Meget er i skolens og lærernes hænder, men der er også nogle grundlæggende ting du som forælder kan gøre, for at dit barn får en god skolestart.
Her får du 3 råd som hjælper dig og dit barn godt på vej.
Af Kim Lougart, blogger på Kimlougart.dk
1) Vær positiv – det smitter
Dit barn spejler sig i din indstilling, så det er at foretrække at være positiv og løsningsorienteret. Der er ting som børn og voksne – efter min opfattelse – med fordel kan tale om i fællesskab og så er der ting som bør være forbeholdt de voksne. Nej – det er ikke en god ide at lufte din egen (negative) opfattelse af læreren, de andre børn, deres forældre eller hvad det nu kunne være. Du er det første (og vigtigste) forbillede for dit barn og den måde du selv anskuer en situation på – hæfter du dig ved problemet eller søger du løsningen? Ja – det er en god ide at træne dit barn fra en tidlig alder i at fokusere på det positive – det bliver let opfattet som en positiv kvalitet mange steder på livets vej senere hen.
Hvem gider kollegaen som bare øffer hele tiden?
2) Stil åbne spørgsmål – det gør den gode samtale
De maner til refleksion og eftertanke ex: Hvad var de to bedste ting du lærte i dag, synes du? Var der noget som overraskede dig eller kom bag på dig? Gik det godt i skolen i dag? Ja. Nå, det var da godt og du var også til svømning i eftermiddags så? Ja, det var jeg. Er der noget at fortælle fra svømning så? Næh, ikke rigtigt. Modsat giver lukkede spørgsmål måske ikke altid den mest inspirerende samtale og kan næsten få et skær af en check-liste-samtale. Fik du? Gjorde? Var det? Osv.
Er det dig eller dit barn som skal tage ansvar for den gode samtale?
3) En situation, to versioner – husk at være den voksne
Havde jeg fået en daler for hver gang jeg har oplevet et barn mene at verdenen var ond og havde rottet sig sammen, så havde jeg haft.. en del 2 kroner. Min pointe er, at du naturligvis skal være anerkendende over for dit barns udlægning, men samtidig undgå at fare i blækhuset. Med det mener jeg, at giver dit barn udtryk for en uheldig oplevelse, at så er det naturligvis udgangspunktet. Alt andet ville være underkendende. Der kan dog med fordel spørges ind til om den anden dreng/pige mon også har oplevet det på samme måde? Hvad fortæller han eller hun mon derhjemme om den samme situation?
Det er let at forstå og endnu lettere at misforstå.
Vær djævlens advokat på den kærligst mulige måde. Kig indad.
Mange – hvis ikke de fleste – forældre føler naturligt nok, at de har en aktie i deres børns sejre. Eller spurgt fra den modsatte side af bordet, hvor mange forældre føler mon så i samme omfang en aktie, når der er lidt modvind på livets vej?
Det andet hold brugte jo også en spiller der var en årgang ældre.
Det er jo klart, når man ikke får tid til at tage sin strømpetape ordentligt på.
Læreren forstår heller ikke netop mit barn.
De lærer jo heller ikke noget af X.
Kig indad – det er dit barn, ikke sandt?
God skolestart til alle de nye børn !
