OssoBuco i tomat

(Annonce)4 personer

6 stk. osso buco fra frost
1 pakke chorizopølser
2 stk. løg
15 g ingefær
2 stk. tomater
2 stk. peberfrugter
1 stk. helt hvidløg
2 dåser flåede dåsetomater
½ l hønsefond
1 spsk. tomatpuré
2 spsk. dijonsennep
2 stk. økologiske citroner
½ bundt timian
1 bundt basilikum

Tilberedning

Tag Osso Buco stykkerne og krydr dem med salt og peber, og vend dem i lidt hvedemel.

Varm olivenolie op på en pande og brun Osso Buco stykkerne på begge sider. Husk at snitte stykkerne 4-5 steder hele vejen rundt, så de ikke bukker under stegning.

Tag de flåede tomater og hæld dem i en blender sam men med fond, citronsaft, citronskal og dijonsennep. Tag timian og basilikum og blend det med de øvrige ingredienser.

Varm en gryde op med lidt olie og tilsæt løg skåret fra top til bund, hvidløg i hele fed og ingefær skåret i grove stykker. De må ikke tage farve. Tilsæt en pakke chorizo pølse i skiver sammen med løgblandingen. Når løgene er klare, tilsættes peberfrugt og tomater i kvarte. Tilsæt tomatpuré sammen med løgblandingen.

Læg nu de brunede Osso Buco stykker op i gryden til løgblandingen. Hæld halvdelen af de blendede tomater på panden, hvor Osso Buco stykkerne blev brunet på. Hæld indholdet fra panden over Osso Buco stykkerne sammen med resten af indholdet fra blenderen. Sæt låg på gryden og sæt gryden i ovnen i 2 timer ved 180 grader.

Kig til gryden efter den første time. Tag gryden ud af ovnen, tag låget af og fjern det overskydende fedt med en ske. Sæt gryden tilbage i ovnen i endnu en time. Herefter anrettes retten på et fad og serveres straks.

Tilbehør

Her kan du servere kartoffelmos eller ris til.