Fang øjeblikket med et smart kamera

Et kamera der er helt enkelt at betjene, og som ”spytter” billederne ud med det samme, har givet tre familier mange stjernestunder. Dem kan de hænge op på køleskabet, på væggen eller sætte dem i en fint album. I denne digitale tidsalder er der noget særligt over de sjove, skøre eller rørende øjeblikke, man har printet til evigt minde. Vi bad familien Wojcik, Jensen og Gregersen om at kigge nærmere på Instax mini 11, der tager knivskarpe billeder som printes ud. En smart funktion indstiller automatisk kameraet efter lysforholdene i billedet. Nemmere bliver det ikke at tage gode billeder.

Af Henriette Rosenthal

Overraskende skarpe billeder

Trine Balling Jensen er mor til Rasmus på 9, Maja på 15 og Julie på 17 år.
De er alle vilde med at bruge Instax mini 11, og har taget masser af billeder af ”nuet”.
– Jeg er virkelig positivt overrasket over hvor flotte og skarpe billeder det tager og hvor naturlige farverne er på billederne. Det er en super god gaveidé til teenageren. Julie tog nogle virkelig søde billeder af Maja ved sit sminkebord, af Rasmus da han spillede på sin PlayStation og af mig da jeg vandede blomster. Typiske hverdagssituationer. Fede billeder, der nu hænger på en snor med små klemmer, siger Trine.

Printene pynter på værelset

Stine Gregersen er mor til tvillingerne Oskar og Emil på 6 og Silja på 12 år.
– Vi fik cameraet i Corona-tiden, og derfor har det været til hjemlig brug. Dog tænker jeg det ville have været perfekt at have med på en ferie og ved andre hyggestunder med familien. Det er ren leg, at billedet printes med det samme, og især vores store pige, Silja, bruger billederne bagefter til pynt på værelset og til at sætte i dagbogen. Kameraet er meget børnevenligt. Det er så let at bruge, at selv drengene kunne betjene det uden videre instruktioner. Silja er vild med kameraet og glæder sig til at tage billeder af sommerminder sammen med veninderne, fortæller Stine.

Brugervenligheden er i top

Gitte Freund Wojcik er mor til Zoey på 8 år og Mikas på 4 år. og det er Zoey der har fået lov til at prøve Instax mini 11.

Lillebror Mikas på fire år kunne sagtens betjene det, men Gitte har en lille mistanke om, at han ville ”fyre” alle billederne af på en gang.
– Kameraet er virkelig brugervenligt. Der er to knapper – en til at tænde med og en til at tage billeder. Derfor tog det ikke mange sekunder, før Zoey var helt tryg ved kameraet. Foran er der også et lille spejl, så det er nemt at tage selfies, og det er jo i sig selv en genial funktion. Da vi testede kameraet, var vi, som så mange andre, isoleret fra omverden, så kameraet er blevet brugt til at forevige minder om en særlig tid. Det bliver også sjovt at ”knipse løs”, når veninderne kommer på besøg, ved fødselsdage og andre mærkedage.

Kameraets udseende er et lækkert retro-look, og det er både Zoey og jeg vilde med. Billederne har en virkelig fin størrelse, så de ikke fylder for meget. De kan nemt limes i et kort, venindebogen eller hænge på køleskabet som vi har gjort her.
Kameraet har automatisk blitz, hvilket jeg først tænkte, ville blive et problem, fordi både Zoey og Mikas lukker altid øjnene når de bliver fotograferet med blitz. Blitzen på Instax mini 11 er ikke så skarp, så billederne bliver rigtig fine uden, at børnene lukker øjnene, fortæller Gitte.

Læs mere om Instax mini 11 på instax.dk