Hvordan man kan stimulere et barns læselyst

Det er magisk at forsvinde ind i en god fortælling. En god bog er ”balsam for sjælen”. Det synes jeg, men jeg er ikke sikker på, at jeg har formået at give denne glæde ved læsning videre til mine egne, nu voksne, børn. Det er jeg ikke ene om, men heldigvis findes der nu en mulighed for at stimulere dit barns læselyst.

Af Henriette Rosenthal

Flere udenlandske studier viser, at børn har et ”sommerferietab” i forhold til at læse. De sakker simpelthen bagud på læsefærdigheder i sommerferien. Det kan i det hele taget være vanskeligt, at få børn til at åbne en bog, og give sig selv tiden til fordybelse. Det laver Pickatale Appen nu om på.

Pickatale er en læse- og lytte app udviklet til børn, for at give dem større læselyst. Man downloader Pickatale Appen, som findes i App Store og Google Play.

Pickatale appen er et kæmpestort digitalt bibliotek, som gør det nemt at finde dit barns favoritter, hvad enten det drejer sig om underholdning eller faktabøger om spændende dyr og fænomener. Der er også et væld af velkendte bøger fra Disney, Star Wars, Marvel og berømteog elskede figurer som Peter Plys, Alfons Åberg og Peter Pedal.

I kan læse og lytte til så mange bøger, som I vil, og der kommer nye bøger til hver uge. Denne app har fire familier prøvet med stor succes.

Anika Nissen

Pickatale appen, dreng læser på ipad

Pickatale appen har været et kæmpe hit herhjemme.
Milas på fem år er helt vild med at høre historier og nyder at slappe af med det og vil gerne have app’en med når vi er ude og køre også.

Malthe på syv år nyder både at lytte, og har også selv prøvet at læse tingene og er så glad for, at hvis et ord så driller, at han så bare kan trykke på det og så fortæller den hvad der står.
Begge drenge er vilde med dem der er quiz med til, og de svarer rigtigt på stort set alle.

Storesøster på 12 syntes det er hyggeligt at sidde med de små og lytte til historier, så hun har også hentet appen, så de kan sidde inde hos hende med hendes mobil og hygge sammen.

Lize Borring

læse app

Min datter Emma på 12 år har testet Pickatale appen. Hun har normalt svært ved endelser og læser derfor langsomt. Jeg var spændt på, hvad hun ville synes om den, men hun var udelukkende positiv.

Hun syntes, at det er godt, at man kan lære noget, og at der er nogle gode og spændende bøger. De er rimeligt nemme at læse og forstå. Hun synes også, at hun er lidt hurtigere til at læse. Hun var også vild med at lave quizzerne bagefter. Hun føler, at hun lærer mest ved at læse, så det foretrækker hun. Det er smart, at hun kan have app’en med overalt, så hun kan bruge den når hun vil på telefonen eller Ipaden.

Hun synes at billederne til historierne, gør historierne meget levende og flotte. Vi har været meget tilfredse med Pickatale appen herhjemme, og Emma har endda været så motiveret, at hun gerne vil læse højt for os andre, hvilket hun ellers aldrig har tilbudt af sig selv før.

Jeg som mor, kan tydeligt se at motivationen er vendt fra “ikke eksisterende” til “det er faktisk rigtigt hyggeligt at læse” på meget kort tid.

Rie Ravnholdt Frederiksen

Vores første indtryk er meget positivt. Min datter Ida på otte år har fået læst 5-6 bøger. Det er stadig sommerferie, så jeg har ikke presset på med at få læst 20 min. hver dag. Hun har læst af ren lyst. Jeg er sikker på, at Pickatale appen kommer til at være en stor hjælp, når hverdagen rigtig rammer igen.

Ida har både læst selv, og for mig. En enkelt aften var hun så træt, at hun spurgte, om det var okay, at hun fik læst historien op. Det var hyggeligt, og det er smart at der også er denne mulighed. Noget jeg synes, der har været rigtig smart er, at man kan trykke på de ord, som man har lidt svært ved at læse.

Ida læste nogle faktabøger om tryllekunstner og hunde, og her var der nogle svære navne, som så blev udtalt korrekt. Hun kan godt lide der er mange forskellige historier at vælge imellem, og så er hun vild med quizzen efter hun har læst en bog.

Zenia Nissen

Pickatale appen. Læse app til Børn

Min datter Ida er syv år. Jeg hentede app’en ned til hendes iPad, og herefter forklarede jeg hende lidt om, hvad det gik ud på. Ida blev meget begejstret over, at der findes en læse-app, som hun
kunne bruge. Hun har ofte hørt, at jeg har lyttet til lydbøger, så det var ret sejt, at hun nu havde sin egen helt egen app.

Da vi åbnede appen, gik hun straks i gang med at undersøge de mange forskellige bøger og hun synes, at det er fedt at der er så mange. Hun fik hurtigt fuldstændig styr på, hvordan appen fungerer, både når hun selv vil læse, men også når appen skal læse højt for hende. Når hun læser
selv, så er hun rigtig glad for den funktion, hvor hun kan trykke på det ord, som hun har svært ved, og så bliver det læst op. Det synes jeg også er supersmart.

Udover læsning, så er der også quizzer om bøgerne, det er særlig godt, da hun så kan blive quizzet i”, om hun har forstået bogen, hun har læst. Jeg er fan og det samme er min datter. Allerede den første eftermiddag, hvor hun prøvede appen, både læste og hørte hun fem bøger

Du kan læse mere om pickatale og se deres bibliotek på deres hjemmeside: www.pickatale.dk/