Danmarks sjoveste cykelløb for børn

Skal dit barn være med til sommer, når Danmarks største og sjoveste cykelløb for børn besøger en by i nærheden af jer?

Af Bonnie Jensen

“Annonce”

Danske børn bevæger sig generelt for lidt, og netop den udvikling er noget, Kids Tour vil være med til at vende.13 byer fordelt på landsplan byder alle børn i alderen 3-10 år og deres forældre velkommen til en dag fyldt med cykelsjov og aktiviteter for hele familien.

Cykelruten er en ca. 1 km lang rundstrækning, der både er publikumsvenlig og sikkert skærmet af for trafikken. Børnene cykler ruten forskellige antal omgange alt efter deres alder, og udover cykelløbet kan hele familien opleve en masse sjove aktiviteter på eventpladsen – ganske gratis. Det eneste, der skal betales for, er startnummeret til barnet, der skal cykle.

Trafiksikkerhed og sjov leg

Når børnene er med i Kids Tour børnecykelløbet, lærer de om trafiksikkerhed, samtidig med at de dyrker motion. Alle tilmeldte børn får et
startnummer, en goodiebag og en guldmedalje, når målstregen er krydset. Der vil før, under og efter løbet være forskellig underholdning og
gratis aktiviteter for hele familien i start- og målområdet.

– Med Kids Tour kommer børnene ud i flok og mærker glæden ved at motionere og være aktive sammen på en sjov måde. I børneulykkesfonden ønsker vi, at flere børn benytter cyklen som transportmiddel, og vi håber, at cykelarrangementer som dette kan være med til at få flere børn til at opleve glæden ved at cykle, siger Henriette Madsen, der er generalsekretær hos Børneulykkesfonden.

Kids Tour arrangeres af Børneulykkesfonden i samarbejde med værtskommunerne. Al salg af startnumre til børnene, der skal cykle, går ubeskåret til Børneulykkesfonden for bl.a. at fremme fondens arbejde med at øge børnesikkerheden i Danmark og nedbringe antallet af børneulykker i trafikken.

Fokus på trafiksikkerhed og sunde værdier

Kids Tour afholdes som en landsdækkende begivenhed, hvor en række byer skiftes til at være værtsby for løbet. Hovedtemaerne er glæde og trafiksikkerhed, hvor børnene er i fokus med cykling, leg og sjove aktiviteter på pladsen. På eventpladsen vil børnene bl.a. have mulighed for at træne trafikkens regler i Trafiklegepladsen.

Du kan læse mere om børnenes cykelløb på www.kidstour.dk.