De fås i mange varianter, og prisklasser, kyllingerne i supermarkedet. Vi danskere køber mange af dem, og vi er dygtige til at producere dem. Faktisk produceres der på landsplan omtrent 100 mio. slagtekyllinger om året. Men der er stor forskel på både smag og kvalitet – og ikke mindst på hvordan kyllingerne har levet.
“Annonce”
Af Bonnie Jensen
Kært barn har mange navne, og i supermarkedernes kølediske finder man mange varianter: almindelige (konventionelle) kyllinger, økologiske kyllinger, gårdkyllinger og fritgående kyllinger, og det kan være svært at finde ud af hvilke der er de bedste. Men hvis du går op i dyrevelfærd, kan du starte med at kigge efter dyrevelfærdshjerterne, de er altid et tegn på, hvor godt dyrene har haft det.
Kyllinger opdrættet på familiegårde
De Danske Familiegårde består af en række danske gårdfamilier, som alle deler samme passion, nemlig at drive landbrug, med fokus på dyrevelfærd. Her har kyllingerne, mulighed for at rende rundt i græsset, med masser af plads under vingerne. På mange af gårdene drives landbruget af hele familien, og hos nogle er gården og produktionen gået i arv igennem generationer. Her er både børn og voksne en del af dagligdagen med kyllingerne.
Et længere liv koster mere
Vi danskere kan bryste os af, at vi er i front i forhold til indkøb af økologiske fødevarer. Hvis vi altså lige ser bort fra kyllinger, dem købes der nemlig meget få af i den økologiske variant. Måske skyldes det prisforskellen? Prisen på en kylling kan nemlig svinge fra 30 kr. til 170 kr. Det siger sig selv, at jo længere en kylling lever, jo mere koster den i foder. Oven i får økologiske dyr også, i modsætning til konventionelt opdrættede dyr, typisk mere dagslys, frisk luft og plads til at udfolde sig på.
Der er nemlig i økologireglerne krav om, at dyrene skal have økologisk foder, plads, lys, luft, adgang til udendørsarealer, læ, skygge, og mulighed for at pleje deres hud og fjer. Faktisk er der krav om at minimum 70 % af den plads, de lever på, skal være beplantet med træer, buske og græs. De billige kyllinger, vi ser i kølediskene i supermarkedet, kaldes turbokyllinger, og de lever kun i 30 dage.
I dyrevelfærdstegnets navn
I 2017, tog sammenslutningen De Danske Familiegårde, en god beslutning i dyrevelfærdstegnets navn – de ville ændre dyrevelfærden for deres kyllinger. Det betyder nu, at en gårdkylling, lever betydeligt længere. De kaldes nu langsomt voksende kyllinger og lever frit i hele 49 dage. De klækkes i stalden, og undgår dermed også den stress, mange kyllinger kan få, af at blive udklækket i de såkaldte rugehuse. Dette giver i sidste ende bedre kyllingekød, mere struktur og smag, og bedre samvittighed hos os, der skal spise kyllingen.
Bedre dyrevelfærd og bedre smag
Vi har ladet en familie få lov at smage, på et par forskellige varianter af økologisk kylling fra De Danske Familiegårde. Læs her hvad de synes:
Stor forskel i smagen
– Min datter Emilie har haft om økologi og dyrevelfærd i skolen, hvor De Danske Familiegårde blev nævnt. Så hun var lykkelig over, at det var det produkt, vi skulle teste.
– Vi taler indimellem om dyrevelfærd herhjemme. Jeg synes det er smart, at man kan se på pakkerne med dyrevelfærdshjerterne, at dyrene har haft et bedre liv, og har haft mere plads i deres levetid. Det betyder meget, synes jeg. Efter min mening skulle alle dyr have sådan et liv, i stedet for at leve i små bure.
– At man ved, at økologiske kyllinger er opfostret på familiegårde, hvor hele familien er involveret i arbejdet med kyllingerne, det er rart at vide. At kyllingerne bliver udklækket, og bor på den samme gård hele livet, det betyder meget for os herhjemme.
Stor forskel på smagen
– Jeg har aldrig før prøvet at smage Kylling fra De Danske Familiegårde, da jeg ikke havde regnet med, at der var så meget forskel på smagen i forhold til prisen. Men der tog jeg fejl, og det bliver helt sikkert kylling derfra, jeg kommer til at købe fremover. Jeg ved nu, at pris og kvalitet hænger sammen på deres produkter, og selv min søn Albert synes, det nye kyllingepålæg smagte mere friskt, end det vi plejer at spise.
– Vi synes det har været lækkert at få lov til at smage kyllingekød fra De Danske Familiegårde, det er rart at vide, at dyrene har haft et bedre liv, og så har der helt klart været stor forskel på smagen. Dette har givet os lejlighed til, at vi fik talt lidt om madspild, for når en kylling koster 170 kr. så giver det endnu mere mening, at man bruger alle dele på kyllingen. Jeg er så heldig, at mine unger elsker at gnave
af benene, så vi fik brugt rub og stub, slutter far Rasmus Wrobel.
Ingen dyr skal lide
– Det betyder meget for os, hvad vi putter i munden, og især hvad vores børn putter i munden af fx sprøjtemidler osv. Vi køber altid økologisk, når det er muligt, fordi man så køber en mere ren vare, passer på sin krop, sine børn og kloden.
– Når vi køber vores dagligvarer, kigger vi altid efter dyrevelfærdsmærket, da ingen dyr skal lide i en stald eller et bur hele sit liv, for at jeg kan spise billigere kød.
– Vi kendte godt kyllingerne fra De Danske Familiegårde i forvejen – dem køber vi ofte. – Jeg ønsker at bidrage til bedre dyrevældfærd for alle dyr, og gør hvad jeg kan for det. Derfor har det også været sjovt at være med til at sprede budskabet om lækre fritgående og økologiske kyllinger til mine følgere og venner og bekendte, så kommer det langt ud, og forhåbentlig får sat lidt tanker i gang hos andre.
– Når jeg køber økologisk, ved jeg jo, at de økologiske kyllinger lever af økologisk grovfoder, og at de ikke bliver behandlet med antibiotika. På den måde ved jeg, at jeg ikke putter alverdens ting ind i min mund, når jeg sætter tænderne i et stykke kylling. Det er en rar følelse med en frisk og lækker kylling, slutter mor Ann Hvarregaard.
Velfærdskyllinger
De danske økologiske kyllinger fra De Danske Familiegårde er velfærdskyllinger, der er opdrættet af dedikerede landmænd, der giver kyllingerne et rigt dyreliv, hvor de både kan være ude og inde. De økologiske kyllinger har adgang til naturen og dermed fri adgang til
græs, vand og økologisk foder. Kyllingerne er Ø-mærket og anbefales af Dyrenes Beskyttelse.
Kilder: Økologisk landsforening, De Danske Familiegårde og Fødevareguiden, Fødevarestyrelsen, Landbrugsstyrelsen og Landbrug og Fødevarer
