Stop op og læs dit barns signaler

Når vi lytter til vores børns signaler, så er de i virkeligheden ikke så meget anderledes end dem vi udsender som voksne. Vores opgaver som forældre er bare at reagere på dem, og tage nogle valg som de måske ikke selv er i stand til at tage.

En hektisk hverdag

Vi raser derudad i en hektisk hverdag, med så meget struktureret som muligt, for at det hele bare skal blive lidt lettere. En eftermiddag i en børnefamilie kan uanset hvor struktureret den end er, hurtigt blive et hæsblæsende program. Legeaftaler, fritidsaktiviteter, lektier der skal laves, og den daglige læsning man aldrig helt kommer i mål med, så det ofte ender med at biblioteksbøgerne aldrig når at blive åbnet inden de igen skal afleveres.

Vi oplever som forældre selv perioder hvor det hele går lidt for hurtigt, perioder med alt for meget stress, for at få det hele til at gå op. Men hvis vi har det sådan, hvordan mon børnene så har det? De signaler vores børn sender os er i virkeligheden slet ikke så svære at få øje på, hvis vi blot bremser ned og ser dem. Dette har jeg som mor til 2 aktive piger, selv måtte reagere på.

Legeaftaler

En af de ting vi i en periode har måtte sætte en begrænsning på, har været legeaftaler. Og det var modstridende i forhold til alt hvad jeg havde hørt fra pædagogerne i børnehaven og senere skolen. De anbefalede så mange legeaftaler som muligt, så vores datter kunne få et bredt socialt netværk, men hvad hjælper det når man har en datter som gerne vil have veninde aftaler 4 ud af ugens 5 hverdage, hvor af den sidste dag så skal bruges på hendes fritidsinteresse.

Og hvem vil ikke gerne have at ens børn har en masse venner og et godt netværk, men når det er på bekostning af at barnet så ikke kan finde ro om aftenen, fordi det er helt oppe og køre, så er der ikke andet at gøre end at slå bremsen i og sætte et max. på de ugentlige legeaftaler. Ikke fordi mor og far er træt af at have huset fuld af børn, eller fordi de ofte føler sig som børnenes privatchauffører, men fordi barnet simpelthen er fyldt op og ikke kan finde ro i de tidlige aftentimer.

Fritidsinteresser

Børnene vil gerne en masse, og de bliver inspireret af deres kammerater i forhold til alle de fritidsinteresser der er i spil. Vores regel herhjemme har altid været at man gik til en ting, hverken mere eller mindre. Men da jeg en dag så at mit barn var ved at brænde sammen, og ikke kunne magte det mere, måtte jeg tage vores regel op til revision, for hvorfor var det at jeg blev ved med at fastholde at min datter skulle gå til noget en dag ugentligt?

Hvorfor lyttede jeg til alle andre i stedet for at kigge på mit eget barn? Hun havde jo brug for en pause, brug for et år uden den fritidsinteresse, så var det vel slet ikke så forkert at hun fik et sabbatår fra det? Min konklusion blev nej! Det var på ingen måde forkert. Det var et år, hvor hun kunne koncentrere sig om skolen, veninderne og bare finde ro, hvor efter noget tid, hun selv gav udtryk for at hun gerne ville i gang med at gå til noget igen.

Forventninger

Vi er som forældre rigtigt gode til at lave regler, stille krav og have forventninger til vores børn. Men de har altså også forventninger til os. Forventninger om at vi skal læse de signaler de udsender, agere på dem og hjælpe dem, når de ikke selv kan sætte ord på hvad det er der fylder i deres hoved. Og det er ikke let altid og vide hvad der skal gøres eller hvad de har brug for, men hvis vi bare lige stopper op og lytter og læser dem, så er vi kommet et godt stykke hen ad vejen.

Afkobling

Vores pigerne kobler af med deres IPad eller telefoner når de lander hjemme, ofte når de kun lige at komme ind ad døren, smide skoene og skoletasken inden de lander på værelset eller i sofaen med telefonen i hånden og er mere eller mindre ikkekontaktbare i det næste stykke tid. De vil ikke lige med det samme snakke om hvordan dagen har været i skolen, eller være ret deltagende i eftermiddagens gøremål, de kobler af for en stund, og helt seriøst, så kan jeg altså ikke se problemet i dette, vi voksne har det jo helt på samme måde.

Sociale medier

Når vi bevæger os ind på de sociale medier, kan man ikke undgå at møde en masse forskellige meninger omkring børns trivsel og opdragelse og holdningerne er mange og forskellige. Der er meninger om alt fra hvor længe skal børnene have lov til at sove hos deres forældre? hvad kl. skal de puttes? hvor længe må de gå med ble? hvornår må din teenager gå med mascara? Vi henter inspiration ved hinanden, og det er altid fint med gode råd. Så tag hvad du kan bruge, og smid resten væk.

Skærmtid

Nogle forældre har meget klare regler for hvor meget børnene må være online, men de selv samme forældre er online 24/7, er det ikke ret modstridende? Der er holdninger om hvor meget motion børnene skal lave, men de selv samme forældre har svært ved at lette sig fra sofaen. Regler skal der til, men der er også brug for forbilleder i børns liv.
Vi er alle sammen forældre med de bedste intentioner for vores børn, men jeg synes bare det er vigtigt at vi selv finder vejen for hvad der er godt for lige præcis vores barn. Det er ikke altid at det er det samme som gældende for naboens barn. Så sænk farten, lyt til børnene og læs de signaler de udsender.

Subscribe
Notify of
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments