De fylder meget i hverdagen. De sociale medier hvor børn og unge navigerer lige så behændigt rundt, som vi andre gjorde med små sedler, der gik fra hånd til hånd uden at skolelæreren opdaget de små spidse budskaber om hvem dagens drillerier var adresseret til. Mobning er i stor grad flyttet ind på de sociale medier.
Af Henriette Rosenthal Muld
Det er blevet nemmere at sprede mobningens ondskabsfulde pile, og sværere for de voksne at opdage hvem ofrene er, fordi mobningen ikke efterlader fysiske spor, som blå mærker eller tarvelige beskeder på et stykke papir ─ men uanset i hvilken form mobning udføres, er det de voksnes ansvar at få det stoppet. Eller endnu bedre; at klæde børnene på til at færdes på de sociale medier på en hensynsfuld og positiv måde, for der er også masser af gode ting at sige om de sociale medier, og det er nu vi som voksne oplever den første generation af børn, der oplever en stor del af deres sociale kontakt med hinanden i Cyberspace.
Pernille Simonsen har to drenge på henholdsvis otte og tolv år, og har først for nyligt oprettet en profil på Facebook.
─ Min ældste søn går i sjette klasse, og en dag fortalte han at de andre i klassen, dem som var på Facebook, var kommet med i en Facebookgruppe, som deres lærer havde oprettet for klassen. Her lagde læreren billeder ind, så klassen og børnenes forældre kunne se nogle af klassens aktiviteter både i læringssituationer, men også nogle gange bare mere for sjovs skyld. Jeg blev meget overrasket, for dybest set er der jo en nedre aldersgrænse på 13 år, for hvornår man må oprette en profil på Facebook, og den opfyldte min egen søn jo ikke. Men selvfølgelig skulle han ikke udelukkes fra det virtuelle fællesskab, så nu har både han og jeg en profil på Facebook. Jeg kan godt se, at det er hyggeligt både for børn og forældre, at følge lidt med på klassens Facebookgruppe, og indtil videre har jeg ikke oplevet, at det skulle være forbundet med problemer med drillerier, at min søn er kommet på Facebook, og jeg synes heller ikke at det optager ham særligt meget. Jeg kunne godt forestille mig at problemer med mobning på de sociale medier, måske findes i en højere grad blandt piger, fortæller Pernille.
Og problemer med mobning på de sociale medier er netop, hvad der ofte bliver drøftet over middagsbordet hos Trine Nielsen. Hende datter på 12 år er flittig gæst på både Instagram, Snapchat og Facebook.
─ En gang imellem drømmer jeg om tiden inden Internettet blev opfundet. Jeg kan godt selv høre, at jeg lyder som et oldtidsfund, og selvfølgelig er der åbenlyse fordele ved det, med den bagside jeg oplever, når min datter endnu en gang er oprevet over noget som ”nogen har sagt eller gjort” via de sociale medier, den kunne jeg godt være foruden. Pigerne er virkelig dygtige til at få skabt uro og ballade i venindekredsen, også selv om det ikke engang er tilsigtet. Der skal så lidt til, så vokser misforståelserne til uanede højder. Et par ord, der bliver sendt afsted på en fællesbesked bliver misforstået, og så ruller lavinen. Det er som om at pigerne synes, at hvis de bare krydrer beskederne med en masse smileyer, så kan man skrive hvad som helst for ”det er jo bare for sjov”. De glemmer, at mange ting kun er sjove, hvis man får dem fortalt ”face to face”, hvor man både hører tonefaldet og kan se glimtet i øjnene. Jeg synes det er vigtigt, at vi klæder vores børn på til at begå sig på de sociale medier, men jeg kan godt se, at så skal man stå tidligt op, for det er da kommet noget bag på mig at problemerne med fnidder i pigegruppen starter så tidligt på de sociale medier, siger Trine.
Børn har brug for hjælp til gode digitale vaner
Børns Vilkår har i samarbejde med TDC, udviklet fem gode råd til forældre, så de kan være bedre rustet til at forberede børnene på de digitale problemstillinger.
- Vis interesse og involvér dig i dit barns digitale liv på sms og internettet.
Stil spørgsmål til, hvor dit barn færdes på nettet. Tal eksempelvis om, hvor hurtigt eller langsomt man skal svare på en sms, hvem man skriver sammen med, og hvad der er OK at chatte om.
- Tal åbent om mobilens og internettets positive og negative sider.
Internettet giver adgang til en verden af viden og masser af sjov og leg. Men man kan som barn også støde på billeder, film eller beskeder, der er svære at forholde sig til. Lav en aftale om, at dit barn altid kan komme til dig, hvis han eller hun oplever noget ubehageligt.
- Det er let at misforstå hinanden, når man sender beskeder.
Tal derfor med dit barn om, at man kun skal skrive ting, man også ville sige ansigt til ansigt. Og at det kan være en god idé at bruge smileys og emojis for at vise, at en besked er venlig ment.
- Nettet efterlader spor.
Gør barnet opmærksom på, at digitale spor, i form af eksempelvis billeder eller tekst, kan blive liggende på nettet i mange år efterfølgende – også selv om man ikke bryder sig om det.
- Vær opmærksom på at dele billeder
Lav aftaler om, at barnet aldrig må sende billeder af sig selv til fremmede personer. Og at man altid skal spørge, før man lægger billeder på nettet af andre. Gør det også klart, at barnet ikke må mødes med personer, han eller hun har mødt på nettet, uden at fortælle dig om det først.
Hjælp med indstillingerne
Ifølge Facebook er der en vis sikkerhed at hente i de indstillinger, man selv kan tilpasse. Det er noget, vi voksne kan hjælpe de unge med. Når man opretter en profil på Facebook og angiver sin alder til at være mellem 13 – 18 år, er profilen automatisk sat til ‘højeste sikkerhed’ fra starten.
Det betyder, at profilen ikke er offentlig, men kun kan ses af venner. Profilen har også et filter, der blokerer video og billeder af voldsom karakter, så de ikke dukker op på forsiden af den unges profil, fx hvis en ven her postet eller liket det). Men den unge kan sagtens selv ændre hans eller hendes indstilling til at være mere åben, hvis de gerne vil have flere venner og flere likes.
Facebooks råd til de yngste brugere er: lad privatindstillingerne være strikse!
