Vores datter vil ikke falde i søvn om aftenen.

Om aftenen når vi putter vores datter falder hun ikke i søvn. Ca. 20 – 30 min efter vi har puttet hende (enten jeg eller min mand) så kommer hun ind igen og er ked og urolig. Hvad kan vi gøre for at hjælpe vores datter med at falde til ro om aftenen?

Kære forældre

At jeres datter selv kommer ind til jer om aftenen må ses som et udtryk for, at hun ønsker at være sammen med jer og ikke vil falde i søvn alene. Mange børn har et stort behov for tryghed og for at være tæt på deres forældre. Efter min mening kan børn ikke få for meget nærvær, men hvis I ikke har mulighed for at sidde hos hende til hun sover, har jeg en række forslag (da jeg ikke kender jeres datters alder, tager jeg her udgangspunkt i et vuggestuebarn).

For at hjælpe jeres datter med at falde til ro om aftenen, er det vigtigt med en fast rutine omkring putningen. På den måde ved hun, hvornår det er sengetid. En rutine kunne fx være: Aftensmad – bad – tandbørstning – rolig hyggetid sammen i sengen – godnatlæsning – godnat. Den rolige hyggetid i sengen inden godnatlæsning kan måske på sigt erstatte den tid, som hun pt efterspørger jeres nærvær, efter at I har sagt godnat. Ved at hygge med hende i sengen, inden I læser bøger, gør I både sengen til et trygt sted at være, og giver hende det nærvær, som mange børn mangler fra deres forældre efter en dag i institution. Det er en god idé at markere afslutningen på putteritualet – fx ved at læse en bog eller synge en sang. På den måde ved hun, hvornår putningen er slut og hun forventes at lægge sig til at sove.

Når hun skal falde i søvn alene, kan I skabe tryghed gennem andet end jeres tilstedeværelse.

I kan fx have en blød trøje på, mens I putter hende, som I efterlader hos hende, når hun skal ligge alene, så der dufter af jer. Eller forsøge jer med roligt musik eller beroligende vågelamper. Hvis det er muligt, kan I lade døren stå på klem, så hun kan se og høre jer. Eller lade hende falde i søvn i jeres seng. Der er mange måder at skabe tryghed på – kun fantasien sætter grænser.

Husk at adfærdsændringer tager tid, og at de skal ske med små skridt. Forvent derfor ikke, at hun vil ligge alene fra første dag, men forkort hver dag tiden I bliver hos hende.

Held og lykke,

Annemette

Læs vores tidligere brevkasse indlæg her: bornogfritid.dk/at-blive-storesoester-er-en-stor-omvaeltning/