Tre trin til et rent og skinnende badeværelse

Vi kender alle til et badeværelse med en kalkbelægning så tyk, at vi allerede inden start har opgivet det. Badeværelset benyttes af alle huset beboere og gæster, nogle gange i længere tid, derfor er det altid bedst, når dette rum skal rengøres, at man har de rigtige redskaber og produkter.

toilet prop fjerner kalkbelægning i toilettet.

Af Susanna Hochheim

Vi har prøvet toiletrens, toilet pluggen og kalkfjerner fra Toiee, alle er produkter, der er udviklet af Trygve Thykjær, som også er ejer af virksomheden.
Trygve var ligesom resten af Danmarks befolkning, træt af at skure på fliserne og i toilettet, men lige meget hvad, så var resultatet aldrig, det han ønskede sig. Derfor har han udviklet en toilet plug, som lukker for toilettets vandlås og derefter kan du komme wc-rens eller afkalker i, uden at det forsvinder lige så hurtigt igen. Toilet pluggen er universal, hvilket betyder at den passer til alle toiletter. Der er dog et enkelt mærke, Ifö Cera, det toilet skal lukkes på en speciel måde, men det fremgår af vejledningen, hvordan du gør det. Dette er en måde, hvorpå du sikrer dig, at dit toilet bliver skinnende rent.

Glædeligt overrasket

kalkbelægning og ren håndvask

I hjemmet, hos vores ene testfamilie, bor John, som til dagligt arbejder som VVS’er, og han er vant til toiletter, der ikke altid er helt så rene. Han er meget overrasket over denne metode, selv om det er ren logik for ham, og han syntes, at det ville gøre hans arbejde lidt nemmere, hvis alle hans kunder havde dette produkt derhjemme. Toilettet bliver rent, og det er så nemt, at selv et barn ville kunne finde ud af det, siger han.
Det samme gør sig gældende for kalken på badeværelser og andre steder i huset, hvor der bruges vand. Hertil er der også udviklet en kalkfjerner, som virkelig holder det, den lover – fjerner kalk, dog uden skuren og skrubben.

Der er ingen tvivl om, at den lille nybagte familie, hvor det er mor – Cecilie, der gør rent, er blevet glad for dette middel.

– Det er så meget nemmere ikke at skulle bruge alle sine kræfter på at få vandhanen, blandingsbatteriet, brusehovedet osv. til at skinne, når jeg gør rent om søndagen, udtaler hun.

Slut med grimme fuger og kalkbelægning

kalkbelægning er fjernet i bunden af toilettet.

Fugerensen i serien smøres på grimme fuger, gulv eller vægge i brusekabiner, da det jo ikke er alle, der orker at tørre sin brusekabine af efter brug hver gang. Så kan det ikke undgås, at vores fuger bliver lidt ulækre med tiden. Og til det, kan du få en special fugerens, Ekstra Power som skal smøres på, f.eks. med en svamp og så skal det bare have lov til at sidde og virke et kvarters tid, hvorefter det skylles af. Så ikke noget med skrubben og skuren. Der skal være god udluftning under brug af produktet, men det gælder jo med alle skrappe midler.

I Greve hvor vores anden testfamilie bor, er Dea henrykt over fugerensens virke. Da hun købte huset for otte år siden, sad der kalkbelægning, som hun ikke kunne fjerne. Produktet er brugt med to dages mellemrum, og fliserne har aldrig set flottere ud. Gelen kan bruges alle steder, hvor der er kalkbelægning, som skal afrenses, f.eks. armaturer, fliser, badekar mv.

Rigtig god fornøjelse med rengøringen.
Produkterne forhandles i landets byggemarkeder og på www.toiee.dk