Hold styr på familiens varmeforbrug

Det giver god mening at skrue ned for varmen mens vi ikke er hjemme, og dermed spare på energien og varmeregningen. Men det er ikke sjovt at komme hjem og fryse. Det kan undgås ved hjælp af en app, som automatisk skruer op og ned for varmen efter en ugeplan.

Af Bonnie Jensen

Det er ikke nødvendigt at huset holdes varmt mens I ikke er hjemme. Men det tager tid, og er for besværligt, at gå husets rum igennem og manuelt skrue ned for alle radiatorer, inden vi forlader hjemmet. Det er heller ikke nødvendigt, hvis I installerer de elektroniske termostater Ally™ fra Danfoss.

Via en app, der er sluttet til termostaterne, kan du styre temperaturen i alle hjemmets rum, så der skrues ned inden I forlader hjemmet og automatisk skrues op igen inden I kommer hjem. I appen indtaster man en ugeplan, der passer til rutinerne i familien, så varmen automatisk skrues op og ned, i forhold til hvornår familien sover, er hjemme og væk fra hjemmet.

På den måde sørger Ally systemet for, helt automatisk, at holde den varme, man selv har indtastet i ugeplanen i appen. I appen kan man sagtens overrule en dag, hvis man kommer tidligere hjem end forventet og derfor gerne vil have varmen skruet op tidligere end planlagt, så der er varmt når man er hjemme igen. Det skal bare indtastes en halv times tid inden I er hjemme.

De smarte termostater har to heldige familier fået lov at afprøve, og her kan du læse, hvad de synes.

Elektroniske radiatortermostater

Det elektroniske varmesystem Danfoss Ally™ sørger for at I helt automatisk har den rette komforttemperatur i hjemmet, samtidigt med at I kan spare helt op til 23 % på varmeforbruget. Her er tale om et komplet smart home varmesystem, der giver jer fuld kontrol over både gulv og radiatorvarmen. Det er nemt at installere, da man kun behøver at klikke de nye termostater på radiatorerne, og derefter downloade Danfoss Ally appen og hermed skabe forbindelse derimellem. Har I gulvvarme i hjemmet, er det en god idé at rådføre jer med en vvs- installatør, da det kan være mere teknisk lige præcis med gulvvarmeopsætningen. Når systemet er koblet sammen, kan man vælge at styre varmen via appen, eller via stemmekommandoer. Danfoss Ally appen fungerer nemlig sammen med både Google Assistant og Amazon Alexa.

Nemt at skrue ned og op igen ved udluftning

– Vi har på ingen måde haft overblik over, hvad temperaturen i rummene herhjemme har været, og det er faktisk rart at kunne følge med i temperaturen nu, samtidig med at vi kan regulere varmen, selvom vi ikke fysisk er ved radiatoren, fortæller Nanna Sloth Bente-Hafnov.

– Vi ville gerne være med til at prøve de smarte elektroniske termostater, i håbet om at det ville hjælpe lidt på vores varmeregning. Vi har ikke haft decideret problemer med varmen, men vi er desværre gode til at glemme at skrue ned for varmen, inden vi fx lufter ud i rummene.

– Det var rigtig nemt at skrue de gamle termostater af og sætte de nye Ally termostater på radiatorerne. Herefter skulle vi bare koble en lille boks til Wi-Fi, og så virkede det med det samme. Appen er virkelig brugervenlig. Man kan se temperaturen i de rum, hvor Ally termostaten er sat til, og derefter er det nemt både at skrue op og ned for varmen via appen. Selv vores børn kan finde ud af det. Før vi fik de her nye termostater, plejede vi at skrue op og ned på selve radiatorerne, men der blev ofte skruet enten for meget op eller ned – det sker ikke længere.

– Vi kan godt lide at der er behageligt varmt i stuen, køkkenet og badeværelset, så vi og vores børn ikke fryser. I vores soveværelse og i børneværelset har vi ikke varme på, da vi nyder at sove køligt.

Nem måde at styre varmen på

– Vi synes, at det er en nem og smart måde at styre varmen på, fordi Ally systemet jo selv skruer op og ned for varmen efter vores families rutiner. Det smarteste er, at vi kan styre varmen, når vi ikke er hjemme, og stadig have det dejligt varmt, når vi er hjemme igen. Det hjælper os med at spare på varmen, og det brokker vi os bestemt ikke over, slutter mor Nanna.

Mega smart at huset varmes op, mens man er på vej hjem

– Jeg har kigget på termostaterne før, og har faktisk hørt meget godt om dem. Jeg ville rigtigt gerne være med til at prøve dem, da det er en rigtigt god måde at spare på varmen på, og det er jo nødvendigt i disse tider, fortæller Rasmus Wrobel.

– Hvis vi tidligere har haft skruet helt ned for varmen, når vi har været på ferie eller weekendophold, så har det taget lang tid at få varmet huset op igen, til når vi kom hjem igen. Med de her geniale Ally termostater kan man lave en ferieindstilling, så der er skruet ned for varmen, mens man er væk, og så er der automatisk skruet op til det tidspunkt, man taster ind i appen.

Min søn blev helt vild med vores nye teknik

– Det var nemt at sætte de nye termostater på og tilslutte dem til appen via Wi-Fi. Min søn Albert på 11 år har eksperimenteret en masse inde i appen, og det er så brugervenligt, at han helt selv har kunnet finde ud af at stille temperaturen i alle vores rum. Vores børns generation er jo også så vant til teknik, og han synes det har været sjovt, at vi nu har fået elektronisk varme, som han kalder det. Faktisk opdagede han osse, at man kan bruge en stemmestyret funktion inde i appen, så nu går han og taler med varmen og beder den om at skrue sig selv op og ned, slutter Rasmus grinende.

Hvis du udskifter dine gamle radiatortermostater, som har mere end 15 år på bagen, med de intelligente Danfoss Ally™ termostater, kan du spare helt op til 23 % på varmeforbruget.

Læs mere om Danfoss ally her: www.danfoss.com/da-dk/danfoss-ally/

Subscribe
Notify of
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments