Forældre med et sygt barn har bl.a. øget risiko for psykiske reaktioner, dårligere livskvalitet, skilsmisse og økonomiske udfordringer. Hvis man er bevidst om de udfordringer, der er ved at have et sygt barn, kan man styre bedre igennem det.
Af Susanna Hochheim
“Annonce”
I bogen Det særlige forældreskab kan du læse om livet med børn, som har en diagnose. Her kan du finde nyttige værktøjer til særligt første kaotiske periode. Hvad gør man f.eks. når sundhedsvæsnet bliver en stor del af ens hverdag?
Kirsten Damkjær, som er læge og forfatter til bogen Det særlige forældreskab, trækker på sin egen erfaring som læge med indsigt i sygehusverdenen, men også på sin erfaring som mor til en datter, der er hjertesyg og har høretab. Hvert 6. barn i Danmark har en diagnose
Når ens barn får en diagnose, så vælter ens verden. Man er i kaos følelsesmæssigt, og samtidigt får man et væld af nye opgaver. Det oplevede Kirsten Damkjær på egen krop, da hun i 2011 blev mor til sit tredje barn, der kort efter fødslen viste sig at have en hjertesygdom.
Kirsten Damkjær har via sit virke som læge, selv rådgivet forældre til syge børn, og derfor kender hun til de udfordringer, der opstår, når man skal have sin hverdag til at hænge sammen efter voldsomme og livsforandrende meddelelser fra sygehus eller psykiatri. I denne selvhjælpsbog deler hun ud af sine erfaringer.
Kaos og ingen hjemmebagte boller
– Man har en særlig opgave, når ens barn er sygt, siger Kirsten Damkjær og forklarer, at når ens barn har en sygdom, så kommer der mange opgaver oveni det, som travle børnefamilier har i forvejen.
– Man har flere aftaler i sin kalender, der er mange nye informationer fra læger, transport til og fra hospitalet, og man skal have tid til at restituere. Hun fortæller, at mange forældre til syge børn, kommer til at glemme, at de ikke kan sammenligne sig med andre, og hun har et vigtigt budskab til dem:
”Glem alt det med at lave hjemmebagte boller. Det er okay at sænke barren. Som forælder skal man huske, at man gør det godt nok.
“Tough love”: familiens liv med de nye livsvilkår
Bogens anden del retter sig mod den fase, hvor man er inde i en mere stabil hverdag. Hvor man lever i en ny hverdag, præget af de benspænd, sygdom eller diagnoser giver, f.eks. i kontakten med det kommunale system, og besøg hos læger og andre behandlere. Her giver bogen input til, hvordan man lever et liv efter sine værdier, men tilpasset det nye liv.
