Vedligeholdelsen af kærligheden

Telefonen ringer, og det er 99 % sikkert, at det er en kvinde, der er i røret, når det vedrører parterapi. Det er imod mandens stolthed og ære at gå i parterapi, så han føler sig ydmyget, når han skal i parterapi hos mig. Kvinden kommer gående forrest, og manden kommer gående 10 meter efter, som en hund, der skal til dyrlægen og aflives. De kommer ind i lokalet og sætter sig 3 meter fra hinanden i sofaen. Jeg ved, at manden har det meget dårligt, og den eneste grund til, at han kommer, er, at hun har truet med skilsmisse.

– Enten tager vi op til Carl-Mar, eller også bliver vi skilt, har kvinden sagt.

– Vil du have en øl, rødvin eller kaffe? spørger jeg ham.

– Rødvin tak, svarer han.

– Man kan ikke drikke alkohol i parterapi, bryder kvinden ind.

Så hun får en kop urtethe og en gulerod. Manden og jeg sidder og bliver lidt småfulde sammen, og det er meget rart, lønnen er jo den samme.

– Jeg holder med dig imod din kæreste, siger jeg. Det bliver han glad for.

– Det passer mig fint, så er der magt balance, siger kvinden.

– Alle mennesker har 10 fejl, også jeg, siger jeg til parret.

Så derfor starter vi med at begge parter skal indrømme så mange fejl, de kan huske. Vi starter med kvinden.

– Jeg har taget ham med herop, fordi det er ham, der er problemet, svarer kvinden.

– Ham tager vi bagefter, siger jeg.

Kvinden kan kun indrømme 3-4 fejl, og derfor skal hun finde de andre 6 fejl derhjemme til næste gang. Grunden til, at hun har svært ved at se sine egne fejl er, at hun så mister kontrol og magt over manden, og det vil hun gerne have for at skabe stærke børn. Manden har det meget lettere, fordi han får tit at vide, hvad han fejler, og derfor kan han ofte nævne 10 fejl. Hvis ikke han kan, skal han finde resten derhjemme. I bøgerne Mænd og Kvinder er der kvindens og mandens 100 fejl.

Næste opgave:

– Alle mennesker har mindst 10 følelsesmæssige behov, som vi er født med fra naturens side. Hvis de behov bliver opfyldt jævnligt, bliver man glad og har meget overskud. Bliver de ikke opfyldt, bliver man vampyr og suger andres energier, fortæller jeg.

– Hvilke følelsesmæssige behov har du? Spørger jeg manden. Han forstår ikke spørgsmålet.

– Handler det om sex? Spørger han.

– Nej. At du har behov for at få konkret personlig ros hver dag for at kunne give meget omsorg til kvinden, giver jeg ham som eksempel. Han skal hjem og læse i bøgerne Mænd og Kvinder, hvor der står lange lister over mænds og kvinders følelsesmæssige behov.

– Hvad er dine følelsesmæssige behov? Spørger jeg kvinden.

Det kan hun godt svare på, ellers skal hun hjem og lave samme opgave. De kommer igen 4 uger senere, hvor de har lavet opgaverne: Fejl og følelsesmæssige behov.

Denne artikel er skrevet på baggrund af mine erfaringer som Par og Psykoterapeut siden 1983.

Mandens 10 fejl:

  1. Han spørger ikke nok ind til hendes følelser.
  2. Han taler for lidt om sine følelser.
  3. Han siger ikke fra/nej, når han er træt.
  4. Han giver hende ikke kærtegn uden sex.
  5. Han giver hende for lidt opmærksomhed.
  6. Han vil ikke diskutere med hende.
  7. Han undgår børnene.
  8. Han kan ikke holde en samtale i gang med kvinden.
  9. Han ser ikke sine venner.
  10. Han giver for få gaver.

 

Kvindens fejl:

  1. Hun giver ikke sin mand konkret personlig ros hver dag.
  2. Hun kritiserer ham for meget.
  3. Hun taler for lang tid ad gangen.
  4. Hun bakker ham ikke op i at tage i byen med vennerne.
  5. Hun brokker sig over små ting.
  6. Hun er for meget mor for ham.
  7. Hun tror, hun er en bedre forælder end manden.
  8. Hun bestemmer for meget i huset (indretning).
  9. Hun fortæller ikke manden, hvad der gør hende glad.
  10. Hun giver ikke mandens kønsorgan nok opmærksomhed.

 

Mandens behov:

  1. At hans åndelige vejleder får meget opmærksomhed.
  2. At få meget konkret personlig ros hver dag.
  3. At han laver mange ting ud af huset.
  4. At hun roser ham foran børn og venner.
  5. At hun beundrer ham.
  6. At hun giver ham frihed.
  7. At alle arbejdsopgaver er delt op.
  8. At hun støtter ham i hans interesser.
  9. At hun taler med ham om det, der interesser ham.
  10. At han får kritik på en omsorgsfuld måde.

 

Kvindens behov:

  1. 30 min hver dag, hvor han lytter og spørger, selvom han kun forstår halvdelen.
  2. En lille sød gave hver uge til 50 kr.
  3. Personlig ros hver dag (hvad hun er god til både fagligt og personligt).
  4. Mange kys og kærtegn uden sex.
  5. Mange sms’er er.
  6. Blive inviteret ud på eventyr en lørdag kl. 12 til 16.
  7. At han udfordrer hende til debat og diskussion.
  8. At han tager sig af børnene.
  9. At han laver 50 % af arbejdet i huset.
  10. At han støtter hende i hendes interesser.

 

carl marAf Carl Mar Møller, par og psykoterapeut siden 1983. Har uddannet flere en 400 sexologer, psykoterapeuter og parterapeuter på Par, Sexolog og Psykoterapeut Skolen, som han været leder af siden 1985. Har skrevet 12 bøger, bla. Mænd, Kvinder, Parterapi metoder og Kroppsyke terapi.