Stegt rødspættefilet med spidskål i citroncreme

4 personer

4 stk rødspættefileter

1 stk hjertebladsalat

1 stk spidskål

olie til stegning

Citroncreme

4 fed hvidløg

2 stk skalotteløg

1 stk økologisk citron

olivenolie til stegning

¼ l piskefløde

muskatnød

Salt og peber

Tilberedning

Skær kålen ud i grove stykker. Kålen blancheres (kog kålen i et par minutter i letsaltet vand, hæld kålen i en sigte og hæld koldt vand over).

Citroncreme Løg i skiver og hvidløg svitses i lidt olie sammen med skallen fra citronen i 2-3 minutter ved middelhøj varme. Tilsæt fløden og lidt revet muskatnød. Lad citroncremen simre i 3-4 minutter. Smag til med salt og peber. Vend spidskålen i citroncremen og anret på et fad. Steg fiskefileterne på en pande i lidt olie ved høj varme. De skal have et par minutter på hver side. Krydres med salt og peber under stegning. Anret hjertesalatblade på toppen af spidskålen og læg til sidst de nystegte fiskefileter på toppen. Serveres straks.

Tips Denne ret er god som en frokostret eller som en let forret.