(Annonce) Vi lever i en tid, hvor vores læger bliver dygtigere og dygtigere, men også i en tid, hvor flere og flere søger hjælp i den alternative verden. Vi har taget en snak med en tidligere sygeplejerske, om skiftet fra den medicinske hospitalsverden til en hverdag, hvor hun hjælper sine patienter via alternative behandlinger.
Af Bonnie Jensen
I løbet af en arbejdsdag møder jeg mange mennesker, børn såvel som voksne, der søger råd og hjælp til forskellige udfordringer, de døjer med. Ofte er det ondt i maven, med ubalance i fordøjelsen, som f.eks. forstoppelse, børnene kommer ind med. Men det kan også være, at forældrene søger hjælp til allergi eller psykiske udfordringer, der giver deres børn urolige nætter, fortæller Majbrith Knudsen, der gennem 20 år har arbejdet som heilpraktiker.
Fra sygeplejerske til heilpraktiker
– Jeg har i mange år arbejdet som sygeplejerske i Kolding, Vejle og Fredericia indenfor specialer som medicinsk, kirurgisk, psykiatrisk, intensiv, gynækologisk og onkologisk, men har altid interesseret mig for den alternative verden.
– Jeg mener helt bestemt, at man med gode resultater kan kombinere den medicinske og den alternative verden, hvor man tager det bedste fra begge verdener. Efter 24 år i hospitalsverdenen, valgte jeg derfor at uddanne mig til akupunktør, zoneterapeut, massør og heilpraktiker, og har nu været alternativ behandler igennem 20 år, hvor jeg hjælper mine klienter med en kombination af homøopatiske dråber og behandlinger i klinikken.
Akupunktur, zoneterapi, massage og homøopati
– Når jeg første gang møder en patient, starter vi altid med at lære hinanden at kende. Det er vigtigt, at både børn og forældre er trygge ved mig, og gennem samtale kan jeg mærke efter, hvor jeg bedst muligt kan hjælpe. Jeg har en stor værktøjskasse, og jeg kombinerer altid mine behandlinger i klinikken med naturmedicin i form af homøopatiske dråber, der skal med hjem og hjælpe med at udrense og genoprette balancen i kroppen. F.eks. kan en klient med smerter hjælpes via en kombination af homøopati, akupunktur og zoneterapi, ligesom en klient med stress og allergi hjælpes via akupunktur og zoneterapi.
– Alternativ behandling med homøopati er et komplet system af midler, hvis mål er at fremme sundheden, ved at forstærke kroppens naturlige evne til at helbrede sig selv. Homøopatiske dråber bruger jeg til kombinationsbehandling af mange symptomer. Det kan være allergier, hudproblemer, fordøjelsesbesvær, uro i kroppen og stress-relaterede tilstande. Homøopati er en alternativ behandlingsform, hvor små doser homøopatiske dråber kan bidrage til balance i både krop og sind. Homøopatiske lægemidler er udvundet af råstoffer fra naturen, hvorefter stoffet bliver fortyndet ad flere omgange.
– Regelmæssig massage kan hjælpe med at reducere stress, lindre muskelspændinger og forbedre søvnkvaliteten. Ved behandling med massage oplever mine klienter, at de føler sig mere afslappede, fordi jeg får løst op for deres muskelspændinger. Du kan læse mere her på deres hjemmeside: www.alminde-akupunktur.dk/