducerer
risikoen for lækage. Det absorberende materiale er placeret i kanaler, så det ikke kan klumpe sammen og tynge bleen på midten. Fronttape sikrer en optimal lukning af bleen, mens lukketapen kan åbnes flere gange, så man kan kontrollere om barnet er tørt. Bleerne er nu gjort endnu blødere, mens bleens helt tynde kvalitet er bibeholdt. Det gør dem rare at have på og sikrer fuld mobilitet, også når det er tid til at skifte ble.
Er det tid til bleskift?
På de to mindste størrelser er der en vådindikator, der hjælper med at vise, om bleen skal skiftes. Der er en gul stribe, som toner først grøn og dernæst blå, når bleen føles fugtig. Indikatoren er allergivenlig.
Produceret i Danmark?
Ja, for når produktionen foregår i Danmark, er man tættere på kontrollen af råvarer og sikker på at REMA 1000s målsætning om at producere miljøvenligt og bæredygtigt, rammer lige i målet. Fabrikken, der producerer bleerne, oppebærer alle førende kvalitetscertifikater. Produktionen bruger kun meget højtavancerede maskiner, som er drevet med 100 % el fra vindenergi.
Svanemærkede bleer
Hvorfor du skal vælge Svanemærkede bleer? Fordi, at du med Svanemærket ved, at bleerne er det bedste valg hvad angår indholdsstoffer, og at de er mest muligt skånsomme for naturen. Svanemærket ser på hele produktets rejse og har til mål at mindske den samlede miljøbelastning fra produktion og forbrug.
Bleer af FSC-certificerede materialer
Vidste du, at der indgår rigtig meget materialefra træer i bleer? Derfor er REMA 1000s bleer også FSC-mærkede, fordi den bløde
del, der ligger inde i bleen og suger væsken, er udvundet af træmasse. Materialet kaldes fluff, og REMA 1000 anvender kun fluff,
der er fremstillet efter FSC-mærkets bæredygtighedsprincipper. Det betyder, at skovejeren skal sikre naturen ved at undgå, genoprette eller afbøde negative miljøpåvirkninger. I øvrigt er det fluff, som REMA 1000 bruger i bleerne produceret helt uden brug af klor.
Mindre pakker at bære hjem
REMA 1000s bleer pakkes i optimerede pakker som fylder mindre. På den måde bliver det lettere for dig at transportere de mindre pakker hjem i cykelkurven eller under barnevognen. De optimerede pakker gør det også muligt at pakke flere bleer per lastbil. Hermed bruger REMA 1000 25 % færre lastbiler til at transportere bleerne ud til butikkerne. Det har selvfølgelig en positiv effekt på miljøet.
Hvorfor er Astma-Allergi mærket vigtigt på bleer?
Astma-Allergi mærket bruges kun på produkter, der lever op til deres høje standarder for allergitestede råvarer og er dermed din garanti for, at bleen ikke indeholder allergifremkaldende stoffer. Det betyder, at du kan være sikker på, at bleerne ikke er tilsat lotion og parfume, ftalater og andre allergifremkaldende stoffer. Printet på bleerne er printet med allergitestet blæk.
Læs mere om Rema 1000 og deres bleer her: www.rema1000.dk/