I marts slog LEGOLAND® dørene op for deres helt nye LEGOLAND® Castle Hotel i Billund. Hotellet er indrettet med 142 gennemførte LEGO® tematiserede værelser. Her er både Drageridder-, Prinsesse- og Troldmandsværelser samt en stor ny restaurant, Knights’ Tavern. Kort sagt, her er temaer for alle børn og barnlige sjæle.
“Annonce”
LEGOLAND® Castle hotellet
Maria Jensen og hendes mand og to børn, Elias på 10 og Victoria på 7 år, har været på weekend i LEGOLAND® og fik lov at overnatte på et – ifølge Elias – mega-sejt troldmandsværelse på Castle Hotellet.
Victoria havde hørt om LEGOLAND® Castle Hotellet, og havde spurgt flere gange om ikke hun nok måtte få lov at prøve at se det. Og da hendes far Michael, der i forvejen er bidt af en gal Lego-mand, aldrig har oplevet Legoland, var det oplagt at vi tog afsted. Da vi så var så heldige, at blive inviteret af magasinet Børn og Fritid, jublede hele familien, fortæller mor Maria.
Vi fik prøvet en masse forlystelser, og børnene var ellevilde. Vi købte en q-bot, så vi kom hurtigere frem i køen. De penge var virkeligt godt givet ud. Victoria som jo kun er 7 år, prøvede de samme forlystelser som os andre, da hun i forvejen er lidt af en vovehals.
Da vi fik vores værelse, blev begge børn helt vilde, selvom Victoria hjemmefra havde drømt at bo i et prinsesseværelse. Værelset var meget stort og rummeligt, med to køjesenge og en dobbeltseng til os voksne. Vi tilkøbte en minibar pakke, så vi havde noget koldt at drikke på værelset, når vi kom trætte tilbage fra en fantastisk dag i Legoland. Et ekstra plus ved hotellet var, at der til børnenes store overraskelse var besøg af en Legomand og en Nar, i restauranten på hotellet da vi skulle have morgenmad. Vi nåede også en tur på den store, sjove legeplads inden vi søndag tog en ekstra dag i Legoland, da vi ikke nåede at se og opleve alt det der var i Legoland.
Se hvad vi ellers har testet af oplevelser her.