Årets legetøj – vi har testet to LEGO® byggesæt, som har vundet i hver deres kategori

(Annonce) 71 dommerfamilier har igen i år, testet og kåret legetøj i forskellige kategorier, hvor legetøjet er blevet vurderet ud fra forskellige kriterier, såsom: underholdnings-/legeværdi, involvering, originalitet, kvalitet, value for money mm. og igen i år var der LEGO® byggesæt blandt vinderne.

LEGO City Havnefront med fragtskib – vandt årets legetøj 2024 i kategorien fartøjer og LEGO® DUPLO® By Byg selv-personer med store følelser – vandt årets legetøj 2024 i kategorien småbørn.

Disse to byggesæt har vi sendt hjem til fem heldige familier. Her kan du læse om hvad både børn og voksne synes om byggesættene:

Fantastiske byggesæt der udvikler børnenes kreativitet

– Vores datter på snart 4 år elsker de fantastiske personer med de store følelser i byggesættet LEGO DUPLO By Byg selv-personer med store følelser, fortæller mor Laila Birch.

– For det første lærer hun om at vi alle er forskellige, både i forhold til udseende, hudfarve, former og størrelser, og at det er sjovt at opbygge venskaber på kryds og tværs. At alle er unikke og perfekte lige præcis som de er. I byggesættet er der mange forskellige klodser, så man kan bygge og samle lige som man har lyst til. Der er frie muligheder og det giver stof til børns fantasi, rollelege, snakke og at lære at udtrykke sig. Her er masser af kreativ leg og det er et LEGO DUPLO sæt, som vi næsten ikke kan få armene ned over. Dette er et vigtigt LEGO sæt på alle tænkelige måder, hvor figurerne kan ombyttes igen og igen, og derfor giver uendelig mulighed for sjove snakke, spørgsmål og undren.

– LEGO City Havnefront med fragtskib er en flot og detaljeret model, som indbyder til kreativ leg på kajen. Det er en flot og hyggelig model, med både kran, havnefront med bænke, flot restaurant i havnetema og strandområde, hvor byggeoplevelsen er super-god. Vi er vilde med opdelingen af byggevejledningen, hvor man selv kan bestemme hvor man starter. Vejledningen er let at følge, og vores søn har haft stor fornøjelse af at bygge denne model, og mor og far kunne heller ikke lade være med at bygge med. Temaet finder børnene meget spændende, og der er minifigurer nok til at påtage sig forskellige roller i legen på kajen, og med containerskibet. Børnene har bygget og leget og deres fantasi arbejder konstant. Det er fedt at se, hvor meget glæde man kan have af LEGO leg, og hvordan de bare kan blive ved med nye historier og fortællinger, som er så fantastisk for børnenes udvikling.

– LEGO-produkter er fantastiske, og er sjovt og udviklende for både børn og voksne, og jeg kan godt forstå, hvorfor LEGO leg den dag i dag, stadig er så populært.

Gør det nemmere at snakke om følelser

– Vi har haft fornøjelsen af at teste to LEGO sæt, og endnu engang må jeg erkende, at LEGO produkterne simpelthen er fantastiske mht. detaljer, fortæller mor Sanne Carstensen.

– I LEGO DUPLO sættet, hvor man bygger personer med store følelser, er der virkelig mulighed for at få sat ord på de forskellige følelser, vi alle kommer forbi i vores liv. Udtryk som kan være forskellige fra person til person, selvom det er samme følelse de føler, er vigtigt at snakke om, for det er ikke altid, at man kan se på en person, at de f.eks. er bange eller ked af det. Det er også sjovt at man kan bygge sin helt egen person ud fra det valgte udtryk. Så selvom LEGO DUPLO ofte henvender sig til de mindste børn, kan både små og store have gavn af at snakke om følelserne med det her fantastiske byggesæt.

– Havnefront sættet er et sæt med mange timers leg. Der kan læsses containere ned på fragtskibet med kranen som er ved kajen, eller man kan læsse dem af skibet og op på kajen. Du kan lege at du står på broen og fisker, eller sidde på stranden og nyde solen, vandet og luften. Du kan fange en listig krabbe, som prøver at gemme sig under kajen, surfe på vandet, eller nyde en is fra den lille hyggelige kiosk. Der er ingen tvivl om, at det er et sæt, man også kan lege med sine venner med. Nogle af de detaljer som fangede mit øje mens vi byggede, var de små gennemsigtige klodser, som ligner vandskvulp der rammer pælene på molen, eller den fine lampe som er ved siden af bænken.

Giver ro og tid til fordybelse

– Lige siden jeg fortalte mine piger at de skulle teste/bygge LEGO sæt, har de gået og spurgt efter hvornår det kom, så glæden var stor, da det endeligt blev leveret med posten. Da vi fik kassen indenfor og fik åbnet op, ville mine to store drenge altså også gerne være med, fortæller Cindie Andersen.

– Min store dreng Anton på 14 år, sagde at det var lang tid siden, at han havde bygget LEGO klodser, så han ville gerne lige prøve det igen. Efter han havde bygget noget af havnefronten, var han inde på LEGO.com og kigge på, hvad han ellers kunne ønske sig, så han kunne bygge meget mere. Albert på 12 år gik meget op i de små detaljer, og hver gang han havde bygget en lille del færdig, skulle det lige prøves af, om det kunne det det skulle.  

– Anna på snart 10 år kan godt lide at bygge med LEGO klodser, da hun bruger det til at koble af med, hun får en helt særlig ro, ved at sidde og fordybe sig i at bygge. Astrid på 4 år skulle teste/bygge LEGO DUPLO Mennesker med store følelser, og hun fik hjælp af hendes søster Alba på 8 år. Det er første gang Astrid bygger LEGO® fra et sæt med en vejledning, det plejer at være ud fra fri fantasi, så Alba hjalp hende, med at vise hvordan man skulle følge brugsanvisningen og tage de rigtige klodser. Det var dejligt at se, hvordan de fik et lille fællesskab om at bygge menneskerne, og hvor gode de blev til at samarbejde omkring det. Efter de havde samlet dem, skilte de dem ad og byggede deres egne mennesker, og bagefter legede Astrid med dem igen, hvor fantasien fik frit spil.

Følg vejledningen eller sæt fantasien fri

– Mine to børn Sofie og Philip er 4 og 8 år gamle, og da LEGO DUPLO sættet er beregnet til børn fra 3 år, har de kunnet bygge og lege med det sammen, fortæller mor Trine Jansen.

– De byggede mange forskellige personer, og undervejs blev der snakket om de forskellige følelser man kan have. Personerne kan bygges på utallige måder, og deres ansigter kan vendes, så der på den måde dukker en ny følelse op. Det skaber en god, kreativ leg og begge børn har haft en god oplevelse med både at bygge sammen, men også at lege med diplomet og med at bygge om og om igen. Philip var rigtig god til at hjælpe Sofie, og de kunne sammen lege og bygge sættet uden voksenhjælp.

– LEGO City sættet Havnefront med fragtskib, stod i forvejen på Philips ønskeliste, og han blev derfor både glad og overrasket, da han åbnede kassen. I det hele taget er LEGO sæt hans yndlingslegetøj, og han er god til både at bygge efter en manual, men også efter sin fantasi. Han var ikke længe om at komme i gang med at bygge havnefronten, og han var imponeret over detaljegraden, med en bevægelig kran, små mennesker i skibet og den lille krabbe.

– Alt i alt har LEGO produkterne endnu en gang sat fantasien fri og skabt en masse gode timers leg for begge børn. LEGO-sæt er altid et hit og skuffer aldrig.

Vi fik skabt nogle skønne timer sammen for os som familie

– Jeg har 3 børn i alderen 3, 6 og 9 år. LEGO -sættene har derfor passet perfekt til mine 3 drenge, fortæller mor Trine Pandi.

– Vores yngste søn Lucas, tog gladeligt imod LEGO DUPLO sættet, som han bruger enormt meget tid på at lege med. Han synes det er sjovt at skifte ben, krop, hoved og hår på figurerne. Han var også meget hurtig til at bemærke udtrykkene i deres ansigter. Han blev hurtigt meget bevidst i sin leg, om figurerne var glade eller triste i deres ansigter og han har også meget fokus på, om babyen skal smile eller have sut i munden. I starten hjalp jeg ham med at bygge figurerne, men han fangede hurtigt metoden, og lærte det hurtigt selv. Det er læring gennem leg når det er bedst.

– LEGO City sættet blev begge mine store drenge sat i gang med. Jeg hjalp Mikkel på 6 år med at bygge – og når man har en mor der elsker at bygge med LEGO klodser, så er det jo ingen sag. Christian på 9 år fik til opgave at bygge kranen selv, og han gjorde det helt uden hjælp. Det er rigtig god kvalitetstid at sidde sammen som familie og bygge. Vi nød en fredag eftermiddag og aften med det, og der blev grinet og hygget rigtig meget.

– Der er mange forskellige byggeteknikker i LEGO City sættet. Derfor var det fint at give min ældste søn den lidt sværere bygge-del. For os kan LEGO City noget helt specielt, og mine drenge elsker at lege og være kreative med deres by. F.eks. kan man med dette sæt laste/aflaste fragtskibet med containere, og kranen kan køre frem og tilbage. En LEGO minifigur kan stå og fiske, en anden kan fange krabber og de kan spise is ved iscafeen. Det er noget børnene kan forholde sig til, og ting de også kan betragte i det virkelige liv, og derfor kan de hurtigt skabe en leg ud af det.

– Vi har været glade for at være en del af LEGO-testen med disse to spændende sæt, og det har skabt nogle skønne timer sammen for os som familie. Det er dét LEGO-leg kan, og nu skal LEGO City sættet implementeres med andre LEGO City sæt, som vi har herhjemme, så byen kan vokse sig større.

Om LEGO

LEGO byggeklodserne er mere end bare legetøj, de er et værktøj til læring og udvikling. Gennem leg med LEGO klodser kan børn udvikle en række færdigheder, herunder finmotorik, problemløsning, kreativ tænkning og samarbejdsevner. Navnet LEGO kommer fra en sammentrækning af de danske ord “leg godt”, hvilket afspejler virksomhedens filosofi om, at læring og leg går hånd i hånd. Siden 1958 har LEGO klodserne haft den samme grundlæggende form og design, hvilket gør det muligt at kombinere klodser produceret for over 60 år siden med moderne sæt.

Du kan se meget mere LEGO på www.lego.dk