Vi har testet en affugter og luftrenser fra Woods med fire familier…

(Annonce)

Et indeklima med tung, fugtig luft er noget der både kan genere i luftvejene, og hvis helt galt – skabe grobund for skimmelsvamp.

Vi – og mange andre familier – opholder os meget indendørs, men vi er også mange der glemmer at tænke over luftkvaliteten, og det er i grunden ret ærgerligt, for det er jo her vores søde unger befinder sig en stor del af tiden. Med en affugter med indbygget luftrenser, kan man være sikker på at få et væsentligt forbedret indeklima, lavere elregning, hurtigttørrende vasketøj, børn der sover bedre og meget færre partikler i luften, som generer allergikere der bor i hjemmet, eller som kommer på besøg evt. til overnatning.

Selv om man lufter ud dagligt, er det ikke altid nok – og da slet ikke hvis man tørrer vasketøj i sin bolig, eller hvis luften udenfor et våd og fugtig. Når det regner udenfor, trækker vi nemlig den fugtige luft indendørs, når vi lufter ud. En affugter fjerner effektivt fugt og overskydende vanddamp og giver et rigtigt fint indeklima, både i køkkenet, i soveværelset og på badeværelset.

Vigtigt at vi har den rigtige luftfugtighed

Sundhedsstyrelsen anbefaler en relativ luftfugtighed på mellem 45-55 %. For at sikre, at ens bolig bliver ved med at have det rette luftfugtighedsniveau, kan man sætte en affugter fra Woods op. Den har et indbygget hygrometer, så man altid kan holde styr på fugtighedsniveauet. Den filtrerer luften og hiver fugten ud og omdanner den til vand. Woods koncept er enkelt; vælg ret affugter til det sted du skal bruge den.

Hjælper på vores søns allergi

– Vi har testet luftrenseren og affugteren fra Woods. Maskinen er en to-i-en løsning og vi har været meget overraskede over hvor godt den passer til vores behov, fortæller Trine Jansen.

– Vi sagde ja tak til at teste den af flere grunde. Primært fordi vi bor et i ældre socialt boligbyggeri, hvor vi ofte er nødt til at tørre tøj inde i lejligheden, plus at vi ikke ved hvor meget fugt der kan sidde i vægge mm. fra tidligere beboere og naboer. Videre har vores ældste barn fået konstateret allergi, hvor han blandet andet slår meget kraftigt ud på skimmelsvamp og svampesporer. Faktisk så voldsomt, at hvis nogen har noget med skimmelsvamp stående i kælderen vil han reagere på det, selvom vi bor på 3. sal. 

– Vi har derfor også testet både luftrensning og affugtning af lejligheden. I forhold til luften har vi bemærket at vores søn nyser mindre og bliver mindre påvirket af sin allergi. I forhold til affugter-delen har vi særligt haft den tændt, når vi har haft tørt tøj i lejligheden. Den hjælper så tøjet tørrer hurtigere, til trods for at vi har haft dage med høj luftfugtighed. Maskinen har indbygget hygrometer som måler luftfugtigheden i lokalet og vi har kunnet se at det faldt fra 65% til under 40% mens maskinen har kørt, og vi har haft tørt tøj.

– Sættes maskinen i luftrensningstilstanden, vil den automatisk indstille ventilationen afhængigt af luftkvaliteten i rummet, og maskinen lyser op i forskellige farver alt efter hvor stor forurening den registrerer. Grøn: ingen forurening registeret. Blå: let forurening registeret. Gul: moderat forurening registeret. Lilla: kraftig forurening registeret. Rød: meget kraftig forurening registeret

– Jeg vil klart anbefale den til andre som også er nødsaget til at tørre tøj inde og som ønsker at opretholde et afbalanceret indeklima. 

Tørrede vores sofa på bare en dag

– Jeg søgte om at teste Woods affugter og luftrenser, da vi er en familie med udfordringer. Jeg selv har støvallergi og katteallergi, og alligevel har vi en norsk skovkat, fortæller Katia Friis.

– Derudover er jeg mor til to diagnosebørn (autisme og ADHD), og da mine børn har et særligt behov for nærhed, så betyder det, at vi stadig sammensover selv om de nu er 6 og 7år. Når vi sover flere sammen i et lille soveværelse, fylder det godt med mange dyner og puder, og dette er ikke godt for min støvallergi eller for min yngste søn på 6 år, der har kæmpet meget med astmatisk bronkitis.

– Da mine børn – som begge er autister – ofte ikke kan overskue at spise ved spisebordet, så sidder de ofte i sofaen og spiser. Dette resulterer i at sofaen af og til kræver en tur med en møbelrenser, og da en sofa suger meget vand, tager det virkeligt lang tid at få den tør igen. Vi stillede Woods affugteren ved sofaen på ‘tøj tørrings mode’ og lukkede alle døre og vinduer i stueetagen, og allerede om aftenen var sofaen klar til at sidde i igen.

– Vi er også en familie der grundet vores børns udfordringer vasker meget tøj. Det er virkelig en kamp om efteråret og vinteren, da vi er nødt til at tørre tøjet indenfor, hvilket skaber et fugtigt og dårligt indeklima, som ikke er godt for os, specielt ikke vores yngste med lunge problemer. Derfor ser vi meget frem til at benytte de smarte funktioner på affugteren, når vi går de kolde og fugtige dage i møde.

Supernem at betjene

– Woods affugteren har været supernem at bruge. Det er praktisk talt bare at tænde den og sætte på auto. Hvis rummet havde behov for en smule mere, var det bare at stille knappen på manuel og sætte ventilationshastighed. Det er nemt, siger Laila Birch Memborg.

– Da vi bor i et ældre hus, er ventilationen ikke lige god alle steder. Alt efter vejret kan nogle rum virke fugtige i luften. Dette er særligt soveværelset, et af badeværelserne, vores yngste datters værelse – som er ved siden af soveværelset – og vores hyggestue som har et stort vinduesparti, og hvor temperaturen ofte varierer. Det er også i hyggestuen vi tørrer tøj, da det er stort og let bliver varmt med alle vinduerne. Pga. kombinationen med store vinduer, som giver meget varme og tøjtørring, kan man tydeligt mærke på rummet, at der bliver fugtigt når vi tørrer tøj. Affugteren har afhjulpet dette og nu er det bare mere behageligt at være i rummet.

– Vi har kunnet mærke forskel på indeklimaet i de rum vi har brugt den. Woods kører i soveværelset inden vi skal sove, og her har der før virket mere fugtigt, både i våde og varme perioder. Efter luftrensning og affugtning bliver luften mere behagelig. Vi kan mærke det selv dagen efter. Det indbyggede Hygrometer har også vist en tydelig forskel i rummets fugtighed. Niveauer på 60+ og 70+ bliver sænket til omkring 50%, med en mærkbar forskel på den luft vi indånder.

Har givet et bedre indeklima

– Woods luftrenser og affugter har været effektiv til at hjælpe til et bedre indeklima, i de rum som har haft svært ved at opnå det naturligt. Lys indikatoren har ofte været Gul i luftkvalitet, og er blevet sænket til Grøn indenfor 15 min. Når vi tørrer tøj indenfor, hjælper Woods affugter med at holde et sundt fugtighedsniveau, og dermed indeklima. Vi har ikke før tænkt over den forskel en luftrenser kunne gøre, og det er overraskende at opleve den forskel.

– Den er nem at betjene. Det er bare at tænde og vælge et program den skal køre på. Indikatorerne er nemme at læse. Det er nemt at indstille timer og blæser. Det har været en super god oplevelse, og det er en maskine vi ville ønske vi havde anskaffet os tidligere.

Min datter bruger nu sin astmaspray meget mindre

– Grunden til at vi godt kunne tænke os at prøve denne affugter, var egentlig primært at vi har en datter som har astma, fortæller Maria Jensen.

– Vi har brugt begge funktioner, altså både til tørring af vasketøjet i stuen, hvor den har været super-god, og så har vores datter Victoria haft den stående oppe på sit værelse, så den kunne rense luften. Vi bor i et nybygget rækkehus, hvor jeg næsten vil sige at der er alt for godt isoleret. Vi har tit oplevet at der er virkelig meget fugt på ruderne når vi står op om morgenen. Vi har to etager, og når jeg vasker tøj og det skal tørre, så hænger det på tørrestativer og på bøjler i vinduerne i stort set hele stuen.

Woods maskinen har været super-nem at bruge, den er ikke særlig avanceret, så derfor er den meget brugervenlig. Det er egentlig bare at trykke på start og trykke auto, så kører det. Selv Victoria, som har brugt den en del på sit værelse, har haft nemt ved at bruge den, og hun er kun 12 år.

Mindre luftfugtighed

– I forhold til hvordan vi har kunne mærke forskel, så har Victoria haft meget nemmere ved at trække vejret og få luft, og hun har faktisk ikke brugt sin astmaspray lige så meget som hun plejer. Vi har også kunne mærke, at luften i rummene har været meget renere, og selv mig som lider af allergi, har haft det meget bedre.

– Woods affugteren har et indbygget hygrometer og det er tydeligt, at den ved brug har sat luftfugtigheden markant ned. Det har jo været med til at gøre Victorias vejrtrækning markant bedre, og så syntes jeg at vasketøjet tørrer langt hurtigere.

– Vi er lykkelige for at vi har opdaget denne fantastiske maskine, og den har fået en fast plads oppe på Victorias værelse, og når jeg så vasker tøj, så må jeg pænt spørge om jeg må låne den med ned i stuen.

Lidt om Woods AD luftrenser og affugter

Takket være det patenterede filtersystem med Active ION HEPA, som produceres i Sverige, giver Wood’s AD-serien en effektiv luftrensning – uden at gå på kompromis med energiforbrug eller lydniveau. AD-serien er udstyret med en luftkvalitetsindikator, som måler partikel- og fugtighedsniveauet. Maskinen arbejder derfor kun ved behov, så der spares mest muligt på energiforbruget.

En anden stor fordel er, at man selv kan vælge, om maskinen skal affugte eller udelukkende rense luften. Man har fem blæsertrin på luftrenserfunktionen, og når AD fungerer som luftrenser, er den ekstra lydsvag, ligesom den kun trækker 5,5 – 44 W.

Den er oplagt til brug i lofts- eller kælderrum, eller andre steder hvor luftfugtigheden kan være et problem. Hvis du har en fugtig kælder, er den perfekt, da den er udviklet i Skandinavien, til lige præcis vores klima, så den kan klare temperaturer på helt ned til 5 °C. Den maksimale temperatur er på 35 °C og affugteren har et arbejdsområde på 120 m², så du kan let bruge den til større rum eller områder. Affugteren har en vandtank med en kapacitet på fire liter, og den stopper automatisk, når tanken er ved at være fuld. Du kan tilpasse affugtningen efter rummets luftfugtighed, fordi den har fire forskellige hastigheder. Lydniveauet ligger på et diskret niveau på kun 46 dB.

Woods koncept er enkelt: vælg den rigtige affugter til hvert område.

Du kan læse meget mere om Woods Ad på www.woods.se