Sutteflaske med varmeindikator     

Når baby er utilfreds og sulten, må det gerne gå lidt tjept med serveringen. Sundhedsstyrelsen anbefaler at man ammer sit barn, så længe det nu er muligt, men det er ikke altid at det lykkedes, og så er det jo godt at man kan ty til flasken som alternativ.

Når mælken skal opvarmes, er vi nok mange der benytter mikrobølgeovnen. Men vidste du at næringsindholdet i modermælken ødelægges, hvis det opvarmes til for høj temperatur over længere tid? Derfor er det vigtigt at mælken kun lige opvarmes tilstrækkeligt nok til det nødvendige, og der er her Lidl kommer os til hjælp.

Deres sutteflasker er nemlig produceret med en varmeindikator i bunden af i flasken der skifter farve, så man kan se når mælken begynder at blive varm. Vupti, så undgår du at brænde dig på håndleddet når du lige skal mærke om mælken er tilpas varm.

Sutteflaskerne er lavet med de sødeste motiver, og dem har vi haft et par mødre til at afprøve for os. Læs med her og hør hvad de synes. 

Camilla er mor til Carlo på 11 måneder, og han blev introduceret for en aftenflaske da han var 8 måneder.

– I starten med den nye flaske fra Lidl skulle han lige finde ud af det, den ligner ikke den han plejer at få. På suttehovederne er der stor forskel i størrelsen, fra den vi plejer at bruge. Der kunne man godt fornemme på ham, at han vidste det var en anden flaske. Men han tog den skam, og vænnede sig hurtigt til den nye form.

Jeg synes det er nemt at måle mælkens temperatur, da flasken er udstyret med en farveindikator i bunden, som skifter farve hvis mælken er for varm, det er virkeligt smart. Lidls sutteflasker er så fine, dels er designet sødt og fint med dyr og fine farver, og så er de tilmed i en kvalitet som sagtens kan hamle op med de dyre mærker. Sidst men ikke mindst må vi jo ikke glemme prisen, det er virkelig et godt produkt til en god pris. Alle kan være med her, og man har faktisk også råd til også at få skiftet suttehovederne ud jævnligt som det anbefales, slutter hun.

Karoline Amalies søn Marcus på 13 måneder bruger sutteflaske når han skal puttes til lur og nat. Han er vant til at bruge flaske, og har været flaskebarn siden han blev født.

Sutteflaske med varmeindikator

– Min mand og jeg har før snakket om, at man burde lave nogle flotte sutteflasker med motiv på, da de fleste sutteflasker jo er ret kedelige. De her flasker fra Lidl er super cute, og Marcus kan også godt lide at ligge og studere dem. Han var specielt meget interesseret i flasken med det flotte print af en kat. Det er fedt med design på sutteflaskerne, så de kan mere end bare at give mælk.

Suttehovederne er tynde, og derfor er de nemme at have i munden. Flaskerne blev straks godkendt, på trods af at han ellers før kun har brugt et helt andet mærke. Marcus bliver storebror lige om lidt, og jeg håber at kunne amme lillebror i hvert fald i de første seks måneder, og derefter skal han have flaske. Marcus har nu testet og godkendt flaskerne, og det er da rart med en billig løsning, når nu vi skal til at have endnu flere flasker, så vi har til begge drenge, fortæller mor Karoline.

Sutteflaske med varmeindikator til baby

Marie Louises søn Keld på to måneder har fået flaske siden han var spæd, da hun har to ældre børn hvor amningen ikke rigtigt har kunnet lykkes.

– Keld er født med for stramt tungebånd, så det har vist sig at vores beslutning om at give flaske fra start var den helt rigtige for Keld. Jeg synes at sutteflasken fra Lidl, er smart til at have med i pusletasken, specielt når man skal bede om hjælp til at få opvarmet sin flaske. Denne sutteflaske fra Lidl gør det meget nemmere, når man bl.a. skal bakse med at blande kogende vand sammen med det medbragte, kogte afkølede vand, slutter hun.

Du kan læse mere om Lidl og deres sortiment til baby her på deres hjemmeside: www.lidl.dk/sortiment/baby