Tøjet vi har på tættest på kroppen, skal være dejligt blødt. Det skal holde på kroppens varme i kolde tider, og samtidig lade kroppen afgive varmen når vi sveder. Det er her uld kommer til sin ret, da uld regulerer kroppens temperatur.
“Annonce”
Af Bonnie Jensen
Når børn leger, bemærker de sjældent om de fryser eller har det for varmt. Da børn ofte skifter mellem forskellige aktiviteter på legepladsen, så er uldtøj et sikkert valg. Uldtøjet får kropstemperaturen til at følge naturligt med op og ned afhængigt af barnets tempo og energi.
I stedet for at klæde barnet på til udendørsleg i et tyndt lag tøj og en tyk bamset flyverdragt, er det en god idé at give barnet et tykkere lag uld på, og afslutte med vind- eller regntøj, eller at barnet får en heldragt i uld, der holder barnets temperatur behagelig. Det giver barnet større bevægelsesfrihed, fordi tøjet er blødt og elastisk, samtidig med at man kan tage et lag af, hvis barnet ændrer aktivitetsniveau eller solen kommer frem.
To familier har fået lov at teste uld fra Friends, læs her hvad de synes.
Heidi Malene Kristensen er mor til Mynte
– Min datter har testet et lækkert sæt i Merinould fra Friends. Vi er kæmpe fan af uld og bruger det meget til især vores små børn, i og med at uld er et åndbart materiale og regulerer varmen. Vi køber i forvejen ofte Friends børnetøj, da det er i et prisleje hvor alle kan være med samtidig med, at kvaliteten er i orden.
Funktionelt tøj i uld
Uld fra Friends er produceret i Europa og er Oekotex certificeret der garanterer at miljøbelastningen er minimal.
Amanda Bie er mor til Schmidt
– Vi har været så heldige at have modtaget en uld dragt i lækkert børstet uld og en elefanthue i Merino uld fra mærket Friends. Dragten er med lynlås hele vejen ned ad maven, og både på hænderne og fødderne er der et stykke så man kan forlænge dragten. Kvaliteten er lækker tyk og virkelig blød. Man frygter altid at uld kradser, men det gør denne dragt på ingen måde. Vi bruger i forvejen Friends børnetøj, da kvaliteten er i top, og prisen er så selv os med fire børn kan være med. Børnene ser altid lækre ud i den nyeste mode i flotte farver, fortæller mor Amanda.
– En ulddragt og elefanthue var på ”need to have” listen dette efterår. Uld er selvregulerende og derfor varmer den, når det er koldt, og køler på de varme dage. Jeg elsker den især til de lange lure i barnevognen udenfor i alt slags vejr, da jeg så er sikker på at Schmidt altid har den rette temperatur. Men også på ture her på bondegården hvor vi bor, til når han løber rundt i græsset og hygger sig. Uld er selvrensende, så alt bål og lugten af får kan nemt luftes ud af den, og derfor kan man nøjes med at vaske den sjældent og den er derfor altid klar til brug.
Du kan læse mere om Friends børnetøj her på Coop´s hjemmeside: www.shopping.coop.dk/Friends