Vi tester – To spændende produkter der giver velvære i hverdagen

En lækker Wellness-sæbe, med duft af lavendel og bergamot, dufter himmelsk og efterlader huden blød og lækker. Super B-Complex indeholder en unik blanding af fire urter og b-vitaminer, der hjælper kroppen tilbage i balance. Disse to produkter fra Natur-Drogeriet har fire kvinder kigget nærmere på.

Af Henriette Rosenthal

Et godt supplement til din travle hverdag

 test af Wellness-sæbe og super b complex

Tanja Scheel – Jeg kan godt lide at nørde med at finde de tilskud, som giver mig mere overskud i hverdagen. Derfor var det oplagt at prøve Super B-Complex. Foruden alle de vigtige B-vitaminer, indeholder kapslerne også urter, som er kendt for at give mere energi og overskud. Hvem kan ikke have brug for det, med tanke på hvad 2020 og 2021 indtil videre har budt os af restriktioner, hjemmeskole og forsamlingsforbud.

Jeg er også glad for min nye lavendelduftende Wellness-sæbe. Den gør huden blød og slet ikke stram og tør, som jeg har oplevet med andre faste sæber. En anden stor fordel er, at du er med til at skåne miljøet for en masse plastaffald. Sæben kommer i en lille papæske og der er til rigtig mange bade i den store, lækre sæbe. Sæben er 100 % fri for kunstige duftstoffer, farve og konserveringsmidler. Lavendelolien har en afslappende virkning, så den er perfekt, hvis man føler sig lidt stresset, siger Tanja.

Wellness-sæbe med beroligende effekt

Alyzza Højby Nielsen – Jeg brugte Wellness-sæben til at “skrubbe” vores tre børn, når de sad i badekarret og særligt, de bade, de tog før sengetiden havde lavendel duften en beroligende effekt. Det talte min mand og jeg om, da de blev puttet.

Jeg brugte selv sæben, hver gang jeg gik i bad, og jeg synes faktisk godt om at bruge Wellness-sæbe, selvom jeg lige skulle til vænne mig til brugen af bloksæbe. Det var som et flashback tilbage til 90’erne, hvor det var moderne. Min mand, Martin, synes godt om lavendelduften, fordi den ikke er for “piget”, og det er en, vi alle kan bruge.

Super B-Complex var jeg ret spændt på at prøve. Jeg er i gang med at skrive mit speciale og vi står også midt i en flytning, så mine tanker drøner derudaf, særligt når jeg skal til at sove. I de to uger jeg har testet Super B-Complex har jeg også prioriteret at komme i ordentligt tid i seng, og jeg kan mærke at jeg har mere ro i min krop, når jeg skal til at sove, og min søvnkvalitet er bedre, siger Alyzza.

Travl hverdag

Wellness-sæbe i brug

Nanna Hafnov – Jeg synes at testen lå mig lige til højrebenet, da jeg lige har født mit andet barn i februar og har en søn på snart to og et halvt år. Derfor har haft brug for lidt ekstra energi og følelsen af velvære i en ellers travl hverdag.

Wellness-sæben dufter helt fantastisk, men jeg har også en svaghed for alt, som dufter af lavendel. Vi har brugt den til at vaske hænder i, men jeg har også brugt den i badet og den efterlader huden velduftende og blød, hvor andre sæber virker udtørrende på huden. Jeg føler mig næsten som et helt nyt menneske, efter 20 minutters ”alenetid” på badeværelset.

Jeg har også prøvet Super B-Complex og jeg kan virkelig godt lide tanken om, at de er med til at modvirke stress i kroppen og skabe balance i nervesystemet. I og med at jeg næsten lige har født, føler jeg, at det er et rigtig godt tidspunkt at starte på dette kosttilskud. Jeg kan godt lide, at der kun er anvendt naturlige ingredienser/urter, så man ikke fylder kroppen med alt muligt skidt, udtaler Nanna.

Nybagte forældre

Rebekka Dahl – Jeg synes, at det var oplagt at prøve Wellness-sæben og Super B-Complex, fordi vi blev forældre for ni måneder siden og godt kunne trænge til lidt wellness og selvforkælelse. Sæben var skøn at bruge i badet, for den dufter simpelthen så godt af lavendel og gør huden dejlig blød og lækker. Jeg synes umiddelbart, at Super B-Complex har gjort, at jeg føler mig lidt mere frisk, udtaler Rebekka.

Hvis du vil læse mere om Natur-Drogeriets produkter kan du se her, hvad vi ellers har testet: www.bornogfritid.dk/naturdrogeriet