Dagligvarer til hele familien

Tænker du egentligt over klimaet og vores miljø, når du køber dine dagligvarer? Vi har testet økolgiske, miljø- og allergivenlige dagligvarer med et par familier – læs med her.

Af Bonnie Jensen

“Annonce”

Når du køber økologiske fødevarer, køber du varer uden syntetiske pesticider og tilsætningsstoffer. Det betyder faktisk, at du slår flere fluer med samme smæk. Samtidigt med at du passer godt på dig selv og din familie, passer du nemlig også på vores fælles miljø, drikkevandet og skaber bedre dyrevelfærd – det giver da god samvittighed, ikke?

Sustainable Brand Index måler hvert år, hvordan vi forbrugere opfatter varemærker ud fra et bæredygtighedsperspektiv, og i 2023 har Änglamark fra Coop indtaget førstepladsen blandt forbrugerne. Änglamark forhandles i Coops butikker og dækker over økologiske eller mere miljø- og allergivenlige produkter. I serien findes der mere end 1.200 forskellige produkter inden for de fleste kategorigrupper, der er godkendt af de relevante mærkningsordninger, såsom det røde Ø-mærke, Svanemærket og Asthma Allergy Nordic.

Vi har testet

– Hele ideen bag Änglamark er at give forbrugeren, der vil tage gode valg for sig selv og miljøet, ét mærke at orientere sig efter. Derfor gør det mig rigtig glad, at det netop er forbrugerne, der peger på Änglamark som det mest bæredygtige brand. Det viser, at de forstår Coops hensigt med Änglamark og de værdier, der ligger bag mærket, fortæller Signe D. Frese, CSR-direktør i Coop.

Vi har fået Coop til at sende et udvalg af produkter fra Änglamark serien til fire familier, der i forvejen tænker meget over både vores miljø og skadelige tilsætningsstoffer. Selvom familierne kendte til mange af produkterne i serien i forvejen, fik et par af dem et par nye favoritter.

Mine børn skal have en god planet at vokse op på

– Jeg har sat børn i verden, og de skal helst også have en god planet at vokse op på. Derfor er det vigtigt for mig at vælge økologi og tænke bæredygtigt, da det er en af mange måder, jeg kan passe på både ungerne og deres fremtidige planet, siger mor Mia Lindberg.

– Jeg indrømmer gerne, at vi kendte det hele på forhånd, da meget af det er basisvarer, vi har i vores skabe i forvejen. Men det er vel det bedste kvalitetsstempel jeg kan give – at vi troligt køber Änglamarks produkter igen og igen. Hudplejeprodukterne i serien var nye for os,
og den bodylotion vi fik, var ganske fin. Så jeg tænker at hudplejeprodukterne skal have et ekstra kig, næste gang jeg er i Brugsen. Vi fik også en window-spray samt en refill.

Vi har faktisk haft købt den før, men jeg anede ikke den kunne refilles. Jeg fik virkelig en fed viden om en god måde at spare klimaet for unødvendige mængder af emballage. Så det betyder faktisk, at den mindste af alle tingene vi modtog, gav størst glæde, eller i hvert fald en positiv læring og overraskelse.

Nej tak til unødig kemi

– Vi fik en god blanding af produkter, både madvarer samt plejeprodukter og rengøringsartikler. Vi køber tit produkter fra Änglamark – både madvarer, men bestemt også vaskemiddel. Vi tænker en del over vores forbrug af produkter, især produkter uden parfume, fortæller mor Line Bach-Petersen.

– Vi har ingen allergier herhjemme, men derfor tænker vi alligevel meget over, hvilke produkter vi køber til vores børn, da vi ikke vil udsætte dem for unødvendig kemi. En ting, vi ikke havde prøvet før, var de små frugtstænger. Dem elskede vores drenge, så dem må vi hellere fortsætte med at købe fremover.

Vi ønsker os det bedst mulige i hverdagen

– Vi tænker meget over økologi og taler om bæredygtighed i vores hverdag. Jeg vil gerne sørge for, at vi spiser og bruger det bedst mulige, som skader mindst muligt, både for mig selv, men også for min familie, fortæller Nanna Sloth Bente- Hafnov.

– Hos os skal det både være allergivenligt og uden parfume, da jeg har en mild parfumeallergi, men vi har alle meget sensitiv hud, så derfor er det vigtigt for os ikke at gøre mere skade.

– Det var sjovt at prøve alle de ting, vi fik tilsendt, og hvis man spørger mine drenge om, hvad det bedste var, så vil de med det samme svare, at det er vingummibamserne. – Jeg er blevet rigtigt glad for køkken-sprayen, for jeg havde ikke prøvet den før, og den virker fantastisk til overfladerne.

– Vi handler tit i Coops butikker, og jeg kendte mange af tingene i forvejen. Vi plejer at købe vådservietter, dog ikke Bamboo Wipes, vi synes at de “normale” vådservietter er rigtig gode og bløde. Dem bruger vi til bleskift og til at tørre mund og hænder efter mad. Vi køber normalt mange forskellige ting fra Änglamark serien, også selv om nogle få ting er lidt dyrere.

Det er et bevidst valg, at vi køber økologisk og allergivenligt, da vi skal være sikre på at der ikke er tilsat skadelige stoffer.

Skal være skånsomt og virke effektivt

– Vi kendte godt til mærket Änglamark inden vi fik tilsendt alle de mange ting, vi skulle prøve. Vi har sensitiv hud og har derfor tendens til tør eller irriteret hud, så vi plejer at bruge Bamboo Wipes og plejeprodukter fra serien – de er gode til vores hud, fortæller mor Laila Birch Memborg

– Når vi køber og bruger f.eks. creme, skal det bare virke, og så der skal helst ikke være alle mulige tilsætningsstoffer i. Det skal være skånsomt for vores hud og virke effektivt. Og det må man jo sige at Änglamarks produkter opfylder.

Ø-mærkede fødevarer

Det er et vigtigt princip i økologisk fødevareproduktion at lave fødevarer med naturlig holdbarhed og farve. Derfor er Ø-mærkede
varer ikke sminket med kunstige farvestoffer og aromaer, konserverings eller sødemidler.