Børn og inkontinens

Der er flere end 50.000 børn i Danmark, der har problemer med inkontinens. Specialister anbefaler at børn, der ikke har styr på deres blære eller tarm, når de nærmer sig skolealderen som 5-årige, skal udredes og behandles. Søg læge, og bliv eventuelt henvist til udredning på en af landets børneinkontinensafdelinger.

Af Susanna Hochheim

Inkontinens er ikke en psykisk sygdom – men det kan belaste barnet psykisk og socialt, samt blive en kronisk tilstand, hvis inkontinensproblemerne ikke behandles. Når vores børn starter i skole, er det ikke sjovt at have den lille hemmelighed, at man tisser i sengen. Det kan give problemer i forhold til det sociale samvær med klassekammeraterne, når der skal være sammenkomster efter skole, planlægges sleep-overs, eller når børnene skal på lejrskole. Derfor anbefales det, at børn helst skal undersøges for inkontinens omkring 5-års alderen (før skolestart), hvis de ikke kan holde tæt natten over.

Har man et barn der lider af inkontinens, findes der heldigvis superbløde, absorberende natunderbukser fra HUGGIES. De hedder DryNites, og findes i et super cool design. Underbukserne er designet, så barnet selv kan tage dem på, faktisk som var det helt almindelige underbukser.

Inden lægebesøget

Inden du tager dit barn med til lægen og snakker om inkontinensproblemerne, er det vigtigt, at du taler med barnet om, hvad problemet kan skyldes, og forbereder barnet på, hvad I skal hos lægen. Viden om undersøgelsen og om evt. behandlinger, gør børn mere trygge og motiverede. Har du brug for hjælp til at snakke med dit barn, kan du finde Kontinensforeningens temapakke om børneinkontinens
på deres website. Den giver et godt indblik i, hvad der skal ske under besøget hos lægen.

Når I skal til jeres første besøg hos lægen, er det en god ide at have følgende noteret:
✱ Antal inkontinensepisoder (dag/nat)
✱ Hvornår problemet startede
✱ Problemer med afføringen (diarré/forstoppelse)
✱ Antal toiletbesøg
✱ Spise- og drikkevaner
✱ Eventuel liste over medicin
Derfra er det en god ide at forberede jer på, at I kan blive henvist til en børneinkontinensklinik. Men nu er I godt på vej til at gøre noget ved det.

Kilde: Kontinensforeningen