Børnebriller i bæredygtige materialer

I København har Monkeyglasses netop åbnet en ny børnebrillebutik, Mini Monkeyglasses, der bugner af lækre børnebriller i fede designs. Brillerne er skabt under gode, sikre forhold og er lavet af bionedbrydeligt bomuldsacetat og genanvendt stål. Her bliver al spildmateriale fra produktionsprocessen genbrugt til nye briller eller lavet til fine smykker.

Noah er seks år og bruger briller med styrke +5. I samråd med Monkeyglasses’ optiker valgte Noah at få et par flotte solbriller med
styrke i.

– Da Noah skulle vælge brillestel, trak jeg mig lidt tilbage, så Noah og optikeren kunne få en god snak. Hun rådgav ham virkeligt fint, og efter Noah havde prøvet forskellige brillestel, viste hun ham, at et par solbriller med afrundende kanter klædte ham allerbedst, og det har hun helt ret i. Monkeyglasses har nogle virkelig flotte designs, og så er jeg vild med, at de er produceret så ansvarligt, fortæller Julie, mor til Noah.

Mini Monkeyglasses læsebriller

Stort udvalg af børnebriller

Ida på ni år, der har haft briller i et par år, var også inde og besøge brillebutikken sammen med sin mor Rie:

– Både Ida og jeg er vilde med, at dette er en børnebrillebutik, hvor alt er i børnehøjde. Det gav Ida en fin oplevelse, og hun prøvede en masse flotte brillestel. Til sidst hjalp optikeren hende med at vise, hvilke briller der klædte Ida rigtigt godt. De talte også om, at hun skulle vælge et brillestel, der ikke lignede det hun havde i forvejen, hvilket mange børn nok har tendens til. Vi
fik en meget fin rådgivning i Monkeyglasses børnebrillebutik, siger Rie, mor til Ida.

Mini Monkeyglasses ligger på Fælledvej 18, ved siden af Monkeyglasses’ brillebutik for voksne. Du kan booke tid til brilleprøvning på deres hjemmeside monkeyglasses.dk eller på tlf. nr. 33111322.