Når tandbørstningen går som en leg

Det kan ofte være svært at børste tænderne på familiens yngste medlemmer, men med det rette udstyr og en lækker tandpasta, der smager af det, de kan lide, så kan det faktisk godt lade sig gøre. Du kan her følge vores Testfamilier, der har testet tandbørster fra Curaprox, hvorefter tandbørstningen blev til en leg, med yndlingstandpasta og blide børster i flotte farver med hætter på.

Af Susanna Johansen

tandpasta og tandbørster fra Curaprox

Hvilken tandpasta og tandbørste foretrækker du til dine børn? Tandbørstning handler om at rengøre tandkødsranden og tænderne, for at undgå bakterier, som kan skabe betændelse, huller og andet, der ikke er sjovt.

Vi har bedt et par familier teste tandpasta og tandbørster fra Curaprox, da det er vigtigt med de rigtige redskaber, når vi skal lære vores børn at børste deres tænder. En tandbørste skal være så nænsom, at den rengør perfekt, helt uden at det gør ondt. En tandpasta skal være fyldt med ingredienser, der er gode for tand- og mundsundhed, og så gør det ikke noget, at tandpastaen smager dejligt. Det gør det i hvert fald nemmere at indkøre børnenes tandbørstevaner.

Familien Dahl har testet tandpasta og tandbørster fra Curaprox

børnene børster tænder med tandbørster fra Curaprox

– Vi syntes rigtig godt om de produkter vi fik tilsendt fra Curaprox, og samtidigt blev vi positivt overrasket over, hvor bløde tandbørsterne er og hvor behagelige de er at børste med, siger mor Annemette.

– Tandbørsterne har en rigtig god størrelse, så det er nemt at komme rundt i hele munden, så vi får børstet alle tænderne på børnene. Vi fik to forskellige smagsvarianter af deres tandpasta til børnene. En med vandmelon- og en med mintsmag, som passer fra 6 år og op. De indeholder ingen sls eller parabener, hvilket vi sætter pris på. Begge tandpastaer er milde i smagen, og det gør det meget nemmere for børnene at børste deres tænder. Mine børn var helt vilde med tandbørsterne. De syntes farverne var så flotte og de syntes det er supersmart, at de kom med “hætter”, så børsterne ikke bliver ødelagt, eller hvis tandbørsten skal med på tur. De er også super-rare at holde ved, og rigtig bløde og rare at anvende.

Hjemme hos Mette Engel

Hele familien tester tandbørster fra Curaprox

– Vi kendte ikke til produkterne fra Curaprox, derfor var det super-spændende at være med til at teste, fortæller mor Mette.

– Vi har fået tilsendt tandpasta til børn med vandmelon- og mintsmag, almindeligt voksentandpasta og tandbørster fra Curaprox til hele familien. Jeg synes, at det er lækre produkter i en lækker indpakning. Det er gode farver, som er vigtigt, når man har med børn at gøre.

– Tandbørsterne er gode at holde på og i farver, som gør det nemmere at finde ud af, hvem der har hvilken tandbørste. Tandbørsterne er blide mod tænder og tandkød, jeg får heller ingen klager over at jeg børster for hårdt. Mine børn er vilde med tandpastaen med vandmelonsmag, faktisk er de så glade for den, at Valdemar på 7 har sagt, at han håber at hans mor vil købe denne tandpasta igen.

Hjemme hos Christina Thomsen

– Jeg kendte ikke disse produkter i forvejen, og var derfor inde på deres hjemmeside og kigge, og jeg syntes de har et rigtig godt udvalg, og så har de produkter jeg ikke kendte til i forvejen, bl.a. deres mellemrumsbørste, fortæller mor Christina.

– Vi fik tilsendt tandbørster og tandpasta til hele familien. Børnenes tandpasta var med mint-, jordbær- og vandmelonsmag. Børnene er vilde med deres nye tandpasta, deres favoritter er nok jordbær og mint. Vores søn på 6 år, er ved at tabe sine tænder, og derfor er han specielt glad for sin nye tandbørste, da den er så blød at det ikke gør ondt når vi børster tænderne. Hjemme hos os er vi så vilde med tandbørsterne, at vi fremover vil købe dem hos Curaprox.

Hjemme hos Michelle Devantier

lillesøster hjælper storesøster med at børste tænder

– Vi havde set produkterne fra Curaprox ved et tandlægebesøg for nogen tid siden, men ellers kender vi dem ikke. Deres tandbørster med super bløde børstehoveder gør det virkeligt behageligt at børste sine tænder, man føler ikke at ens tandkød gør ondt bagefter, og det er faktisk dejligt. Vi var heldige at modtage tandpasta med smagsvarianterne jordbær til den mindste, samt mint- og vandmelonsmag til de to større børn, fortæller mor Michelle.

– Børnene siger selv, at tandpastaen smager af det der står, mens Lærke siger “mmh, den med mint er så god, at kun jeg må eje den – det er min yndlings”. Det er ikke altid en leg at få børstet tænderne herhjemme, fordi det er noget man “skal”. Men vi er gode til at lave lege omkring børstningen, f.eks. med at tage tid og denne gang har vi mixet smagene og leget med det. Yndlingsproduktet fra Curaprox er helt bestemt tandbørsterne, både for børnene og os voksne herhjemme.

Er du blevet nysgerrig på Curaprox? Læs mere på deres hjemmeside her eller læs vores test af deres bidering, sutter og tandbørster til de mindste. Artikel: Tandplejeprodukter til familiens yngste