Vi tester Bose QuietComfort høretelefoner.

23

Jeg har været så heldig, at få lov til at teste Bose QuietComfort høretelefoner fra Elgiganten.

Smukt design

Udover at de er vanvittigt flotte i en smuk rosa farve, så er de også meget behagelige at have på. Altså sådan virkeligt behagelige. Nærmest bløde. Det gælder både det materiale der er ind mod ørene, men også bøjlen som går hen over hovedet. Der er også sat en slags pude/blødt materiale ind, så man kan have høretelefoner på i timevis uden at de generer. Bøjlen over hovedet kan justeres så den passer til alle, og derved sidde godt til ens hoved, så man ikke føler at høretelefonerne falder af, når man bevæger sig samtidig med at man har dem på.

Jeg har både brugt mine mens jeg cyklede, gik ture, gjorde rent og bare sad og dasede på altanen mens ungerne sov lur. Høretelefonerne er nemme lige at tørre over med en klud, efter at have haft dem på under cykelturen.

Støjreducerende høretelefoner

Støjreducerende høretelefoner

Høretelefonerne har en virkelig smart støjreducerende funktion med tre forskellige indstillinger. Så man kan bestemme hvor meget lyd fra omgivelserne der skal være. Det er fuldstændig genialt. Jeg synes det er vigtigt at kunne høre lyde, når man har dem på i trafikken. Selvom det kunne være rart at lukke alle lyde ude, så er det vigtigt at kunne følge med i ens omgivelser.

Men når jeg har brugt dem hjemme på altanen, hvor togene kører forbi hvert andet minut, har det været så skønt at lukke den konstante lyd af tog ude, og i stedet kunne koncentrere sig og høre alt hvad der blev læst op af lydbogen eller sagt i podcasten.

Normalt når jeg gør rent, har jeg min telefon siddende i lommen, eller gået med den i hånden for at kunne høre musik under rengøringen. Men pga. den trådløse funktion, har jeg startet musikken, sat støjreduktionen til og så har jeg ellers kunne gå i sving med det der skulle gøres. Det går lidt hurtigere med begge hænder fri, og uden en ledning der konstant hænger i vejen.

Bose

Jeg bruger også tit høretelefonerne når jeg er på arbejde. Jeg går næsten dagligt og pakker ting i vores kælder, og det kan godt blive en smule kedeligt, de dage hvor jeg bruger mange timer alene dernede.Men efter jeg har fået disse trådløse høretelefoner, kan jeg nemt passe mit arbejde, have begge hænder fri og ikke gå og slås med ledningen fra mine almindelige høretelefoner der passer til min mobil. Så kan jeg gå og lytte til sjove podcast eller god musik mens jeg pakker.

Selv når jeg har støvsuget og hørt lydbog samtidig, har jeg kunne høre fortællingen uden problemer ved hjælp af støjreduktionen. Så bliver det altså lidt mere tåleligt at gøre huset rent, når man kan høre musik eller historier samtidig.

Det eneste punkt jeg kan sætte en finger ved, er når jeg hører mørkeland podcast og lukker alle lyde ude, så kan man godt blive mega forskrækket, når en af ungerne pludselig står ved siden af, og jeg er i fuld sving med at høre en af de uhyggelige historier, de fortæller i deres podcast.

Da jeg startede med at skulle bruge høretelefonerne, downloadede jeg en BOSE app og en google assistent app. Så kan man også styre høretelefonerne ved stemmestyring.Derudover sidder de knapper man skal bruge nemt tilgængeligt på høretelefonerne, så når man lige har lært hvor de forskellige knapper er, så kan man nemt skrue op og ned for lyde, samt styre støjreduktionen mens man har høretelefonerne på.

Gode på farten

Gode på farten

Høretelefonerne passer ikke under en cykelhjelm, men det er fordi bøjlerne at så stabile og der er den pude på midten af bøjlen, som gør at de sidder så godt. Så jeg må ud og have mig en høvding, så jeg kan være fornuftig samtidig med at jeg nyder mine høretelefoner hver dag til og fra arbejde. Jeg har 30 min på cykel hver vej, og med to små børn i huset er det ikke meget tid jeg har for mig selv. Så jeg nyder virkelig min cykeltur til og fra arbejde, hvor jeg elsker at høre både lydbøger og podcast. Det er så fedt at kombinere tre skønne ting på en gang, motion, alene tid og at ”læse bøger”. Det er en dejlig måde at lade op på til at gå på arbejde og til at koble af på vejen hjem.

Jeg er virkelig imponeret over både design, udseende, brugervenlighed, batteriholdetid og især den trådløse og støjreducerende funktion. Det er nogle virkeligt lækre høretelefoner på alle punkter. Og så er det også ret lækkert at de er så fine og feminine. Se mere på www.Elgiganten.dk, der forhandler de lækre høretelefoner.