To små trolde har prøvet sko og sandaler fra Skofus.

Sally er en glad pige på tre år, og hun jublede, da hun pakkede de fine sko og sandaler op sammen med sin mor, Jane Ø. Davidsen.

– Sally var meget spændt på at se, hvad der gemte sig i pakken, og glad var hun, da hun så de fine sko og sandaler. Vores første indtryk af begge par er, at de for det første har den flotteste lyserøde farve, og det elsker Sally, dernæst at skoene har en god pasform til en pige, der har lidt brede fødder. Faktisk blev hun så vild med skoene, at hun beholdt dem på hele den første aften. Velcrolukningen gør det nemt for Sally selv at tage skoene af og på, og så er vi vilde med den fine detalje med blomster på velcrobåndet.

De er nemme for Sally at springe rundt i, for de vejer ikke meget, og har en god riflet bund der gør, at hun ikke glider rundt i dem. Og så er de så fine, at de både kan bruges til hverdag og til pænt brug.

Sandalerne er også gode i pasformen. De er bløde, og fordi der både er velcrobånd ved vristen og et ekstra velcrobånd nede ved foden, kan de tilpasses foden, så de sidder perfekt, og det synes jeg er rigtig smart. Sally synes at de er flotte, og jeg tænker det er en rigtig god sandal til både hverdag og fest. De kan også sagtens bruges i børnehaven, da de er lukkede ved tåen. Vi opdagede i øvrigt, at der er en smart fodmåler i låget af skoæsken, som man kan bruge, hvis man er i tvivl om størrelsen, fortæller Jane.

sko og sandaler fra skofus

Michelle Herum er mor til Witus, som er et år.

Heldigvis blev det ”sandalvejr”, netop som Witus skulle prøve sandaler og begyndersko fra Skofus, så timingen kunne ikke være bedre. Den lille gut elsker at gå på eventyr i kvarteret, hvor familien bor, og det er heldigvis en lukket vej, hvor trafikken er sparsom. Witus er en rigtig ”testkører”, så fodtøjet har bestået køre-på-bil, gynge og løbe-rundt-i-kvarteret testen.

– Jeg syntes, at skoene er i en rigtig god kvalitet. Jeg elsker at de er i en kombination af læder og ruskind. Det er en fed detalje. Både skoene og sandalerne virker som nogle gode begyndersko/-sandaler, med god støtte om foden. Witus ser ud til at gå godt i dem, og de er efterhånden blevet testet i en del situationer såsom på hans løbebil, på rutsjebanen og en slentretur rundt i kvarteret og de holder til det hele. De har et virkelig flot design, og passer til det meste tøj fra Witus garderobe, siger Michelle.

Du kan læse flere af vores test her og læse mere om skofus eller se mere på www.skoringen.dk