Frie dyr, der har levet i naturlige rammer med adgang til frisk luft på grønne marker. Det er dem, vi kigger nærmere på her. Mere præcist er det faktisk det økologiske kød fra dyrene, som er på menuen og den særligt gode smag stammer fra dyrenes naturlige, frie livsvilkår. Grise med krølle på halen, der fødes i hytter på en græsmark og som veltilfredse ruller sig i støv og mudder. Kvæg, der tygger græs på marken i hele sommerhalvåret og ligesom grisene udelukkende spiser økologisk foder. Hos FRILAND ØKOLOGI er de vilde med dyrevelfærd og mener at det på flere måder giver os alle en god smag i munden. Det har vi ladet komme an på en prøve og her har tre familier smagt på Frilands økologiske kød og har lavet de lækreste økologiske middagsretter.
Af Henriette Rosenthal
Lidt men godt
Camilla Marion Mortensen og hendes familie prøver at skære lidt ned på kødet i madlavningen.
– Vi elsker kød hjemme hos os, men prøver også at spare lidt på det for klimaets skyld. Derfor spiser vi hellere lidt men godt og helst økologisk. I ugen hvor vi skulle prøvesmage kødet fra FRILAND ØKOLOGI, har min søn Sander været med til at lave aftensmaden. Her har den har stået på en god traditionel omgang koteletter i fad med løse ris, samt pasta og kødsovs. De økologiske middagsretter smagte superdejligt.
Vi prioriterer økologi og køber altid økologisk mælk og grøntsager, frugt og kød. Jeg kan godt lide, at mine børn kan tage et æble uden, at jeg skal tænke på, hvor meget det er sprøjtet med, inden de spiser af det. Med hensyn til mælk og kød, så er det ren dyrevelfærd, det handler om her. Der er en god følelse i min mave, når vi spiser en god bøf eller et andet godt stykke dansk kød, hvor jeg ved, at dyret har haft det godt og har gået frit. Det bør ikke være et samlebåndsarbejde at passe dyr. Det er hårdt arbejde og dyrene skal have det godt.
Det betyder ikke så meget for mig, at økologi nogle gange er en smule dyrere.
Hvis man ser sig lidt for, så kan man faktisk få mange økologiske fødevarer som koster stort set det samme som almindelige dagligvarer. Hvis jeg fravælger økologi, så kan det være på nogle småting som f.eks. rosiner eller brød. Eller hvis jeg rammes af lysten til impulskøb, og der ikke er en økologisk udgave lige ved siden af.
Vi kan helt sikkert smage forskel på især kød og mælk. Hvis man ser på kødet, så er der markant forskel på smagen og også udseendet. Det økologiske kød smager virkelig af noget. En god bøf smager bare bedre, hvis den er økologisk. Og fornemmelsen i maven over at spise noget fra et dyr der har haft det godt, er bestemt også bedre. Dyr der lever på friland, lever jo præcis som alle dyr burde. Ingen burde snydes for sådan et dejligt liv med græs og sol og fri adgang til vand og mad. Det gør mig glad at tænke på. Der er rigtig vigtigt for mig at vide, om kødet kommer fra Danmark. Jeg kan ikke pege på præcis hvorfor, men der er noget logisk i det for mig, udtaler Camilla.
Fra jord til bord
Cecilie Høegs to sønner var vældigt interesseret i at kigge nærmere på det økologiske kød.
– Efter vi har smagt det økologiske kød, kan jeg nu, ligesom når jeg køber frugt og grøntsager, bedst lide at vælge økologi til. Jeg synes faktisk, at der er den forskel, at det økologiske kød virker mere friskt og dufter bedre. Jeg synes f.eks. at konventionelt hakket oksekød ofte kan lugte lidt dårligt, og det oplever jeg ikke, når kødet er økologisk.
Til denne prøvesmagning har vi smagt på svinemørbrad, ribeye steaks, oksekød og medister. Da vi modtog pakken med kød, hyggede vi os med at pakke den op sammen med vores sønner på et og seks år. Vores yngste søn sad på køkkenbordet og pegede på en pakke, hvor der var to køer og sagde ”vov” og vores ældste viste meget stor interesse for, hvilket dyr kødet stammer fra, og hvor på dyret det har siddet. Jeg synes, at det er vigtigt, at børnene får en forståelse af, hvad det er, vi spiser fra jord til bord. Vi talte om forskellen på økologi og frilandsopdræt versus almindeligt.
Det bestyrkede kun mine tanker om, hvad jeg fremadrettet vælger i køledisken, når jeg køber ind. Jeg synes virkelig, at det er en skøn tanke, at dyrene går på græs i den fri, åbne natur og spiser økologisk foder. Jeg synes faktisk, at dyrene fortjener det bedste og det gør vi også, når vi sætter os ved middagsbordet, siger Cecilie.
Mindre stress bedre kød
Carina Pedersen er mor til tre døtre på 10, 13 og 17 år og de har alle fået smag for økologi.
– Vi køber altid økologiske fødevarer, dels fordi vi gerne vil støtte op om sund og værdig dyrevelfærd og samtidig lære vores børn, hvor vigtigt det er for både dyrevelfærd og klima og ikke mindst os selv, at vi tænker over, hvad vi lægger i indkøbskurven. Vi taler tit om, når vi kører forbi dyr på græs, at vi gerne vil bakke op om det gode dyreliv.
Jeg er af den overbevisning, at dyr der lever ude i naturen og får økologisk foder er mindre stressede, hvorfor deres kød også er mere lækkert og smagfuldt. For mig er der stor smagsforskel og vores piger er også begyndt at kunne smage det og værdsætter kød på en anden måde nu, hvor vi har talt om, hvordan økologiske dyr lever kontra ikke økologiske, udtaler Carina. Vi spiser kun dansk kød.
Du kan læse mere om Friland økologi her: www.friland.com eller se flere af deres dejlige opskrifter her: www.bornogfritid.dk/friland+Økologi