Sol, strand og masser af sjove oplevelser

40

Vinterens solferiedestination behøver ikke at ligge længere væk end en flyvetur på lidt mere end seks timer. Det er en stor fordel, når man rejser med børn, der ikke nødvendigvis elsker at sidde stille i en flyver længere end højest nødvendigt.

Af Henriette Rosenthal Muld

En solrig sommerferie er skøn, men der findes faktisk noget, som slår den med flere længder, og det er en solrig vinterferie. Når batterierne er ved at være flade i vinterens kulde og mørke, er det intet mindre end magisk, at pakke familien sammen og hoppe på en flyver til en varm og solrig destination. Som et rigtigt godt alternativ til De Kanariske Øer, som mange måske allerede har stiftet bekendtskab med, og Thailand som kræver en noget længere flyvetur, har mange fået øjnene op for Dubai i de Forenede Arabiske Emirater. Det tager kun lidt mere end seks timer at flyve dertil, og her er man sikker på sol, strande så langt øjet rækker og masser af oplevelser for hele familien. Hvis man elsker at gå på eventyr og mærke storbyens vibrationer, er der også masser af mulighed for det, for ikke at tale om de mange gode shopping-fristelser man finder i Dubai, og så man har selvfølgelig også fornøjelsen af et væld af lækre restauranter og caféer.

Rejs når det passer jer

Hos Spies hjælper de gerne med at skræddersy jeres næste ferie til Dubai. De har nemlig næsten 70 forskellige hoteller i mange prisklasser i programmet. Rejsens længde bestemmer i selv, og også om I ønsker at bo flere forskellige steder på ferien. Dubai har nemlig mange facetter foruden sol og strand – én af dem er TRE gigantiske forlystelsesparker samt et vandland, Dubai Parks and Resorts, og her kan man med fordel planlægge at bruge et par dage, når man besøger Dubai med sine børn. Der er ingen tvivl om, at en ferie der inkluderer et besøg i Dubai Parks and Resorts, vil være en af dem som børnene vil huske længe. De fire forlystelsesparker, Motiongate Dubai, Bollywood Parks Dubai, Legoland Dubai og Legoland Water Park er helt spektakulære med mere end 100 spændende inden- og udendørs forlystelser.

Hvis I bestiller en rejse til Dubai Parks and Resorts, bor I på det lækre hotel Lapita Dubai Parks Autograph Collection, der er et temahotel inspireret af de Polynesiske Øer, som ligger kun få skridt fra forlystelsesparkerne.

På eventyr i Dubai

I Dubai finder man nogle af verdens mest luksuriøse hoteller, verdens største shopping-center, verdens højeste tårn, menneskeskabte øer og den ene overdådige bygning efter den anden.

Susanne Madsen besøgte Dubai i vinterferien sammen med sin mand og to børn på henholdsvis ti og sytten år.

– Min mand havde været i Dubai på en forretningsrejse, og han syntes, at det ville være sjovt at opleve dette Emirat sammen som familie. Det passede perfekt i vinterferien, som kun er en uge lang. For at være sikker på vejret, ville alternativet være en rejse til Thailand, men en uge er lidt for kort, når man tænker tidsforskel og jetlag ind i regnestykket. Derfor er Dubai en fin mulighed for sol om vinteren, og tidsforskellen er kun et par timer. Vi blev ganske rigtigt blæst bagover, for alt i Dubai er bare en tand mere end andre steder. Vi så de vildeste bygninger, de mest eksklusive shopping-centre vi nogensinde har besøgt og den luksuriøse kæmpestore marina. Min datter på ti år tabte nærmest næse og mund, da vi besøgte den gigantiske Gold Souk, hvor overdådige smykker glimtede og strålede om kap. Vi tog på et par udflugter, og var også ude at sejle lidt på egen hånd. Dubai er virkelig en oplevelse og man spiser fortrinligt dernede. Vi fik både meget internationale retter, men prøvede at ”jage” de mere arabisk inspirerede madsteder også. Alt i alt en oplevelsesrig uge, og vi er enige om, at Dubai godt kunne gå hen og blive vores feriespot i vinterferierne fremover, siger Susanne.

Hvor skal I bo?

Når I rejser med til Dubai med Spies kan I vælge mellem Bur Dubai, Deira, Downtown Dubai, Jumeirah Beach og Jebel Ali. Fordi Spies skræddersyr jeres rejse, er det også muligt at vælge en strandferie og afslutte med et par dage i downtown eller i Dubai Parks and Resorts eller omvendt.

Dubais gamle centrum er delt i to dele af floden, Dubai Creek, med Deira nord for floden, Downtown Dubai syd for den og Bur Dubai imellem dem. Langs floden ligger de mange traditionelle træbåde, dhows, og du krydser nemt floden med en abran – vandtaxi. Bur Dubai er et ret stort område. I den gamle del ved flodbredden ligger Dubais kulturelle centrum med Dubai Museum og Al Bastakiya, en malerisk og bohemeagtig bydel fra 1800-tallet.

I Jumeirah Beach er strandene bedst, længst og smukkest. Og hotellerne holder samme høje standard. Her ligger for eksempel et af verdens mest luksuriøse hotel, Burj al Arab, hvor kun oliesheiker har råd til at bo. Men man kan altid gå derhen og spise frokost, hvis man er nysgerrig efter at se de prangende omgivelser.

Hvis I rejser til Jebal Ali med børn, skal I kigge nærmere på JA Jebel Ali Beach Hotel, et stort hotel med en dejlig have lige ved den private strand. Her er der altid noget at lave – både for børn og voksne. De små kan hygge sig i børneklubben eller besøge hotellets kaniner, geder og kameler, imens de voksne drømmer sig væk til en dejlig eftermiddag i hotellets spa eller en god trænings i hotellets motionsrum. Og hvis I ønsker at gøre ferien så bekvem som muligt, kan I tilkøbe All Inclusive, når I bestiller rejsen.

(Annonce)