Salve der lindrer og beroliger huden

Allerede i middelalderen samlede munke planter og urter og brugte disse i naturmedicin og -salver. I dag er det da også 12 planter og to mineraler, som udgør indholdet i en særlig salve, og den bør alle have stående i badeværelsesskabet.

Af Henriette Rosenthal

Traumeel S salve er baseret på råvarer fra naturens eget skatkammer og multisalven kan bruges til flere forskellige formål. Her har vi kigget nærmere på et problem, som mange kvinder er udfordret af i forbindelse med hårfjerning på kroppen. Er du også en af dem, der fjerner hår på benene og under armene ved hjælp af en skraber? Så er du kender du måske også til svidende rifter
og små røde knopper efter endt barbering? Traumeel S salve lindrer og heler generne efter intimbarbering, og den salve har tre kvinder kigget nærmere på.

Uønsket følgesvend

Julie Frederikke Jensen havde indtil nu ikke fundet noget, der virker på den kløe som er en fast følgesvend, hver gang hun har fjernet uønsket hår.
– Jeg synes, at Traumeel S er en virkelig lækker savle, og den er dejlig nem at smøre ud på huden. Den er enormt drøj, så man skal ikke bruge særlig meget produkt. Jeg har brugt salven, efter jeg har fjernet hår med en shaver. Jeg plejer at døje med kløe dagen efter barbering, og det har Traumeel S salven fjernet. Salven er en multisalve og kan bruges til lidt af hvert, og virker effektivt når den smøres på huden efter barbering samt på sår og ar, fortæller Julie.

Undgå gener

Sara Erbs har gennem tiden været ved at blive skør over, at det tilsyneladende var umuligt at undgå gener efter endt barbering.
– Jeg får altid kløe og røde knopper, når jeg har fjernet hår med skraberen. Jeg synes, at salven tager den kløende fornemmelse,
og jeg slipper for rødme og små kløende knopper op ad benene. Det er en kæmpe lettelse, siger Sara.

”Off season”

Rie Ravnholdt Frederiksen får altid udslæt, når hun fjerner uønsket hår.
– Jeg var glad for muligheden for Traumeel S salve, med henblik på at bruge den efter barbering, hvor jeg ofte oplever røde knopper og irriteret hud. Men det er jo lidt „off season“ for mine ben. Derfor bliver de ikke barberet lige så ofte, så lige nu slipper jeg for disse gener. Men mine supertørre ”vinterben” har haft virkelig godt af den fede creme – og selvom det er en fed creme, føler jeg ikke den fedter. Det er jo lidt en „tryllecreme“. Jeg har derfor forsøgt at bruge den på mine skinneben, da jeg lider af skinnebensbetændelse og synes faktisk, at det har givet mig noget „ro“ i dem, fortæller Rie.