Smartwatch til børn med indbygget aktivitetstracker

– og mulighed for at optjene præmier ved fysisk aktivitet

Bevægelse styrker børns motorik og koncentrationsevne, men i takt med at det bliver koldere og koldere udendørs, trækker ungerne indendørs og sætter sig ofte foran tv’et eller computerskærmen, og det kniber med motivationen til at komme udenfor og lege. Hvordan får vi dem ud at bevæge sig i de kolde måneder?

Af Bonnie Jensen

Gå ud og leg. Men mor, det er koldt! Ja, hvis du ikke bevæger dig…

Hvor mange af os har ikke haft den ”snak” med vores poder i løbet af en vinter? Jeg har ihvertfald – mange gange i løbet af mine sønners barndom, og det var som om, at lige så snart de fandt på en sjov leg udendørs, så fik de varmen og tiden gik. Når legen var færdig, kom de ind i varmen igen, med røde friske kinder, og var glade og rolige (ja, to drengesøskende med to års mellemrum er sjældent rolige), og jeg
kunne med god samvittighed tænde for tegnefilm i tv, for nu havde de været ude og bevæge sig.

Sådan får du børnene ud at lege

Ifølge Sundhedsstyrelsen skal vi være fysisk aktive 60 minutter om dagen, og frisk luft er godt for os alle, så hvordan er det lige, at vi skal få motiveret ungerne til at komme ud i den friske luft og få lidt motion? Det skal jeg fortælle dig. Giv dem et Xplora ur på armen og vis dem aktivitetstrackeren, og fortæl dem så, at man kan optjene mønter til brug på GoPlay, som er Xploras sjove aktivitetsunivers for børn.

Så skal du se, hvor hurtigt de kommer i tøjet, for på Goplay kan de bruge deres optjente coins til at købe fantastiske ting, deltage i sjove konkurrencer, spille spil og meget mere. Alt dette kan hjælpe børnene med at få en bedre balance mellem skærmtid og fysisk aktivitet, hvilket er en stor del af Xploras mission med deres smartwatches til børn.

Aktivitetstrackeren i uret gør også, at man kan se, hvor mange skridt børnene har taget. Her er de fleste børn også friske på en lille intern konkurrence om, hvem der bevæger sig mest. Hvem vinder? Mor, far, vennerne fra skolen? Eller får storebror mon gået flest skridt?

Smartwatch med telefon og aktivitetstracker

Xplora uret er genialt på den måde, at det fungerer som både et ur – med aktivitetstracker – men også som en mobiltelefon, så man altid kan ringe til mor eller far og fortælle, hvor man er, eller spørge om lov til at besøge en ven. Det er tilmed lavet så smart, at det kun er de indkodede telefonnumre eller kontakter, som barnet kan kommunikere med og omvendt.

Opsætningen af uret er supernem og funktionerne så ligetil, at selv små børn fra 4 år og op hurtigt fanger fidusen. Med Xplora uret kan barnet tage flotte billeder eller lave sjove videoer, og sætte sit eget præg på uret ved at vælge sin egen baggrund med yndlingsfotografiet.
Uret tilknyttes til en forældrestyret app, hvor man kan indstille uret, så det passer præcist til hvert enkelt barn. Det kunne for eksempel være at koble ”skolemodus” funktionen til, så uret ikke forstyrrer, mens børnene er i skole.

Goplay aktivitetsplatform

Børn skal være aktive, udforske og opleve verden, og derfor har Xplora lanceret verdens første Goplay-aktivitetsplatform, der kombinerer fysisk aktivitet med underholdning. Med urets skridttæller får børnene mulighed for at tjene Xplora-Coins (XCoins) gennem Goplay. For hvert 1000 skridt børnene tager, tjener de 1 X Coin, som børnene kan spare sammen og bytte til fede produkter, eller de kan vinde lækre præmier i Goplays kampagner. Med samarbejdspartnere som SONY, PlayStation, Netflix Spy Racers og mange flere, er der garanteret en masse sjov, og mon ikke børnene med glæde løber et par gange rundt om huset, bare for at optjene lidt flere coins?

Xplora er dit barns første mobiltelefon, der sidder sikkert på armen og derfor ikke så let glemmes på legepladsen eller i skolen.

– Min datter Sofie elsker at have sit Xplora på. Hun er glad for, at mor og far ved hvor hun er, for så er hun tryg. Hun synes, at det er nemt at bruge, og er vild med at vi kan få fat i hinanden, fortæller mor Mihaela Nielsen.

– Jeg synes, at appen fungerer fint, og jeg er meget imponeret over, hvor meget det kan, og elsker at jeg kan se, hvor Sofie befinder sig. Derfor skaber det tryghed, at hun har sit Xplora på hver dag. Når hun har være ude på egen hånd, kan man skrive, når hun skal komme hjem. Skridttælleren er et kæmpe plus, så jeg kan se, at hun får rørt sig nok, slutter mor Mihaela.

Subscribe
Notify of
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments