Piger kan også være vilde og drenge kan også være følsomme, eller kan de? Giver vi forældre børnene plads til at være drenge og piger på egne præmisser?
Af Dea Larsen
”Der er stadig nogle, der mener, at forskellene mellem drenge og piger er medfødt og hormonelt betinget, men jeg blandt mange mener, at størstedelen af forskellene skyldes den kulturelle opvækst. Vi har nogle forventninger til, hvordan drenge og piger opfører sig, og mere eller mindre bevidst overfører vi de forventninger til børnene, allerede som helt spæde”, fortæller Jan Kampmann, som er kønsforsker og professor på Institut for Psykologi på RUC. For nogle år tilbage lavede man et eksperiment med voksnes interaktion med babyer. Man iklædte babyerne (uden hensyn til deres køn) i henholdsvis lyserøde og lyseblå sparkedragter. Voksne forsøgspersoner blev bedt om at underholde babyen med en kurv af blandet legetøj. Babyerne i lyserødt blev konsekvent tilbudt dukker og babyerne i lyseblåt blev tilbudt biler. ”Vi har alle nogle opfattelser af, hvad drenge helst vil lege og hvad piger søger hen imod. Men i virkeligheden er vi med til at styre, hvordan drenge og piger udvikler sig, fordi vi ubevidst anerkender den opførsel, vi betragter som ”normal” opførsel for vores dreng eller pige. På den måde begrænser vi børnene i selv at udvikle deres egen drenge- eller pigeidentitet, og det er måske ikke alle børn, der føler sig tilpas inden for de rammer vi definerer for dem”, siger Jan Kampmann.
Anton brøler og Lisa leger roligt Anton hopper rundt i sofaen og brøler højlydt. Mor ryster på hovedet og trækker lidt på smilebåndet.
”Han har så meget krudt bagi, han er virkelig en rigtig dreng”, forklarer hun veninden, som har datteren Lisa med. Lisas mor smiler stolt af sin lille pige, der står og pusler ved legetøjskomfuret. ”Ja vi leger hele tiden far, mor og børn derhjemme”, praler mor.
For det er i det mindste en leg, mødre kan forholde sig til.
”Børn kopierer deres forældre – oftest kopierer pigen sin mor, og drengen sin far. Pigerne har generelt større frihed til at kunne være pige på egne præmisser”, siger Jan Kampmann. Det virker fx ikke unormalt, hvis en pige leger prinsesse om formiddagen og kravler rundt på taget af legehuset om eftermiddagen. Derimod kan det godt bekymre forældre, hvis en drengs foretrukne leg er far, mor og børn og han ydermere er lidt bange for klatrestativet.
”Kvinderne er også længere fremme med ligestillingen end mænd. I 1980’erne fandt kvinder ud af, at de både kunne gøre karriere og være omsorgsfulde mødre. Det er først nu, at småbørnsfædre for alvor bliver mere orienteret mod deres børn, og det vil helt sikkert også påvirke den næste generation af unge fædre”, siger Jan Kampmann. Samtidig med, at mødre gerne ser deres døtre vokse op og blive selvstændigt forsørgende kvinder og deres sønner blive omsorgsfulde fædre, så køber vi rask væk lyserøde sparkedragter, prinsesseskørter og Barbiedukker til pigerne. Drengene får lov at udleve deres indre superhelt og vi udruster dem gerne med sorte gummistøvler og militærmønstrede jakker.
Alt imens vi kæmper for ligestilling, er vi så i færd med at bombe vores unger tilbage til ekstreme stereotyper?
Ifølge Jan Kampmann er køn blevet et marked, og kommercielt er der blevet etableret nogle voldsomme stereotyper. Selv helt små børn bliver segmenter for markedsføring, og det kan være rigtig svært som forældre at vide, hvordan man skal forholde sig til den udvikling. Han mener dog ikke, at der er fare på færde, hvad ligestillingen angår. I dag er det en mikset måde, der bliver gjort køn på. En kvinde kan både klæde sig feminint eller udfordrende, være selvforsørgende og en mor der bager og sylter på samme tid. Man leger med sin kønsidentitet og afprøver både de ekstreme stereotyper og værdier som tidligere blev betragtet som maskuline. Det gør børn også, og får de lov til det at udforske deres egne grænser og måde at være drenge og piger på, så er der også en større chance for at de vokser op med en identitet, som de har det godt med.
Gode råd til forældre:
Vær bevidst om din egen rolle som mor eller far, for dine børn kopierer dig. – Er du en mor, som altid laver maden i hjemmet og passer børnene, så vil din datter også finde det mest naturligt, når hun selv bliver mor. – Er det altid far, der hiver værktøjskassen frem og slår græsset, og henter han sjældent eller passer syge børn? Så vil din søn også finde det mest naturligt, når han engang bliver far.
Tænk over hvordan du reagerer over for dit barns adfærd. – Er det mest de ’drengede’ lege min søn får anerkendelse for, og hvordan reagerer jeg, når han er pjevset og gerne vil trøstes? – Er særligt opmuntrende, når min datter laver fine perlekæder, og er jeg mere pylret end forældre til drenge, når hun klatrer i træer og på klatrestativer?
Tænk over, hvilke situationer du synes er pinlig opførsel for dit barn. – Er det pinligt, når din datter taler om prutter eller råber højt? Synes du det pinligt, når en dreng gør det samme? – Er det pinligt, når din søn leger med dukker og godt kan lide at lave mad sammen med mor? Tænker du også sådan om en pige?
