Jeg har spist utallige af dem, og gør det stadig med stor glæde. En velsmurt leverpostejmad med varierende ”toppings”. Lige nu er det frisk agurk, der hitter. Det kan hurtigt ændre sig til cornichoner eller rødbeder.
Det er nemlig det smarte ved leverpostej. Man kan variere smagen ved hjælp af tilbehøret. Den rene smag af leverpostej er også helt genial i en ”klapsammen”, og bliver endnu bedre med et lille drys salt.
Af Henriette Rosenthal
Nu findes den klassiske leverpostej også i en udgave lavet af dansk kød fra fritgående grise, som har adgang til frisk luft og god plads. Så nu kan du spise din leverpostej med ekstra god samvittighed. Leverpostejen fra Tulip Pålækker har hele tre dyrevelfærdshjerter og er fremstillet i Åbenrå på det gamle andelsslagteri, der har eksisteret siden 1922.
Hvad betyder det at have tre Dyrevelfærdsmærker?
Dyrevelfærdsmærket er en hjertesag. Et dyrevelfærdsmærke med tre hjerter gør det lettere at gennemskue grisens levevis og velfærd, inden den havner på middagsbordet. Det betyder at du kan være sikker på at søerne har været løsgående, og har haft krølle på halen. Grisene har haft mere plads og mere halm som rode- og beskæftigelsesmateriale og til redebygning. Derudover må grisene maksimalt transporteres i otte timer. Det er faktisk rart at vide, når man som jeg elsker leverpostej, og samtidig synes at bedre dyrevelfærd er en vigtig sag. Den holdning deler to kvinder, der har kigget nærmere på denne leverpostej. Det kan du læse om her.
Helene Sprogøe
– Vi har smovset i lækkert blødt brød, med Tulip Pålækker Frilands leverpostej, med sprødstegt bacon, rødbeder, stegte champignoner og frisk timian. Det var en superlækker kombination. Jeg er vild med, at leverpostejen er lavet af frilandsgrise – og er endnu mere vild med, at den har fået tre dyrevelfærdshjerter. Det giver bare en noget bedre samvittighed, at vi spiser noget, som vi ved har haft det godt, fortæller Helene.
Ann Rasmussen
– Det betyder meget for mig og min familie, at leverpostejen er lavet af dansk kød fra fritgående grise, som altid har god plads og gode vilkår. Vi er vilde med de tre hjerter som fortæller os, at grisene har haft et naturligt griseliv. Oveni vores jubel over de gode forhold dyrene lever i, smager leverpostejen også rigtig godt.
Herhjemme er leverpostej nærmest en hofret. Især lillebror Lucas elsker det. Han spiser det så ofte, at vi i en kærlig tone kalder ham Lucasleverpostej, når han beder om fire halve med leverpostej til middag. Heldigvis kan man jo servere en leverpostejmad på mange forskellige måder, og det har vi eksperimenteret lidt med, fortæller Ann.
Læs mere om leverpostej og pålæg, fra Tulip på deres hjemmeside her: www.tulip.dk/ eller se vores opskrifter med Tulip leverpostej, her på siden under fanen opskrifter.