Når to kulturer bliver til en familie

0
297

Starten efter slutningen

Jeg var lige blevet uddannet som lærer, jeg havde alle muligheder med arbejde og forskellige byer. Det var NU jeg kunne rejse, udforske og finde mig selv, i min nye rolle som lærer. Jeg tog til Tunesien på ferie med min mor, og her mødte jeg min mand. De fleste ville nok ikke turde tage springet, når man møder en person fra et andet land og forelsker sig, for det er bestemt ikke let at forelske sig i en fra et ikke-EU land, der er rigtig meget papirarbejde og regler man skal overholde. Men ikke desto mindre, så var det lige netop det, som der skete for mig.

Fordommene

Det var ikke let at fortælle familien og vennerne, at man havde forelsket sig i en fra et andet land og at man ville satse 100 % på forholdet. Jeg blev mødt med megen frustration, undren og nervøsitet, ikke så meget for deres vedkommende, men for mit eget. De var stort set alle sammen meget bekymrede omkring, at jeg havde forelsket mig i en fra en anden kultur, et andet land og så endda en muslim.

Jeg blev mødt med en del af de ”typiske” fordomme og mange ”pas nu på”, ”man hører om så mange, der bare vil til et bedre land”, ”skal du så have tørklæde”, ”han er domminerende” osv., jeg tror faktisk, at jeg hørte det hele. Jeg undrede mig over, hvorfor de ikke stolede mere på min intuition og min dømmekraft, jeg bed rigtigt mange ting i mig, og følte mig til tider ret alene, min mor var den eneste som havde mødt ham og kunne godt lide ham, men jeg kunne mærke at hun også var nervøs.

Jeg har altid fået at vide, at jeg er en stærk pige, som har truffet gode beslutninger, så det var hårdt at blive mødt med en form for mistillid, at de ikke stolede på, at jeg kunne tage en sådan beslutning selv. Jeg kunne godt forstå, at de var nervøse, men jeg kunne godt have ønsket mig lidt mere opbakning. For det var benhårdt at gå igennem, næsten selv.

Fornuft eller følelser?

Når to kulturer bliver til en familie, familie foto

Ikke desto mindre, så fulgte jeg mit hjerte. Der gik et års tid, hvor jeg rejste jævnligt til Tunesien, og jeg blev mere og mere sikker og vi blev mere og mere forelskede. Vi var tvunget til at tage nogle samtaler, som man ikke umiddelbart tager så tidligt i et forhold. Børn, religion, dåb/ikke dåb, omskæring/ikke omskæring, svinekød/ikke svinekød, halal/ikke halal osv. Det var alt sammen emner, som vi blev nødt til at snakke om, inden vi skulle tænke på, overhovedet at fortsætte forholdet.

Når man er fra to forskellige kulturer, så er man nødt til at lave nogle kompromiser for, at kunne få et fremtidigt familieliv til at fungere. Så vi fik talt alle tingene godt igennem, og besluttede os for, at det skulle være os. Det var rigtig svært at bo i hvert vores land, særligt da han ikke havde set mit land eller vores kultur. Der var en del bump og misforståelser da vi var fra hinanden, da vi jo stadig lærte hinanden at kende.

Ny begyndelse

Den 7. marts 2015 var så dagen, hvor jeg kunne hente ham i Hamburg lufthavn, og vi kunne endeligt bo sammen. Jeg tror at det kom bag på os begge, at det først var her, at vi virkeligt skulle lære hinanden at kende og lære at bo sammen. Jeg havde aldrig boet med en mand før, så det var da lidt grænseoverskridende. Men stille og roligt, så fandt vi vores rytme, og vi startede med at planlægge vores bryllup.

Vi havde da haft en del bump på vejen, bl.a. at jeg ikke lige havde fortalt om de danske normer omkring de forskellige sociale sammenhænge, eller at jeg skulle skrue en anelse ned på mine forventninger til dagens gøremål i hjemmet. Ak, der var mange ting, som vi lige skulle lære. De kulturelle udfordringer som vi har mødt, har hovedsageligt været når vi har været ude i byen, til fester eller sociale arrangementer.

Vi blev gift, og kort efter blev jeg gravid. Jeg er aldrig blevet opvartet så meget, som da jeg var gravid med vores datter. I deres kultur, værdsætter kvinder højt, særligt når de er gravide. Han tog over med alt, det huslige, madlavningen og alt det praktiske. Derudover sagde jeg, at jeg ville have ham med til fødsel. Det kunne han lige tænke lidt over, for det gør man bestemt ikke i Tunesien. Men han kom med, og var en kæmpe støtte og han synes at det var den vildeste oplevelse.

Nysgerrighed fra omverdenen

Når to kulturer bliver til en familie, familien hænder

Når folk hører, at jeg er gift med en muslim, så er de altid meget nysgerrige på, hvad vores datter så er/ikke er. Men hvorfor skal man være det ene eller det andet? Vi fejrer det hele, både jul, påske, fødselsdage, eid og ramadan. Vores datter er bare heldig og har ekstra mange højtider at fejre, hun får en indsigt i forskellige religioner, levevilkår og meget andet. Jeg ser hende som værende utrolig heldig og privilegeret.

Den dag i dag, er der knap så mange bump på vejen. Vi har lært hinandens kulturer meget bedre og kende, vi kender til hinandens grænser og vi respekterer hinandens forskelligheder. Og jeg tror lige netop dét, ud over kærligheden, at man respekterer og accepterer hinandens forskelligheder er, roden til vores forhold.

Efterlad en kommentar

avatar
  Subscribe  
Notify of