Vi har testet Floofers tyngdebamser med to familier

Vi er mange der kender de gode egenskaber fra tyngdedyner, men sådan en dyne er tung at tage med på tur, og derfor er det jo genialt at dynen kan byttes ud med en skøn Floofers tyngdebamse.

Her får du historien om et par børn, der har fået sig en ny kramme-bamse-ven som kunne give dem lidt ekstra tryghed.

Af Bonnie Jensen  

(Annonce) Carol Sannes er mor til en søn der lider med både ADHD og angst, så hun har gennem årevis prøvet utallige råd og metoder, til at skabe lidt ro og ekstra tryghed for hendes søn.

Carol har for år tilbage opdrættet levende terapimarsvin, som mange har haft stor glæde af. Da det ikke er muligt for alle familier at have et levende marsvin hjemme, gav det hende ideen til at få udviklet de søde FLOOFERS® tyngdebamser. Altså de skønneste bløde tyngdebamser, der er lavet i perfekt krammestørrelse, med en vægtpose med kirsebærsten i maven, der kan opvarmes eller nedkøles og puttes tilbage, så bamsen nu både er blød, sød, tung og dejligt varm at have liggende på maven eller brystet, når man trænger til lidt ekstra ro i kroppen.

En kærkommen hjælp

– Vi er en familie på fem: mor, far, Chloé på 6 år, Coco på 9 år og Conrad på 10 år. Vores to ældste børn, Coco og Conrad, er diagnosticeret med infantil autisme, hvilket påvirker vores familie på flere parametre, fortæller Maria Hjordt.

– Vi har i lang tid søgt efter løsninger, der kunne hjælpe vores børn med at finde ro og tryghed i hverdagen. Vi har prøvet meget, lige fra at holde isterninger i hånden (for at flytte fokus til en anden intens oplevelse, end de mange urolige følelser der var indeni) til tyngdedyner, kugledyner mv. Desværre uden den store succes – tyngdedyner fungerer ikke, da de føles for store og også lidt “farlige”, mens isterningerne var for kolde mv. Vi har oplevet at tyngdehunden Herbert, har været en kærkommen hjælp i vores familie.

– Alle tre børn har fundet stor glæde ved Herbert, men særligt Coco har haft gavn af den. Inden sommerferien havde Coco ofte svært ved at klare en hel skoledag, grundet høj sensitivitet over for mange stimuli og hurtig udtrætning. Herhjemme reagerede hun med motorisk uro, råben og skrigen, ked af det hed og var i det hele taget meget frustreret. Meget af denne frustration og magtesløshed har også præget Coco i sommerferien, da der går noget tid efter svære skoledage, før hun finder ro og tryghed i hjemlige omgivelser. Herbert har her vist sig at være en uvurderlig støtte.

Tryghed og grounding

– Den bløde vægtede bamse giver Coco en følelse af tryghed og grounding, som hjælper hende til at falde til ro, når vi f.eks. har været ude i løbet af sommerferien. Jeg tænker, at det der gør Herbert anderledes fra de andre ting vi har prøvet, er størrelsen, teksturen, oplevelsen af tyngden og ikke mindst, at han er blevet en del af familien. Han er jo en hund (et kæledyr) og har fået et navn, hvilket giver ham en særlig personlighed. Derudover kan han nemt tages med på tur, hvilket vi elsker. I uge 33 starter skolen igen, og vi håber Herbert her kan hjælpe Coco til bedre at finde ro og overskud, så der er færre tårer om morgenen og mindre frustration i løbet af dagen.

– Herbert er ikke kun for Coco. Conrad, bruger også ofte Herbert til at slappe af ved motorisk uro og overvældende sansestimulation. Chloé, vores yngste, har også taget Herbert til sig, selvom hun ikke har de samme udfordringer som sine søskende. Særligt ved sengetid om aftenen, er Herbert god til Chloé, der har svært ved at sove, og i det hele taget bare at få en god uafbrudt nattesøvn. Hun finder stor tryghed i at kramme bamsen ved sengetid, og hendes nattesøvn er blevet mere stabil.

– Floofers tyngdehunden er fantastisk for vores familie. Den har medvirket til mere ro og tryghed for vores børn, hvilket er essentielt for deres trivsel. Dens vægt og blødhed giver en følelse af sikkerhed og trøst, vi ikke har fundet andre steder, slutter mor Maria.

Hjalp min datter med hendes indre uro

– Nu har min 8-årige datter med ADHD testet en Floofers tyngdebamse i lidt over en måned, og jeg må sige, at jeg er fuldstændig blæst bagover, i forhold til hvor meget tryghed og ro den giver hende, fortæller Betina Rasmussen.

– Hun er på medicin som hjælper hende, men hun får ofte stadig en indre uro, og her hjælper Floffy som vi kander bamsen hende utroligt meget. Den er tung, så jeg frygtede lidt at den ville være for meget for hende, men det er den slet ikke. Hun har den med alle steder. Bevares, skal vi gå længere ture, så lader vi den ligge derhjemme, for ellers ved vi jo godt hvem der skal slæbe på den. Men ellers har hun den altid med, både når hun skal sove, slappe af i sofaen, til arrangementer og i skole. Vi havde et dødsfald i familien her for nyligt, og her var hun meget berørt, og her oplevede vi at den tunge, bløde tyngdebamse hjalp hende med at finde ro og tryghed, i de situationer hvor vi forældre ikke var helt nok.

– Vægtposen med kirsebærstenene kan tages ud og varmes, det er genialt ved sengetid. Især de aftener hvor det er lidt køligt udenfor. Selv mor her, har siddet med tyngdebamsen en aften, hvor hele verden var lidt dum, slutter mor Betina.

Om Floofers tyngdebamserne

De søde og beroligende tyngdebamser indeholder økologiske kirsebærsten som både kan opvarmes eller nedkøles alt efter behov. Vægtposen med kirsebærstenen fås i 4 varianter – fra 1 kg, 1,5 kg, 2 kg og 2,4 kg afhængig af alder og behov. Selve bamsebetrækket vejer 300 gram. FLOOFERS® er både til børn, unge og voksne.

Kirsebærstenene fungerer som små massagekugler og stimulerer både taktilsansen og den kinæstetiske sans, hvilket virker beroligende på dit barns nervesystem. Hvis dit barn har haft en dag med mange stimuli, er det en perfekt måde for dit barn igen at kunne mærke sig selv. Både tyngdebamse ”betrækket” og vægtposen med kirsebærsten kan vaskes.

Hvis du vil se hvilke skønne tyngdebamser man kan vælge imellem, så klik ind på www.floofers.dk