Vær med til Danmarks sjoveste cykelløb

Trafiktræning er vigtigt for de mange nye skolebørn, som skal starte i skole efter sommerferien. Men det kan bestemt også give mening for de børn, der allerede går i skole, og som måske har fået tillært sig et par dårlige vaner undervejs. Kids Tour er børnenes eget cykelløb, og byder på en masse spændende og lærerige aktiviteter, der lærer de yngste cyklister at færdes sikkert i trafikken.

Af Susanna Johansen

lige før cykelløbet går i gang til Kids Tour

Cykelløbet forsætter gennem sommeren i de forskellige byer, hvilket betyder, at I stadig kan nå at være med. Frem til og med 4. september kan du nå at være med, sammen med dine børn, til sommerens sejeste børne-cykelløb Kids Tour. Overskuddet fra løbet går ubeskåret til at fremme børnenes sikkerhed i trafikken, og nedbringe antal af ulykker, altså til Børneulykkesfonden.

Vi har sendt to familier afsted, for at mærke pulsen på pladserne, og finde ud af, hvad børnene syntes om dette spændende arrangement. Vores testfamilier var på besøg i hhv. Randers og Ballerup, hvor børnene deltog i en masse sjove aktiviteter, og her fortæller de lidt om, hvad man kan opleve i de forskellige byer, som Kids Tour besøger sommeren over.

dreng har gennemført kids tour

Maria Deis og familien var med til Kids Tour i Ballerup. De fortæller:

– Der var en lille bane med trafikskilte, hvor børnene kunne køre igennem på lånte løbecykler, eller på deres egne cykler. Børnene skulle selvfølgelig have cykelhjelm på, for at måtte prøve banen. Der var en masse skilte på den lille bane, som børnene på forhånd havde fået at vide, at de skulle holde øje med. Efterfølgende kom de ud til en person, som stillede alderssvarende spørgsmål til skiltene, trafik osv., og så bestod børnene, og fik et cykelkørekort.

– Begge mine drenge var ikke til at stoppe igen, og syntes at det var sjovt, at køre igennem den lille oppustelige bane.

– Der var også en masse små forskellige boder, man kunne gå hen til. Ved Xplora-boden fik børnene spørgsmål relateret til trafiksikkerhed, som de skulle svare ja eller nej til, ved at kaste ærteposer ind i JA eller NEJ. Det er vigtigt at lege læring ind, og det var en sjov måde at svare på spørgsmål på.

– Børneulykkesfondens oppustelige bane med trafikskilte var også et hit, og så var der også DK cykelskuret, hvor man kunne komme hen og få luft i dækkene, smurt kæden, eller få indstillet sadelhøjden, hvis det var nødvendigt.

Hyndai legebil

Legehelten står for både opvarmning og sikkerhed.

– Inden løbene blev skudt i gang, var der opvarmning med en legehelt, som havde sørget for, at der var “cykelrelaterede bevægelser” med i opvarmningen. De skulle række arme ud til siden, som når man viser, at man skal dreje. De skulle række armen op over hovedet, som når man viser stop.

– Hver aldersgruppe blev sendt afsted af legehelten, som også gennemgik, hvordan man viser, at man skal dreje og stoppe. Desuden blev børnene bedt om at ryste på hovedet, og stikke to fingre ind under remmen på cykelhjelmen, hvilket jeg virkelig synes, var godt. Det gav nemlig anledning til, at forældre også blev gjort opmærksom på, at cykelhjelmen skal sidde ordentligt, og være korrekt spændt ind. Hvis hjelmen rystede, skulle de få hjælp til at spænde hjelmen ind.

– Generelt var det sjovest for vores aktive børn, at prøve ting, frem for bare at skulle svare på noget, for at deltage i en online konkurrence, slutter mor Maria.

Du kan stadig nå at besøge Kids Tour sommeren over i disse byer:

  • 25. juni: Odder
  • 26. juni: Vallensbæk
  • 2. juli: Kokkedal
  • 13. august: Gladsaxe
  • 20. august: Lyngby/ Taarbæk
  • 27. august: Hammel
  • 28. august: Frederikssund
  • 4. september: Rødovre
cykel værkstedet

Karina Jacobsen og familien var med til Kids Tour i Randers. De fortæller:

– Mine to piger fik lov at til at opleve, hvad der kunne ske, hvis man ikke har cykelhjelm på. Lærke på 8 år og Clara på 7 år fik nemlig lov til at kaste æg ned i jorden, og bagefter kaste med et æg, der havde cykelhjelm på. Begge piger blev helt enige om, at det er rigtig godt at have cykelhjelm på, når man er ude og cykle.

– Vi var rundt og opleve forskellige aktiviteter, som pigerne hyggede sig med at prøve. De tegnede og malede, og var en tur forbi cykeltjek, som var rigtig sjovt.

– Det største hit var ambulancen, som var en hoppepude, og der var to søde piger, som fortalte om, hvordan man kan huske nummeret, når man skal ringe 112. Tricket var, at huske på, at vi har 1 mund, 1 næse, og 2 øjne.

maskot fra ota solgryn

– Dagen var fantastisk, og vi hyggede os rigtig meget. Vi fik talt om rigtig mange ting, især om lastbilen og skiltenes betydning, og Lærke og Clara syntes, at det var rigtig sejt at få cykelkørekort. Pigerne glæder sig til næste år, hvor de med garanti skal besøge løbet igen, slutter mor Karina.

Vidste du at…

…for aldersgrupperne 0-17 år, er antallet af dræbte eller tilskadekomne personer i færdselsuheld, registreret af politiet, næsten halveret siden 2010. Kilde: Danmarks Statistik

Vil du vide mere om Kids Tour? Læs mere her på deres hjemmeside: www.børneullykkesfonden.dk/Kidstour/

Subscribe
Notify of
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments