Vitaminer til store og små

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt I hjemme hos jer får en kost, der er varieret nok, kan det være en god idé at supplere med kosttilskud. Udbuddet i butikkerne er stort, og det kan være svært at vælge. Vi har talt med et par familier om deres holdning til kosttilskud og vitaminer.

Af Bonnie Jensen

Det daglige tilskud af vitaminer starter allerede, mens barnet er spædt, og det er de daglige D-vitamindråber, som man skal have de små til at indtage. Når barnet så er omkring 3 års-alderen, kan man give et dagligt tilskud af vitaminer og mineraler – gerne som en vitamin gummi, da de små ofte har svært ved at sluge tabletter.

Behovet for vitaminer gælder for alle i familien, både store og små – særligt her i vinterhalvåret, når immunforsvaret skranter, og vi er mere modtagelige for at blive smittet med diverse virusinfektioner.

Et supplement til jeres øvrige kost

De Grønne dfi Vitaminer er en serie af flere forskellige enkeltvitaminer og kombinationspræparater, hvoraf nogle er med den effektive og langtidsvirkende depoteffekt. Grønne dfi Vitaminer har været på markedet i mere end 30 år, og serien opdateres og udvides løbende i takt med, at folkene bag får ny viden, bl.a. via forskning på området. De er produceret helt uden overflødige tilsætningsstoffer og uden gær, laktose, sukker, farvestoffer og konserveringsmidler.

Både tabletter og kapsler er små og nemme at synke, hvilket er en stor fordel for de af os, der har svært ved at sluge piller. Kids Zoo® er sunde vitamin gummies udviklet til børn, som ikke bryder sig om almindelige vitaminpiller. De indeholder kun naturlige smags- og farvestoffer fra frugt og grønt, samt rørsukker og glukosesirup, og er derfor fri for både kunstige farve- og sødestoffer samt konserveringsmidler.

I serien fås også vegetabilske og veganske varianter uden gelatine. Vi har sendt et udvalg af gode kosttilskud og vitaminer hjem til et par familier. Læs med om deres oplevelser her.

Dejlig blød konsistens

– Vi ville gerne prøve KidsZoo vitaminerne, da de modsat andre børnevitaminer, hverken indeholder kunstige sødemidler, konserveringsmidler eller kunstige smags- og farvestoffer, fortæller Trine Jansen.

– Vi er blevet virkelig glade for vitaminerne, som både smager godt og har en dejlig blød konsistens. De her bamse vitamin gummies smager dejligt af jordbær, og er med 10 vigtige vitaminer.

– Børnene er særligt glade for vitaminerne, og det er dem, som husker os alle sammen på at tage dem hver morgen. Vi har i forvejen taget vitaminer dagligt, og særligt i vintermånederne, hvor vi jo har brug for lidt ekstra. Men jeg må indrømme, at de her er de bedste vitaminer, vi har prøvet, og det gælder for os alle i familien.

Familiernes produkter

Det er årstiden, hvor det kan være en god idé at give børnene et tilskud af vitaminer på daglig basis – og selv snuppe en, nu vi er i gang. Her er et overblik over hvad familierne fik lov at prøve:

De voksne i familierne fik lov at smage på:

Omega-3 Algeolie, som er veganske omega-3 fedtsyrer fra havalgen Schizochytrium sp. Olien fra algerne har en høj naturlig koncentration af DHA og EPA -fedtsyrerne, som derfor også giver en mindre kapsel, der er let at sluge. Olien har ingen bismag og giver ingen sure opstød, som nogle oplever fra fiskeoliekapsler.

Multivitamin fra de Grønne Vitaminer, som er et vegansk kosttilskud med 13 vitaminer, 11 mineraler, aminosyrer og omega-3 fedtsyrer.

Dfi Grønne vitaminer Kalk, som er tilsat magnesium, da magnesium vedligeholder musklernes funktion og får de autonome tarmmuskler til at slappe bedre af, så passagen igennem tarmene lettes. Flere studier viser, at magnesium hjælper kroppens osteoblaster, som er de knogledannende celler, hvilket vedligeholder en sund knogledannelsen.

Derudover indeholder dfi Kalk D3-vitamin, som hjælper kroppen med at kunne optage den nødvendige calcium, samt K2-vitamin, som sikrer, at kroppens calcium deponeres korrekt i vores knogler og ikke i vores blodkar.

Børnene i familierne fik lov at smage på:

Kids Zoo® Multivitamin med jordbærsmag, der er sunde vitamin gummies med 10 vigtige vitaminer, som sikrer, at barnet får de nødvendige vitaminer dagligt.

Kids Zoo® Omega-3 fiskeolie, der er sunde og sjove gummies, der har form som en fisk, og som er med den patenterede og mikro-indkapslede MEG-3® Omega-3 fiskeolie, som ikke harskner. De er lette at tygge, og smager dejligt af frugt – helt uden bismag eller risiko for opstød med fiskesmag.

Kids Zoo® Kalk + D, som er sjove vitamin gummies med kalk og plantebaseret vitamin D3, der smager dejligt af frugt. Kalk og vitamin D3 er vigtigt for børn, da kalk sørger for en normal vækst og knogleudvikling, og D3 vitamin sørger ydermere for, at kroppen kan optage kalken.

Få fyldt depoterne op

– Jeg syntes, det kunne være interessant at være med til at prøve de her grønne vitaminer til os voksne, og KidsZoo til børnene, da jeg godt kan lide at udvide min viden lidt omkring vitaminer, fortæller Camilla Marion Sørensen.

– Især i forhold til dem til mine børn, hvor det er vigtigt, at de kan lide smagen og konsistensen, så de har lyst til at få en vitamin hver dag. Der findes så meget forskelligt på markedet, og det er fint at kende lidt af hvert.

– KidsZoo vitaminerne ser bare så lækre og indbydende ud – med masser af farver og lækre farverige etiketter. Der er i hvert fald ingen problemer med at få børnene til at tage en vitamin hver morgen nu. Carlo på 3 år spørger, som noget af det første når han står op, om han må få en, og det må han i hvert fald. For jeg synes, det er vigtigt med vitaminer – især her i vinteren, hvor vi nemt rammes af sygdom, da der jo bliver slæbt alverdens bakterier med hjem fra børnehave og skole.

– De grønne vitaminer til voksne er meget alsidige og smager naturligvis hverken af slikbutik eller andet lækkert, men ved at prøve dem, bliver man også bevidst om, hvilke vitaminer man bør tage. Fiskeolie er noget min mand tager fast og har gjort i nogen tid. Han er håndværker og ligger meget på knæ, og hvis han ikke passer på sin krop, så holder han ikke til sit fag. Sådan er det jo – kroppen skal smøres som en maskine.

– Jeg er ammende og supplerer også min amning med en vitaminpille lige nu – især for at sikre at den mælk, jeg leverer, er god og næringsrig. Derudover vil jeg også gerne passe på mig selv, og så er det jo bedre at forebygge end at helbrede.