Kender du de sjove og bløde rygsække til børn, der er designet med inspiration i dyreverdenen, og hvor man kan lege med både poter, finner, næb, kløer og snabel?
Af Bonnie Jensen
(Annonce) De skønne tasker fra mærket Affenzahn er kendt blandt både børn og voksne for deres unikke design og høje kvalitet. Taskerne er specielt designet som et dyr, hvor der er uendelige muligheder for sjov leg, samtidigt med at taskerne er praktiske og med god plads til alle de ting, der skal med på tur eller i børnehave.
Taskerne er produceret med ergonomi i højsædet, og er med justerbare stropper, der sikrer, at tasken sidder rigtigt på barnets ryg.
Det tyske firma Affenzahn har specialiseret sig i det legende og farverige univers til børn, og passer samtidigt godt på vores miljø ved at lave både rygsække, gymnastikposer, penalhuse og rullekufferter af genanvendt plast fra PET-flasker. Ja, selv tråden, som taskerne er syet med, er lavet af genanvendt plast.
De sjove tasker har smarte funktioner som lynlåslommer, justerbare brystremme og navneskilte inde i dyrenes munde, og er produceret i et robust materiale, så de kan holde til lidt af hvert. De er smudsafvisende og vandtætte, og holder sig derfor pæne længe.
Vi har fået et par børn til at udvælge en rygsæk hver iblandt de sjove designs, så vi kunne høre alt om, hvad de synes om de søde dyre- tasker.
Enhjørning med velcro-arme og en tunge, der kan trækkes ud
– Jeg kendte godt mærket Affenzahn i forvejen, og har kigget på de søde tasker mange gange, og jeg elsker jeg deres design med de forskellige dyr i flotte farver, fortæller mor Jeanette Rasmussen.
– Min datter Mira valgte en sød, lyserød enhjørning-rygsæk, hvor tungen kan trækkes ud, og her kan man kan skrive barnets navn på. Mira faldt for enhjørningens fine arme, der holder om drikkedunken med velcro.
– Størrelsen er perfekt til børnehaven, eller når hun skal på tur og have lidt legetøj med. Mira er omkring de 110 cm, og her passer rygsækken perfekt, da den har justerbare stropper, som nemt kan indstilles. Hun er så glad for at gå med den, da den også er godt polstret i ryggen, så den er rar og bekvem at gå med.
Blødt, tykt stof, som er meget behagelig at have på
– Jeg har set rigtig mange børn med Affenzahn tasker i de mange forskellige dyr. De er farverige, og man ser dem med det samme – de smiler og spreder glæde, fortæller mor Amanda Sølvhøj.
– Det var svært for Schmidt at vælge, for der er så mange søde og sjove dyr at vælge imellem, men det endte med en haj, og jeg må give ham ret i, at den er så flot.
– Han er 4 år gammel, og tasken sidder rigtig godt på ham. Den har en god størrelse – hverken for lille eller for stor, og så er den rummelig og perfekt som turtaske. Det var supernemt at få tasken til at passe til Schmidts krop/ryg. Man hiver bare i snorene på de bløde skulderstropper, og lukker spændet, der sidder på maven. Spændet er så blødt, at selv et barn på bare 4 år selv kan åbne og lukke det.
– Jeg synes, at Affenzahn rygsækken er dejlig let og nem at tage af og på, så barnet hurtigt er klar til at have den med på tur hver dag, og jeg er sikker på, at den gode kvalitet holder i mange år. Rygsækken er i blødt, lidt tykt, stof, og er meget behagelig at have på. Den virker til at kunne klare lidt af det hele – også alt det, Schmidt vil kunne finde på at udsætte sin rygsæk for. Den er både vand- og smudsafvisende, hvilket holder den tør og ren i al slags vejr.
Det smarte og praktiske design
– Designerne bag Affenzahn har tænkt på alt! Det store rum med dobbelt lynlås har både en elastik op ad ryggen, og derefter et stort rum, og foran en ekstra lomme. På hver side er der et rum med elastik til f.eks. drikkedunk. Hajens to fødder er også små rum med lynlås. Og så er der de sødeste detaljer; man kan nemlig lege med hajens hænder og sætte dem i siden eller sætte dem på øjnene, ligesom man kan trække hajens tunge ud, og så dukker der et skjult navnemærke frem, alt imens hajen ser ud til at være klar til ballade.
– Lige siden Schmidt har fået rygsækken, har han haft den med alle steder, fyldt med legetøj, madpakke og drikkedunk. Nu skal vi snart på sommerferie, hvor hajrygsækken skal med som håndbagage i flyet – fyldt med en masse sjove aktiviteter.
God pasform med brede og justerbare stropper
– Min datter Lea på bare 3 år var så heldig at få en ny rygsæk til børnehaven, og hun elsker sin nye, meget fine enhjørningtaske fra Affenzahn, fortæller mor Zenia Barbara Nissen.
– Rygsækken sidder godt og komfortabelt på hendes små skuldre, med sine brede og justerbare stropper, og selvom hun kun er 3 år, er den nem for hende selv at tage af og på. Med hensyn til plads, så opfylder tasken alle hendes behov, da der er masser af plads til skiftetøj, madpakke og drikkedunk. Vi er glade for tasken, da den både er let og kommer i sjove, farverige mønstre, som gør hver dag i børnehaven eller på tur endnu mere spændende.