Læs eller lyt til dine yndlingsbøger

En god bog er vidunderlig at holde i hænderne, mens man fordyber sig i den. Sådan har jeg haft det indtil for nyligt, hvor jeg for alvor fik øje på e-bøger. Nu putter jeg mine ”ørebøffer” i ørerne og lytter til behagelige stemmer, der læser op for mig, mens jeg går tur, er i køkkenet eller ligger på sofaen. Særligt i sidste situation, når jeg ligger på sofaen, vil jeg egentlig hellere læse end lytte og det er der råd for.

Af Henriette Rosenthal

Jeg har længe svælget i Mofibos vilde udvalg af bøger. Når man er en læsehest, er det fascinerende, hvor lidt det koster om måneden, at have frit valg på alle boghylder. Jeg får kigget nærmere på bøger og forfattere, som jeg måske ikke ville opdaget, hvis det krævede en tur til boghandleren.

Feriesnak på kontoret

Der er meget ”bogsnak” på mit arbejde, og en dag blev vi enige om, at ”travel light” og gode bøger til weekend- eller ferieturen var en svær kombination. Bøger fylder og er tunge. Der tog vi fejl. En Mofibo Reader er løsningen på den udfordring og den har vi kigget nærmere på.
Jeg er overrasket over, at readeren er så let, at man snildt kan holde den med to fingre, når man læser på den og at man nemt indstiller lyset på skærmen mellem koldt og varmt, så det bliver maksimalt behageligt at læse i længere tid.

Mofibo Reader laver selv bogmærket

Susanna Hochheim − Jeg er fuldstændig enig med mine kolleger, og vil tilføje, at for en glemsom en som mig, er det rart, at mofibo reader laver et bogmærke, så jeg ikke selv skal huske, hvor jeg er kommet til. Jeg har lige været på ferie med min familie og nogle venner, som alle kastede lange øjne efter min nye ”bog”.

Først skeptisk, nu overbevist

Mofibo Readeren der er med på tur

Bonnie Jensen − Jeg elsker at læse bøger og følelsen af at sidde med en fysisk bog, som man kan bladre i. Så jeg var skeptisk overfor endnu et elektronisk ”device” til samlingen. Jeg overgav mig lige så snart, jeg prøvede at læse på readeren. Den vejer ingenting, er behagelig at læse på, da baggrunden ligner en bog og i solen er der intet genskær. Jeg bruger læsebriller, men på Mofibo Readeren kan jeg tilpasse skriftstørrelsen, så jeg ikke behøver brillerne. Jeg plejer at slæbe fem tykke bøger med på ferie og de fylder jo en del og vejer alt for meget. På min nye reader kan jeg have massevis af bøger med på tur, uden de vejer noget som helst.

God på altanen

Marlene Permin − Mofibo Readeren vejer næsten ingenting, så den er nem lige at have med i tasken, hvilket er rart når man er på farten. Man kan både læse og lytte til bøger, og det er rart om aftenen, når mine øjne er trætte efter en lang dag. Så lytter jeg i stedet for at læse. Det bedste ved readeren er, at der ikke er genskær fra sollys, når jeg læser på min altan.

Du kan læse mere om Mofibo readeren her på deres hjemmeside: www.mofibo.com/reader