Alle danske børn får tilbuddet om at indgå i det danske børnevaccinationsprogram og blive vaccineret gratis mod 10 infektionssygdomme.
Af Bonnie Jensen
Sygdommene, som man forsøger at minimere smitten af, kan i værste fald være livstruende, hvis et barn rammes af dem. Børn, der er i en udsat position på grund af et svækket immunforsvar eller sygdom og ikke selv kan tåle at blive vaccineret, kan i endnu ringere grad tåle at blive eksponeret for disse sygdomme.
Derfor er det vigtigt, at man ikke åbner muligheden for, at disse sygdomme blusser op igen i Danmark. Jo flere børn, der bliver vaccineret, desto færre kan bringe smitten videre.
Hvad er en vaccine?
En vaccination beskytter barnet mod alvorlige sygdomme, som skyldes bestemte vira eller bakterier. Når barnet vaccineres, danner det antistoffer, som beskytter på samme måde, som hvis barnet selv havde haft sygdommen. Hvis barnet senere udsættes for de bakterier eller vira, som det er vaccineret imod, vil kroppens immunsystem ”huske” disse mikroorganismer og antistofferne kan straks bekæmpe dem.
Vacciner kan enten være såkaldte ”dræbte vacciner” eller ”levende vacciner”. Dræbte vacciner indeholder dele af dræbte vira eller
bakterier, mens ”levende vacciner” indeholder levende vira og bakterier i en svækket form.
Hvad vaccinerer det danske børnevaccinationsprogram imod?
- Difteri, der bl.a. kan give alvorlig og livstruende halsbetændelse.
- Stivkrampe, der kan fås efter sårinfektion og resultere i en livstruende krampetilstand.
- Kighoste, der kan være alvorlig især hos helt små børn.
- Polio, der kan medføre blivende lammelser.
- Hib-infektion (Hæmophilus influenzae type b), der kan medføre meningitis (hjernehindebetændelse) eller strubelågsbetændelse.
- Pneumokoksygdom, der kan medføre blodforgiftning og meningitis.
- Mæslinger, der giver høj feber, hoste, forkølelse, øjenirritation og udslæt samt risiko for alvorlige komplikationer, f. eks. lunge- eller hjernebetændelse.
- Fåresyge, der giver hævede spytkirtler og let feber og kan medføre meningitis (hjernehindebetændelse) eller testikelbetændelse samt varige mén.
- Røde hunde, der giver let feber, hævede kirtler og udslæt. Smitte af gravide inden for de første tre måneder af graviditeten kan medføre abort eller fosterskader.
- HPV-infektioner forekommer i over 100 forskellige undertyper. Nogle af disse typer forårsager vorter, andre typer forårsager kønsvorter, og visse kræftfremkaldende typer er årsag til livmoderhalskræft og analkræft. Vaccinationen er en del af børnevaccinationsprogrammet og anbefales ved 12-års alderen.
Hvor længe er barnet beskyttet af vaccinationerne?
Når barnet har gennemført det danske børnevaccinationsprogram, er det beskyttet mod:
- Difteri og stivkrampe: i mindst 10 år, muligvis længere.
- Kighoste: formodentlig 5-10 år, men dette er endnu ikke fuldstændig afklaret.
- Hjernehindebetændelse på grund af bakterien hæmophilus influenza type: langvarigt.
- Polio: livsvarigt.
- Mæslinger, fåresyge og røde hunde: livsvarigt.
- Pneumokokker, mod syv typer: mindst indtil 5-års alderen.
- HPV: i mindst 5 år, muligvis længere.
Bivirkninger
Det er vigtigt for os at kunne sætte ord på, hvilke sygdomme og virkninger af disse vi forebygger ved vaccination, og nogle forældre er meget bekymrede for eventuelle bivirkninger ved vaccinerne. Her er det vigtigt at huske, at bivirkninger til vacciner er 100 – 1000 gange så sjældne og mindre alvorlige end de følgetilstande, som sygdommene selv giver. Nogle vacciner indeholder de samme vira, som er anledning til sygdommene, og derfor kan barnet efter vaccinationen få nogle af de samme symptomer, som udbrud af sygdommene normalt vil give, men symptomerne vil være langt mildere end selve sygdommen uden vaccination.
”Flokbeskyttelse”
Nogle børn kan ikke tåle at blive vaccineret, fordi de er enten er for små eller har bestemte sygdomme. Disse børn vil være beskyttet, hvis tilstrækkeligt mange andre børn vaccineres, så virus ikke kan cirkulere i befolkningen. Dette fænomen kaldes ”flokbeskyttelse”.
Sundhedsstyrelsen administrerer og rådgiver om det danske børnevaccinationsprogram. Sundhedsministeren beslutter efter faglig indstilling fra Sundhedsstyrelsen, hvilke vacciner der skal være i programmet.
Kilde: Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut
