Sikke en dejlig sommer. Åbne døre til altan og have. Børn med legekammerater, der spurter rundt og har det sjovt og som ikke altid får smidt skoene, før de render indenfor. Det giver noget støv i luften og smuds på gulvene, men ikke værre end at det nemt kan vaskes væk.
Af Henriette Rosenthal
I ”gamle dage” var det et slid at vaske gulve. Hænderne blev tørre og røde af at vride tunge, sjaskvåde gulvklude op og ryggen blev træt og øm, efter kampen med gulvskrubben. Sådan er det heldigvis ikke længere, hvis man anskaffer de rigtige remedier.
Spand med pedaldrevet udvrider

Kender du Vileda Turbo Spinmoppe? Det er et moppesæt med et nyt og unikt udvridersystem, der vrider moppen for dig, med et tryk på en fodpedal. Man slipper fuldstændigt for at få hænderne i vand, og moppen har en smart teleskopstang. Om du er høj eller lav, kan moppen indstilles i en længde, så ryggen ikke belastes. Moppehovedet er trekantet, så det er let at komme helt ind i hjørnerne. Du vælger selv moppepudens fugtighed, ved at trykke på fodpedalen. Jo flere gange du træder, desto mere tør bliver moppehovedet.
Moppesættet passer til alle hårde gulvtyper for eksempel klinker, træ- og laminatgulve. De hvide mikrofibre absorberer nemt vand og fjerner genstridigt snavs, og de røde mikrofibre opsamler snavs og småpartikler, og fordi mikrofiber er så effektivt, kan du spare på rengøringsmidlerne, hvilket miljøet nyder godt af. Når moppehovedet bliver nusset, kan du afmontere det og vaske det, så du kan genbruge det igen og igen. Det sparer penge, du undgår spild, og du beskytter miljøet. Du forlænger også sættes levetid ved at købe en ny moppeklud, i stedet for at skifte hele sættet ud.
1-2 Spray fladmoppe

Til den ”lille rengøring” af gulvet, når junior spilder saft, eller man får uventede gæster og badeværelsesgulvet har aftryk af snavsede børnefødder, er en Vileda 1-2 Spray fladmoppe med rengøringsmiddel i skaftet helt genial. Glem alt om at finde rengøringsmiddel, spand og vand frem. Det hele er samlet i moppen, og med sprayfunktionen kan man sprede den helt rigtige mængde væske ud, lige foran moppens bløde påmonterede microfiberklud, som effektivt rengør gulvet i en fart. Skaftet fyldes med en fortyndet blanding af ikke skummende rengøringsmiddel, eller bare vand.
1-2 Spray fladmoppe er særligt velegnet til mindre boliger, eller til punktrengøring på de særligt udsatte gulve i hjemmet, som for eksempel køkken-, badeværelses- og entrégulvet.