Skal dit barn med til Danmarks største børnecykelløb? – og blive klogere på trafiksikkerhed?

For 3. år i træk spænder, børn i alderen 3-10 år, hjelmen og cykler for en god sag, i samarbejde med Børneulykkesfonden, rundt i det danske sommerland. I alt 20 cykelglade værtsbyer lægger rammer til denne store event.

Af Bonnie Jensen

I cykelløbet Kids Tour, lærer børnene om trafiksikkerhed, mens de har det sjovt sammen med en masse andre børn. Ruten er cirka en km lang og er skærmet af for øvrig trafik så det er sikkert og alle kan være med. Så tag familien med til en dag fuld af børnecykelløb og sjove aktiviteter.

En dag fuld af bevægelse

Kids tour

Børnene inddeles efter alder, og ruten køres det antal omgange, som passer til de forskellige aldersklasser. De mindste børn må gerne have en forælder som ”medløber” på ruten, og mor, far og større søskende kan selvfølgelig stå langs ruten og heppe på ”cykelrytterne”. Før, under og efter hvert cykelløb, kan hele familien hygge sig på cykelløbets område, hvor der vil være masser af underholdning og sjove aktiviteter i start- og målområdet. Der er lagt op til en sjov dag fuld af bevægelse og motion.

Sikker i trafikken

børnecykelløb kids tour

Salget af startnumre fra Kids Tour går ubeskåret til Børneulykkesfonden, der arbejder for at øge børnesikkerheden i Danmark og nedbringe antallet af børneulykker. En af Børneulykkesfondens indsatsområder er netop sikkerhed for børn i trafikken. Ved at deltage i Kids Tour cykelløbet, lærer børnene om trafiksikkerhed samtidig med, at de er aktive og bevæger sig. Alle børn skal naturligvis være iført cykelhjelm.

På cykelløbets område er der masser af spændende oplevelser for børnene og deres familier der arrangeres af de mange partnere. Børnene kan f.eks. forsøge sig på Hyundais spændende trafikbane eller få klargjort sin cykel i Jyske Banks cykelværksted.

Kids Tour afholder børnecykelløb i flg. byer:

Haderslev, Ballerup, Randers, Grindsted (Billund), Holbæk, Guldborgssund, Køge, Tønder, Varde, Brøndby, Odder, Vallensbæk, Kokkedal (Fredensborg), Lyngby Taarbæk, Hammel (Favrskov), Frederikssund og Rødovre.

Du kan finde datoer og meget mere info på www.kidstour.dk