by Sammenbragte familier er en meget udbredt familie form, som både kan være skøn, men også fuld at svære udfordringer. For at få hverdagslivet i en sammenbragt familie til at lykkes, kræver det meget tydelighed, dialog, vilje, kærlighed, og at man kan sætte ord på følelser omkring tabuer, sorg og værdier.
Man hører ofte sætninger som; ”jeg er vild med hende, men hendes børn kan jeg ikke holde ud” eller: ”jeg er vild med ham, men hans ekskone blander sig og sidder nærmest med til bords stadig”. Den andens børn og dens andens eks, er oftest de sværeste paradokser. Dertil kommer det store spørgsmål om hvor man skal bo, særligt nu hvor mange børn bor på skift hos sine forældre en uge ad gangen.
Alenetid
En af de særlige udfordringer er, at der sjældent er alenetid i forelskelsen mellem de voksne. Derfor skal de voksne lære hinanden at kende, mens børnene er til stede. De skal tage sig af deres indbyrdes forhold, samtidig med at de skal lære børnene at kende. Netop derfor skal der rummes mange følelser, og tages et særligt ansvar i denne familieform. Alle skal have tid til ændringer i den nye familie med dens mange forskelligheder. Det er grundlæggende at de voksne taler, og finder deres fælles værdier, for de er limen i hele dette puslespil. Herudover er det en god idé med en åben stor kalender, så hele familiens aftaler kan koordineres. For mange har i dag måske flere ekser at samarbejde med, så systematisér i forhold til tid. For nogen familier kan det være godt, at alle børn er samlet de samme dage. For andre kan det være bedre med nogle overlap, så der kan være lidt ”alenetid”, med ”hver sin forælders” børn. Tag evt. en snak om at man måske ikke hele tiden behøver være sammen alle sammen, det kan være fint ind imellem at dele oplevelserne lidt op. Så der bliver mere plads til den enkeltes behov, og til gengæld kan det være fint at have fælles dage, hvor alle mødes. Rum og tålmodighed er en særlig dyd i nogle af disse konstellationer.
Der kan opstå jalousi
Giv plads til jalousi og de mange forskellige måder ”man” gør i en familie. Lige fra opdragelse til middagsbordet. For at få synliggjort forskellighederne kan man lave hus-møder, og tale om hvordan jeres familie skal være, og sæt trivsel øverst på dagsorden. Hvor er det svært? Hvad kan hver enkelt bidrage med? Hvordan kan vi andre gøre det nemmere for dig? Kan der findes nogen rammer, hvor alle kan mødes? Gør plads til de svære følelser, og hav plads til de forskellige grænser. Hvordan skilsmissen forud er forløbet, har stor betydning for ressourcerne i den sammenbragte familie. Hvem der har forsonet eller tilgivet hvem og om der stadig er meget uforløst ”stof” til stede.
Giv plads til samarbejdet med den anden biologiske forælder
Som regel er det de biologiske forældre der har den største plads i børnenes hjerter. De biologiske forældre skal også fortsat samarbejde omkring barnets skole, venner og trivsel. Med opbakning og støtte fra den nye partner på sidelinjen. Det er vigtigt, selvom det kan være hårdt og give en følelse af at være ”udenfor”. Det er primært den biologiske forælders ansvar at inkludere sin nye kæreste – i forhold til sine børn. Som den nye partner, kan du melde dig ind som bekendt, eller måske en ven (det afhænger også af barnets alder, samt historie) til den andens børn.
Husk at vaner, rutiner og regler i familier er meget individuelle og de tager lang tid at ændre. Giv tid og plads for de meget forskellige følelser og historier, så kan den sammenbragte familie blive fantastisk at leve i.
Gode råd til stedforældre:
• Husk, at relationer bygges op over tid. Respektér barnets grænser.
• Træk dig og lad barnet være sammen med sin biologiske forælder en gang imellem.
• Vær tålmodig og begynd ikke straks at opdrage og udstikke regler for barnet.
• Du kan blive en god og kærlig voksen men aldrig en erstatning for den anden forælder.
• Forlang ikke, at barnet skal kalde dig mor eller far.
Husk at ingen børn har valgt denne ”nye” familie. Det er to voksne der har valgt kærligheden og hinanden, det betyder at det primært deres ansvar, at få det til at fungere. Til gengæld kan der knyttes tætte relationer på tværs af det biologiske og sociale bånd.
Kilde: Børns Vilkår