I hverdagen kan det være lidt af en udfordring at få maden på bordet, inden børnene har snacket sig mætte i, hvad der ligger lige for.
Af Henriette Rosenthal
Fri fra job, afhentning af børn i pasningsordningen eller fritidsaktiviteterne, for derefter at tilberede og få sat aftensmaden på bordet i en fart. Sådan ser hverdagen ud i mange børnefamilier. Det er der sådan set ikke spor i vejen med, men det kan være en udfordring, at blive ved med at finde på nye retter og finde tiden til at købe ind til dem. Derfor kigger vi, sammen med to børnefamilier nærmere på Kokkens Hverdagsmad, som leverer måltidskasser lige til hoveddøren. Her har professionelle kokke i vid udstrækning tilberedt måltiderne, når de pakkes i kassen. Du behøver derfor kun at lægge sidste hånd på dem, for at få maden på bordet.
Mad nok så alle blev mætte
Charlotte Sponsor jublede, da hun sammen med sin familie blev bedt om at prøve Sund Balance måltidskassen.

– Vores familie består af yngste-pigen på 10 år, teenagesønnen på 16 år, min mand og jeg. De to ældste er flyttet hjemmefra, men dem inviterede vi til at spise med den ene dag, hvor min mand havde aftenvagt.
Vi kunne rigtig godt lide maden, fordi vi er en familie, der i forvejen har fokus på at spise sundt og varieret til aftensmad. Der var rigtig meget forskelligt grøntsagstilbehør til alle retterne – og en fin afstemt mængde kød og øvrige ingredienser.
– Der var mad nok til, at alle blev mætte og vi fik tilsendt fire meget forskellige retter. Især den første ret med koteletter og peberfrugtkompot var alle helt vilde med, ligesom også retten med kylling og sennep-basilikum-sauce var et hit. Min mand fortalte, at han ved den første ret havde tænkt: “Jeg bliver da ikke mæt af en kotelet”. Men det blev han, fordi der var forskelligt og lækkert grøntsagstilbehør til retten.
– Min yngste datter er ikke så vild med kød, så hun sprang koteletten over. Hun smagte på alle retterne – og selvom hun ikke spiste alt, så vil hun gerne have “kassen” igen. Teenagesønnen var vild med det store udbud af grøntsagstilbehør og var især begejstret for sojabønnepastaen. Han ser gerne, at den almindelige pasta bliver udskiftet med sojabønnepasta fremover.
– Det tog ca. 25-35 minutter at tilberede de forskellige retter, og det var virkeligt let at gå til. Der fulgte en meget fin vejledning med – og ingredienserne var på forhånd mærket med tallene 1-4, alt efter hvilke retter de skulle bruges til.
Nemt i den travle hverdag
– Vi kom bestemt tættere på en sundere hverdag, fordi det kan være svært for os i en travl hverdag at fokusere på nye sunde hverdagsretter – og finde tiden til at tilberede varieret aftensmad fra bunden. Maden kom i flamingokasser leveret på dørtrinet tidligt om morgenen. Det var et stort plus. Maden kom i sorte plastbøtter som kan genbruges, og de fleste grøntsager var ikke pakket ind i plastemballage, som det ellers ofte er i supermarkedet. Det var virkelig også et stort plus. Jeg havde i forvejen fået tilsendt en mail over hvilke ingredienser, der skulle bruges til de forskellige retter, fortæller Charlotte.

En positiv overraskelse
Rasmus Rosenbak er far til tre piger på 8, 10 og 14 år. Når man er singlefar, til tre aktive piger i den alder keder man sig sjældent. Så selv om Rasmus selv har godt styr på sund kost, kniber det en gang imellem med tiden til at lave det.
– Det var en stor fornøjelse at hjælpe med at teste Sund Balance måltidskassen. Vi har været meget spændte, og jeg må indrømme, at jeg altid har været utrolig skeptisk over for alle de kasser, der findes på markedet. Jeg har altid gået meget op i, hvilke råvarer vi køber og er gået langt uden om masseproduceret mad. Derfor var det helt ærligt også en meget positiv overraskelse, da vi modtog vores måltidskasse.
Der var lutter friske grøntsager og flere af dem af bedre kvalitet, end jeg kan få i mit lokale supermarked.
– Både mine tre piger og jeg har nydt indholdet, og den menu som Kokkens Hverdagsmad har sat sammen. Det smagte alt sammen som var det hjemmelavet, og der var ikke noget, som ikke faldt i god jord her. Alle retterne passede fint til pigerne og deres alder.
Hvilken ret var bedst?
– Efter afstemning er vi blevet enige om, at den cremede karrysuppe var vores favorit. Den var fyldt med lækker smag og indtryk. Dog er vi alle enige om, at det var godt at prøve alle retterne, og det var alt sammen noget, som vi ikke selv havde fundet på.

– Alle retterne tog os mellem 20-25 min. at tilberede. Vi lever generelt sundt herhjemme, og går meget op i mad og madlavning. Det var meget inspirerende, at vi fandt ud af, at man sagtens kan lave gode boller af broccoli, og at man sagtens kan lave sund mad, som er spændende.
– Det, der har været det absolut største plus for os er, at vi er sluppet for at skulle handle og, at tilberedningen ikke har taget længere. Vi har i snit fået 50 minutter ekstra til at hygge sammen om aftenen på denne måde, og det har været kærkomment, siger Rasmus.
Læs mere om sund balance kassen på kokkens hverdagsmads hjemmeside.