Bestil maden udefra til din næste fest

Festen er planlagt og gæstelisten er fyldt godt op, så nu mangler du bare at få styr på borddækning, mad og pynt. Det lyder nemt og ligetil – på papiret. For alle os, der har prøvet at holde en fest for mange gæster, ved godt, at det er et stort arbejde, der kræver energi, planlægning og god hjælp.

Af Bonnie Jensen

(Annonce) Hvis der er noget, jeg er ekspert i efterhånden, så er det at planlægge og afholde en god fest. Jeg har dog med tiden lært, at det ikke nytter noget at tro, at jeg selv kan klare det hele, og samtidig nyde festen, og få tid til at snakke med mine gæster.

Nyd festen sammen med dine gæster

Når man har glædet sig til at holde fest, og hygge sig med sine gæster, og har sparet op til den bedste dag, hvor alt bare spiller, er det ærgerligt, hvis man er alt for træt til at nyde det, fordi man har brugt dagevis på at forberede til perfektion. Så ender man nemlig med at være helt udkørt, når festen ”endelig” er i gang.

Derfor er mine bedste råd til dig at dække de fine borde dagen før, og sørge for at have bestilt maden udefra. Så slipper du for alt besværet med indkøb, portionsberegning, hakke, snitte og kokkerere, men kan i stedet bruge tiden på at finpudse bordene med friske blomster, og at tage et bad og gøre dig klar til at tage imod dine gæster, uden at håret lugter af stegeos, fordi du ikke lige kunne nå at vaske og style det inden gæsterne ankom.

Nem og lækker løsning

Når man vælger at bestille maden udefra, kan man stadig – i god tid – vælge, hvad der skal på menuen. Man behøver ikke bekymre sig om hvorvidt der er mad nok til alle, da man jo bare bestiller til det antal gæster, der har meldt tilbage, at de gerne vil deltage i festlighederne. Her kan man bestille, hvad man ønsker sig, og så bliver maden leveret på dagen, klar til servering. Det er så nemt, og det giver overskud til at være selskabelig og festlig, og ikke træt og ødelagt ovenpå flere dages forberedelser og madlavning.

Catering, festtelt eller en toiletvogn

Sidste gang vi holdt fest, valgte vi at bestille virkelig lækker mad hos Kokkefrøen. De har et stort udvalg af forskellige menuer, uanset om man ønsker brunch, grillmenu, receptionsmenu, tre-retters menu, helstegt pattegris, natmad, julefrokostmenu, foodtruck, eller om man ønsker reception med et lækkert kagebord.

Kokkefrøen har specialiseret sig i at levere lækker mad ud af huset med ekstraordinær service, hvilket betyder, at maden leveres helt færdig og anrettet på fade og i skåle, så det ser lækkert og indbydende ud. Man kan tilmed booke en kok til at være med under middagen, så stegene bliver skåret direkte ved buffeten til dine gæster. Det gør jo bare middagen endnu nemmere, og så kan man også selv nå at spise, imens maden er varm.

Hvis du mangler et festtelt, en hoppeborg, borde, stole, lyskæder eller en toiletvogn, så finder du det hele hos Kokkefrøen. De er eksperter i både mad og udstyr til alle livets fester. Du kan se meget mere om alt det de er så dygtige til at levere på www.kokkefrøen.dk.