Både børn og voksne synes det er sjovt at klæde sig ud. Mange børn vil gerne have kostumer på i børnehaven og vi er mange voksne, der synes festen bliver en tand sjovere hvis det er med udklædningstema.
Af Bonnie Jensen
Min fødselsdag ligger lige omkring fastelavn, og vi har mange gange holdt fastelavnsfest for både børn og voksne med tøndeslagning hjemme i carporten. Det er altid sjovt at se hvor opfindsomme gæsterne har været, og alle vores børn synes, at det er sjovt at vi voksne klæder os ud. Og uanset alder synes de fleste, at det er sjovt klæde sig ud og påtage sig en anden personlighed, og at lege at man er en helt anden end man plejer, og de fleste synes også det er festligt og sjovt at blive inviteret til kostumefest.
Vi har sendt et par familier kostumer de kunne prøve, læs med her om deres sjov med udklædning til store og små.
Heidi Jørgensen og hendes to børn på Julian på 5 og Jasmin på 8 fik tilsendt Olaf snemandskostumer til begge børn og en Elsa kjole til mor.
– Vores børn havde en kæmpe fest, da de fik disse fine udklædningskostumer, og de skulle prøves med det samme. Størrelserne passede perfekt, lige bortset fra min kjole, den strammede en lille smule. Jasmin kan godt lide at klæde sig ud når hun leger med sine veninder, og hende og Julian havde meget sjov med deres nye Olaf kostumer. Jeg synes altså bare, det er så sødt, når de render rundt i deres udklædninger og leger sammen. Ungerne fik bare lov til at give den fuld gas i deres nye kostumer, og jeg elsker, når de lever sig ind i deres roller, hvis man kan kalde det for det.
Julian opførte sig fuldstændig ligesom Olaf, og de var ikke lige til at få ud af deres udklædning igen. Jeg selv, fik en fin lyseblå Else kjole, og da jeg råbte: “Skal vi ikke bygge en snemand”, kom de styrtende, og de synes det var så sjovt, at jeg var med til at klæde mig ud. Ja, et barns fantasi er en verden fuld af sand magi. Er det ikke det man siger?, slutter mor Heidi.
Sine Bøgeskov og hendes mand Peter er forældre til Bjørn på 2, Lærke på 4 og Emil på 8. De fik tilsendt udklædning til store og små i form af Black Panther, Spiderpige, Captain America, Captain Marvel og Spiderman.
– Vores børn elsker at klæde sig ud, så de blev ellevilde, da vi modtog alle de flotte kostumer. Specielt Lærke var meget glad for Spiderpigen. Alle mand klædte straks om, og så tog fantasien over, og vi var superhelte på job. Det havde vi meget sjov med. Allerede dagen efter havde Lærke sit Spiderman kostume på i børnehave, og hun fik startet en hel kæde af børn, der i dagene efter ankom i Spidermankostumer.
Mor: Har du haft en god dag i dag Lærke?
Lærke: Mor, det er ikke Lærke, det er Spiderpigen! – Og ja det har jeg, jeg har hjulpet de voksne med at få styr på børnene.
– Det var sjovt at få lov at klæde os ud ”til hverdag” og vi var ret overraskede over hvor god kvalitet kostumerne var i. Vi har faktisk aldrig før kigget på Rubies kostumers website, men har nu efterfølgende været inde og kigge på deres store udvalg, slutter mor Sine.
Rubies Masquerade er en familieejet virksomhed, der i mere end 70 år har skabt fantasifulde udklædninger, der alle er godkendt af EU´s legetøjskommission. I deres sortiment findes mere end 800 forskellige kostumer – heriblandt mange af de kendte film- og Disneyfigurer, som de har godkendte licenser til at producere, så de ligner skuespillernes påklædning, som vi ser i biografen.